Fiskeridirektoratets seneste bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i saltvand og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand

Kopi af bekendtgørelsen herunder.


Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand

BEK nr. 1336 af 15/12/2004 (Gældende)

Lovgivning som forskriften vedrører

LBK Nr. 828 af 31/07/2004
Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1       Definitioner mv.
Kapitel 2       Personkreds
Kapitel 3       Administration og betaling af lystfisker- og fritidsfiskertegn
Kapitel 4       Visse former for lystfiskeri i saltvand
Kapitel 5       Fritidsfiskeres redskaber i saltvand
Kapitel 6       Redskaber i ferskvand
Kapitel 7       Autorisation mv.
Kapitel 8       Kontrol, straf og ikrafttræden mv.
Forskriftens fulde tekst


Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt
redskabsfiskeri mv. i ferskvand


I medfør af § 27, stk. 1, § 32, stk. 1 og 3, § 50, stk. 2, § 59, § 64, stk. 1, § 71, § 109, stk. 1, og § 130, stk. 2, i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004, og efter bemyndigelse, fastsættes:

Kapitel 1
Definitioner mv.


§ 1. Ved lystfiskeri i salt- og ferskvand forstås i denne bekendtgørelse: Alt fiskeri med lette håndredskaber, jf. § 26 i fiskeriloven.

§ 2. Ved fritidsfiskeri i saltvand forstås i denne bekendtgørelse: Fiskeri, der udøves af personer, der
1) ikke er registreret som erhvervsfisker med A-status eller bierhvervsfisker, eller som ikke er særligt fiskeriberettiget i henhold til §§ 24 og 25 i fiskeriloven, jf. § 27, stk. 1, i fiskeriloven, og
2) fisker med andre redskaber end lette håndredskaber.

§ 3. Ved fritidsfiskeri i ferskvand forstås i denne bekendtgørelse: Alt fiskeri i ferskvand, bortset fra
1) fiskeri med lette håndredskaber, og
2) fiskeri, der er omfattet af tilladelse til omsætning af fisk fra ferske vande, jf. § 27, stk. 2, i fiskeriloven.

§ 4. Udover bekendtgørelsens regler skal i øvrigt overholdes alle de regler, der i henhold til fiskerilovgivningen gælder vedrørende fiskeri.

Kapitel 2
Personkreds


§ 5. Lystfiskeri må kun udøves af personer, der har gyldigt lystfiskertegn, jf. § 54 i fiskeriloven.
Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er personer, der
1) er under 18 år, jf. § 54, stk. 1, i fiskeriloven,
2) har ret til folkepension, jf. § 54, stk. 1, i fiskeriloven,
3) har gyldigt fritidsfiskertegn, jf. § 54, stk. 3, i fiskeriloven,
4) fisker i ferske vande, der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det, jf. § 55, stk. 1, i fiskeriloven,
5) er grundejer ved ferske vande samt den pågældendes husstand, når fiskeriet udøves i det fiskevand, der støder op til grunden, jf. § 55, stk. 2, i fiskeriloven, eller
6) er grundejer ved saltvand samt den pågældendes husstand, når fiskeriet finder sted under ophold på den strandbred, der er omfattet af grunden, jf. § 55, stk. 3, i fiskeriloven.

§ 6. Fritidsfiskeri i saltvand må kun udøves personligt af personer, der
1) er fyldt 12 år,
2) har fast bopæl her i landet,
3) ikke er registreret som erhvervsfiskere med A-status eller bierhvervsfiskere og
4) har gyldigt fritidsfiskertegn.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, om fast bopæl her i landet gælder ikke for personer, som er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs og EØS´s regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, bl.a. via arbejde her i landet og som derved har opnået en nærmere tilknytning til landet.

§ 7. Fritidsfiskeri i ferskvand må kun udøves af personer, der har erhvervet gyldigt fritidsfiskertegn, jf. § 54, stk. 2, i fiskeriloven.
Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er:
1) Personer, der fisker i vande, der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber eller lignende, og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det, jf. § 55, stk. 1, i fiskeriloven.
2) Grundejeren og dennes husstand, når fiskeriet udøves i det fiskevand, der støder op til grunden, jf. § 55, stk. 2, i fiskeriloven.

