Blommer i Madeira

Ingredienser til blommer i Madeira

2,2 kg blommer plukkes og udstenes
giver ca. 2 kg uden sten (svind ca. 10%)
600 g perlesukker
1 vaniljestang
1 hel kanelstang
4 hele nelliker
1 dl vand
4 dl Madeira
1 spsk. Atamon
1 dl Captain Morgan Rum 40 % eller
1 dl Stroh Rum 80 %

Tilbehør:
2 sylteglas på 1,5 liter

Sirupslagen laves således:
Kog vand og sukker til en sirup sammen med krydderierne - vanilje stangen er blot klippet over i kvarte. Sluk for varmen og kom Madeira og Atamon i siruppen. Hæld den varme blanding over blommerne. Væden bør dække blommerne, hvis ikke, så fyld efter med Jamaica Rum eller en stærk Stroh Rum. Bruger du Rum i en god mængde, så kan du blot skylle glasset med Atamon og undlade at komme det i blommerne.
Opskrift Nr. 6
Blommer i Madeira
Blommer i Madeira
Jeg brugte Victoria blommer,
som jeg har i haven,
men alle gode blommer kan bruges
Fremgangsmåde uden ansvar

Rengør et henkogningsglas på 2 liter med kogende vand og lad det tørre selv. Hæld lidt Atamon i det varme glas og luk det. Ryst glasset godt og hæld indholdet ud. Det, der sidder på den indvendige side samt låget, bliver hvidt, når glasset er tørt. Det er det "øvelsen" går ud på, nemlig at afsætte konserveringsmiddel på den indvendige side i glasset.

Blommerne skylles i koldt vand og aftørres inden de halveres og udstenes. Derefter lægges de i glasset lagvis op til randen. Sirupslagen hældes over blommerne.

Glasset lukkes tæt med pakningen og stilles koldt, mørkt og tørt. Nu dannes der vakuum i glasset, når glasset bliver koldt, og det er med til at forlænge holdbarheden. I den første uge plejer jeg at tage glasset frem og ryste det, så blommerne falder sammen og alle ligger under væden. Uåbnet glas har jeg haft i 2 år, men når de først er åbnet sætter jeg glasset i køleskab og så kan de holde sig i ca. 1 måned.

Tip: Kan du ikke finde Madeira, så kan en Portvin også bruges. Begge typer vin har en styrke mellem 19 % og 20 % - også kaldet hedvin. Her finder du blomme sorter og sæson for disse. Her ses billeder af 8 forskellige Danske blommer. Se min Snapse beregning.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.