Jørgen Walters Fiskebrunsviger

Indkøbsliste for 8 voksne

Til Dejen:
250 g Amo mel
25 g smør blødt
1 ½ til 2 dl lunken sødmælk
25 g sukker
½ tsk. kardemomme
1 knivspids salt
½ pk. gær (25 g)
NB. ved koldhævning i køleskab
natten over kun 1/4 pk. gær

Til Remoncen:
125 g smør
150 g brun farin
4 spsk. mørk sirup
100 g hasselnødder
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 16C
Fiskebrunsvigeren er nu bagt i 22 minutter
Fiskebrunsvigeren er nu bagt i 22 minutter

Fremgangsmåde uden ansvar: Opløs gæren i den lunkne mælk. Bland mel, sukker og salt i en skål og hæld mælk og gær i under æltning med en maskine. Ælt gerne i mindst 5 minutter. Sæt dejen til hævning under et fugtigt viskestykke i 30 minutter.

Medens dejen hæver laves remoncen. Hæld smør, brun farin og sirup i en gryde og sæt den over svag varme, så det hele smelter. Kom hasselnødderne på en ren og tør pande, varm op så de tager farve og skallerne løsner sig. Læg hasselnødderne i et tørt viskestykke og fold over, så du kan rulle nødderne rundt og få skallerne af. Hak nødderne groft og kom dem op i gryden til renoncen. Bland det hele godt og lad det afkøle medens du går til næste trin.

Strø lidt mel på det tørrer køkkenbord, slå dejen ud og rul den ud med en kagerulle. Kom små smørklatter på dejen og fold den sammen fra alle 4 sider. Ælt forsigtigt dejen igen inden den rulles ud i en passende størrelse. Læg dejen i en bageform 20x25 cm, men husk at lægge bagepapir i bunden, der er smurt med smør. Sæt igen dejen til hævning under et fugtigt viskestykke i mindst 1 time, eller til den er hævet til det dobbelte.

Når dejen er færdig hævet, trykkes med en pegefinger så mange fordybninger i den som muligt. (Jeg fik lavet 12 fordybninger). I disse fordybninger kommes remoncen og resten fordeles jævnt over dejen.

Sæt bageformen ind i en forvarmet ovn og bag den i 20 til 25 minutter ved 180 °C. Tiden kan variere lidt efter din ovn. Vær blot opmærksom på tiden, for lige pludselig kan brunsvigeren blive for brun.

Drikkelse: Find en god, tør Portvin og server den med en god veltillavet kop kaffe sammen med "Fiskebrunsvigeren".

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.