Sej i krydret kokosmælk med ris og urter

Indkøbsliste for 4 voksne personer

800 g sejfileter
200 g rejer dybfrost
1 rødløg
1 porre
1 lille hvidløg
1 æble
1 lille dåse tomatpuré
2 spsk. rød karry pasta
2 spsk. fiskefond Touch & Taste
3 spsk. olivenolie
165 ml Thai kokosmælk
salt og peber
1 bundt frisk koriander
Serveres med ris efter eget valg
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 63
Saithe in spicy coconut milk with rice and herbs
Sej i krydret kokosmælk med ris og urter

Fremgangsmåde uden ansvar: Sæt sejfileterne og rejerne til optøning og afdrypning. Sejfileterne saltes, når de er optøet. Rens urterne og skær dem i passende stykker. Opvarm olivenolien på en pande, kom rød karry pasta i og svits det let. Alle urter svitses heri uden, at de brunes. Hæld tomatpasta, fiskefond og kokosmælk på og rør rundt. Hvis retten er for tyk spædes med lidt vand eller vin. Smag til med salt og peber.

Et ovnfast fad smøres med smør i bunden og sejfileterne lægges over. Urteblandingen fordeles over fisken. Sæt fadet i en 180 gr. forvarmet ovn i 20 minutter, fordel rejerne over retten og giv endnu 10 minutter mere i ovnen. Tag fadet ud og klip frisk koriander over inden servering.

Risen koges efter anvisningen på posen. Kom et par stængler koriander i under kogningen, det giver en god smag.

Servering: Sæt fadet på bordet og giv også et godt brød til retten.

Pynt: Koriander vil være egnet hertil.

Drikkelse: En kold pilsner er velegnet til retten.

Tip: Andre magre fiskearter kan også bruges.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.