Kapitel 3
Administration og betaling af lystfisker- og fritidsfiskertegn


§ 8. Lystfiskertegn kan efter § 56, stk. 1, i fiskeriloven erhverves med en gyldighedsperiode på
1) 12 måneder,
2) 1 uge eller
3) 1 dag.
Stk. 2. Prisen for lystfiskertegnet for 12 måneder er 125 kr., for 1 uge 90 kr. og for 1 dag 30 kr., jf. § 56, stk. 3, i fiskeriloven.
Stk. 3. Lystfiskertegn erhverves ved indbetaling af det i stk. 2 nævnte beløb
1) på giroindbetalingskort til Fiskeridirektoratets girokonto nr. 0 70 60 00,
2) hos et salgssted, som Fiskeridirektoratet har autoriseret, eller
3) via internet-website: www.fisketegn.dk.
Stk. 4. Lystfiskertegn er gyldige fra betalingsdatoen. Der kan dog for dag- og ugetegn angives en senere gyldighedsdato, som dog ikke må være senere end 30 dag efter betalingsdatoen.

§ 9. Gyldigt lystfiskertegn er:
1) Giroindbetalingskort med postvæsenets eller et pengeinstituts kvittering for, at beløbet for 12 måneder, 1 uge eller 1 dag er betalt, når kvitteringen også indeholder lystfiskertegnets indehavers fornavn, efternavn og adresse.
2) Bevis for betalt lystfiskertegn fra et autoriseret salgssted, jf. § 8, stk. 3, nr. 2, med lystfiskertegnets indehavers fornavn, efternavn, adresse, lystfiskernummer samt gyldighedsperiode.
3) Bevis udstedt af Fiskeridirektoratet med lystfiskertegnets indehavers fornavn, efternavn, adresse samt lystfiskernummer. Beviset er gyldigt, hvis der er betalt fisketegn for den pågældende periode.
4) Bevis for betalt lystfiskertegn via internet-hjemmesiden www.fisketegn.dk. Oplysning om det lystfiskernummer, der tildeles ved betalingen, er tilstrækkeligt bevis.

§ 10. Fritidsfiskertegn har en gyldighedsperiode på 12 måneder, jf. § 56, stk. 2, i fiskeriloven.
Stk. 2. Fritidsfiskertegn erhverves ved indbetaling af 250 kr.
1) til Fiskeridirektoratets girokonto nr. 4 71 41 48 ved anvendelse af et specielt girokort med fortrykt fritidsfiskernummer,
2) hos et salgssted, som Fiskeridirektoratet har autoriseret, eller
3) via internet-hjemmesiden: www.fisketegn.dk.
Stk. 3. Fritidsfiskertegn er gyldige fra betalingsdatoen.

§ 11. Gyldigt fritidsfiskertegn er:
1) Giroindbetalingskort for 12 måneder med fritidsfiskernummer og med postvæsenets eller et pengeinstituts kvittering for, at beløbet er betalt, når kvitteringen også indeholder fritidsfiskerens fornavn, efternavn og adresse.
2) Bevis for betalt fritidsfiskertegn fra et autoriseret salgssted, jf. § 8, stk.3. nr. 2, med fritidsfiskertegnets indehavers fornavn, efternavn, adresse, fritidsfiskernummer samt betalingsdato.
3) Bevis udstedt af Fiskeridirektoratet med fritidsfiskertegnets indehavers fornavn, efternavn, adresse samt fritidsfiskernummer. Beviset er gyldigt, hvis der er betalt fisketegn for den pågældende periode.
4) Bevis for betalt fritidsfiskertegn via internet-hjemmesiden www.fisketegn.dk. Oplysning om det fritidsfiskernummer, der tildeles ved betalingen, er tilstrækkeligt bevis.

§ 12. Hvis en person har indbetalt et beløb, der er forskelligt fra de i § 8, stk. 2, anførte, har pågældende erhvervet lystfiskertegn for den periode, der svarer til det nærmeste lavere beløb. Indbetalte beløb, der er mindre end 30 kr., gælder ikke som lystfiskertegn.
Stk. 2. Indbetalte beløb, der er højere end de fastsatte beløb for lystfisker- og fritidsfiskertegn, tilbagebetales kun til indbetaleren efter påkrav og dokumentation fra indbetaler for fejlindbetalingen.

§ 13. Bevis for betalt lystfiskertegn og fritidsfiskertegn, skal sammen med legitimation, som f.eks. kørekort eller sygesikringsbevis, medbringes under fiskeri, hvor lystfisker- eller fritidsfiskertegn kræves, jf. § 58 i fiskeriloven.
Stk. 2. Lystfisker- og fritidsfiskertegnet er personligt og må ikke overdrages til andre, og der må kun være påført en persons navn på hver kvittering, jf. § 58 i fiskeriloven.

