Marineret lammekølle med flødestuvede kartofler

Indkøbsliste for 4 voksne

2 kg lammekølle uden ben
2 kg kartofler
5 dl mælk og fløde (halvt af hver)
Salt, hvid peber og revet muskatnød

Ingredienser til marinaden
2 spsk. havsalt
2 spsk. olivenolie
1 spsk. tør estragon
1 spsk. tør persille
1 spsk. tør rosmarin
5 fed hvidløg
1,5 dl rødvin
Bland disse ingredienser i en blender

Tilføj disse friske krydderurter
Nogle friske timian stilke
Nogle friske rosmarin stilke
Nogle friske persille stilke
Nogle friske estragon stilke
Nogle laurbærblade
Nogle anis stjerner
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 93
Marineret lammekølle med flødestuvede kartofler
Marineret lammekølle med flødestuvede kartofler

Fremgangsmåde uden ansvar: Opskriften på denne pragtfulde marinade til en god Påskelam fik jeg af min fiskekammerats kone her til Påske. Når de tørrede krydderier, salt og rødvin er blended gnides det godt ind i lammekøllen, hvorefter den lægges i en solid plastpose og de friske krydderurter kommes i posen. Resten af vinen med de blended krydderier hældes i. Posen lukkes tæt (brug måske 2 poser) og lægges i køleskabet i flere dage (gerne 3 dage) og vendes dagligt et par gange.

Nu skal lammekøllen steges og der er mange måder at gøre det på. Her vil jeg anvende en ovn med varmluft. Stegetiden afhænger af ovn temperaturen og vægten af lammekøllen, samt hvor rødt kødet skal være. Brug derfor et stegetermometer og aflæs kernetemperaturen i kødet. Når kødet har opnået disse temperaturer har man: Rødt kød mellem 60 °C og 63 - Medium mellem 63 °C og 66 °C - Gennemstegt mellem 66 °C og 70 °C. Husk at stegen skal hvile mindst 20 minutter pakket ind i stanniol og et rent viskestykke inden den skæres ud. Temperaturen i stegen vil derfor stige mindst 5 °C, så tag højde for dette.

Tænd ovnen på 150 °C med varmluft, sæt temperaturføleren ind i midten af kødet, sæt uret til 1 time og 30 minutter, herefter skulle kødet være omkring medium stegt for en lammekølle på 2 kg. Hold øje med temperaturen under processen.

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem i et ildfast fad og drys med salt, hvid peber og revet muskatnød mellem lagene. Hæld fløde og mælk over så det lige dækker. Sæt fadet ind i ovnen under lammestegen, så den drypper ned på kartoflerne. Det giver en god smag til kartoflerne. 1 time og 30 minutter passer godt til kartoflerne, se dog efter, at de ikke bliver for brune eller bager på.

Servering: Skær stegen for og sæt den på bordet med flødestuvede kartofler i det ildfaste fad. Den bedste salat til retten er en Shopska Salat. Se under tip.

Pynt: Persille eller mynte måske en myntegele.

Drikkelse: Den samme rødvin, som blev brugt til marinaden.

Tip: Shopska Salat laves af: ½ agurk, 2 tomater, 1 løg eller 4 forårsløg, 1 grøn peber (paprika), 1 grøn chili peber, persille til pynt, 8 grønne/sorte oliven, Fetaost i tern 36 %, Olivenolie og Balsamico, et drys salt for dressing.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source

Tilbage til siden, hvor du kom fra.