§ 14. Personer, der efter § 44 skal indbetale et forhøjet beløb, skal indbetale dette til Fiskeridirektoratet ved brug af et særligt giroindbetalingskort, der udleveres af Fiskeridirektoratet. Giroindbetalingskortet er påført indbetalerens fornavn, efternavn, adresse samt et lystfisker- eller fritidsfiskernummer.
Stk. 2. Kvittering for betalt forhøjet beløb efter stk. 1 gælder som lystfisker- eller fritidsfiskertegn for 12 måneder fra betalingsdatoen.

Kapitel 4
Visse former for lystfiskeri i saltvand


§ 15. Lystfiskeri med huggeredskaber (rykfiskeri) er ikke tilladt.

§ 16. Lystfiskeri med liner, der slæbes efter båd drevet ved motorkraft (trolling- og dørgefiskeri), er ikke tilladt inden for en afstand af 100 meter fra lavvandslinien. Stk. 2. Trolling- og dørgefiskeri er endvidere ikke tilladt i Tempelkrogen i Isefjorden.

§ 17. Lystfiskeri fra båd drevet ved motorkraft eller fra kyst, hvor redskabets line spiles ud til siden med skovle, paravaner eller lignende, herunder oter, er ikke tilladt.
Stk. 2. Uanset forbudet i stk. 1 er det tilladt, uden for 100 meter fra lavvandslinien og uden for de i § 18, stk. 1, nævnte områder, direkte på fiskelinen at montere og ved fiskeriet at anvende indretninger, som er egnet til at spile redskabet. På liner, der er spilet som anført, må alene anvendes 1 endeagn (blink, spinner, wobler, flue eller lignende).

§ 18. I følgende områder gælder, udover bestemmelserne i §§ 15-17, særlige regler for lystfiskeri fra motordreven båd eller kyst:
1) I Isefjorden syd for en ret linie fra Kongsøre Næbbe til Kyndby Værket, (i området indgår Holbæk Fjord), og i Roskilde Fjord afgrænset ved en linie fra vestre mole ved Kulhuse til færgemolen ved Sølager.
2) Et område i Øresund afgrænset i nord af en linie retvisende øst af havnefyret på Rungsted Havn og i syd af en linie retvisende øst af det østligste havnefyr på Vedbæk havn og afgrænset i øst af en linie 3 sømil fra lavvandslinien.
3) I Køge Bugt (fra Køge Sønakke til Brøndby Lystbådehavn) i området mellem kysten og de fastsatte bundgarnsgrænser, jf. bekendtgørelse nr. 13 af 11. januar 1999 om grænser for anbringelse af bundgarnsstader i Køge Bugt.
Stk. 2. Lystfiskeri fra båd drevet ved motorkraft i de i stk. 1 nævnte områder, hvor linen spiles ud til siden med skovle, paravaner eller lignende, herunder oter, er ikke tilladt.
Stk. 3. Ved lystfiskeri i de i stk. 1 nævnte områder, hvor linen slæbes efter en båd drevet ved motorkraft (trolling/dørgning), må der maksimalt anvendes 2 stænger pr. person, dog højst 4 stænger pr. båd.

Kapitel 5
Fritidsfiskeres redskaber i saltvand


§ 19. En fritidsfisker må i saltvand højst anvende 6 faststående redskaber af følgende typer:
1) krogliner à 100 kroge,
2) garn (rødspætte-, tunge-, sild-, makrel- e.l.),
3) ruser (enkelte eller dobbelte) og
4) tejner.
Stk. 2. Af de i stk. 1 nævnte redskaber må højst 3 være garn.
Stk. 3. En redskabsrække må højst indeholde 6 redskaber, som alle skal tilhøre samme fritidsfisker.

§ 20. Kasteruser må ikke være ovenvandsruser, dvs. at ingen del af redskabet må rage op over vandskorpen. Kasteruser må højst måle 90 cm i den forreste rusebøjle. For alle slags ruseredskaber gælder det, at maskestørrelsen (helmaske) i radgarnet ikke må overstige 40 mm. I kasteruser, herunder i fritidsfiskerpælerusen, skal der anvendes stoprist eller spærrenet efter de almindeligt gældende regler for saltvand.
Stk. 2. En af de i stk. 1 nævnte tilladte ruser må forsynes med en rad på højst 40 m og arme på hver højst 8 m. Maskemål i armene må højst være 40 mm (helmaske). Redskabet må være fastgjort til pæle, og der må ikke herudover være tilføjelser til redskabet herunder tag og bund. Fritidsfiskerpælerusen kan anvendes som undervandsruse eller ovenvandsruse og skal have mindst 3 kalve. Maskestørrelsen overalt i hele redskabet foran den bageste kalv skal være mindst 30 mm (helmaske) undtagen i radgarnet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Opstilling af en fritidsfiskerpæleruse på en ledig plads skal skriftligt anmeldes til Fiskeridirektoratet ved det stedlige fiskeriinspektorat senest 2 dage før pladsen indtages med angivelse af pladsens beliggenhed. Kvittering for betalt fritidsfiskertegn skal medsendes i kopi.
Stk. 4. En fritidsfiskerpæleruse kan hele året anmeldes, og skal opstilles 2 dage senere på den anmeldte plads med overholdelse af lovgivningens afstandsbestemmelser. Fritidsfiskeren bevarer resten af året retten til pladsen fra opstillingen af redskabet, og så længe dette uden afbrydelse på mere end 14 dage står i fiskedygtig stand.
Stk. 5. Erhvervsfiskere kan opstille rejeruser i en afstand af kun 75 m fra en fritidsfiskerpæleruse.
Stk. 6. Fritidsfiskere må ikke opstille ruser i fredningsbælter og skal ved opstilling i vedtægtsområder respektere vedtægtsbestemmelser, der er oprettet i medfør af tidligere lovgivning om saltvandsfiskeri.
Stk. 7. Fritidsfiskerpæleruser, der er opstillet uden anmeldelse til Fiskeridirektoratet ved det stedlige fiskeriinspektorat, vil blive fjernet ved kontrollens foranstaltning.

§ 21. Bundsatte garn må ikke have en længde af over 45 m og en dybde af over 1,5 m. Flydende garn må ikke have en længde af over 45 m og en dybde af over 3 m. Garnlænker må højst bestå af 3 garn, som kun må være forbundet i overliget eller i underliget. Garn må ikke på anden måde hæftes sammen og skal være forankrede eller på anden måde fastgjort til havbunden.
Stk. 2. I perioden 1. juli - 15. november (begge dage inklusive) er det kun tilladt at anvende garn, jf. § 19, stk.1, nr. 2, hvis maskemål er:
1) 100 mm og derunder (helmaske) svarende til 50 mm og derunder (halvmaske), eller
2) 130 mm og derover (helmaske) svarende til 65 mm og derover (halvmaske).

§ 22. Udover de redskaber, som er nævnt i § 19, må fritidsfiskere anvende et ålehåndvod, der har de dimensioner, der er beskrevet i stk. 2.
Stk. 2. Voddets fangstpose må højst være 8 m lang. Fangstposens åbning må højst bestå af 400 masker i hele åbningens omkreds. Voddets arme må højst være 6 m lange. Maskestørrelsen må intet sted i redskabet overstige 28 mm (helmaske). Træklinerne må højst være 50 m lange.
Stk. 3. Voddet må udelukkende udsættes fra båd, der fremdrives uden motorkraft, og redskabet skal hales ind ved håndkraft.

§ 23. Under sejlads og fiskeri må hver fritidsfisker i båden kun medbringe de typer og det antal redskaber, det er tilladt at benytte ved fritidsfiskeri.

Mærkning af fritidsfiskeres redskaber i saltvand


§ 24. Ethvert faststående fritidsfiskerredskab skal på et synligt sted over vandet være forsynet med et forsvarligt fastgjort mærke med brugerens navn og adresse, skrevet med 1 cm høje, tydeligt læselige blokbogstaver på og med saltvandsbestandigt materiale. Mærket skal være gult.
Stk. 2. Redskabsmærker på stager, pæle og lignende skal anbringes mindst 1,2 m over vandet.

§ 25. Udover det i § 24 omhandlede redskabsmærke skal ethvert fritidsfiskerredskab være forsynet med fiskerinummeret på brugerens fritidsfiskertegn. Nummeret må kun anvendes af indbetaleren.
Stk. 2. Fiskerinummeret skal på et synligt sted over vandet være indskåret, indbrændt eller skrevet med saltvandsbestandigt tusch eller blæk med 2 cm høje tal på det gule redskabsmærke eller i den samme pæl, stage, bøje eller det samme flod, som redskabsmærket er fastgjort til.

Kapitel 6
Redskaber i ferskvand
Generelt om redskaber ved fiskeri i ferskvand


§ 26. Ruser, garnredskaber, fiskegårde samt andre faststående redskaber, skal sættes således, at der er en redskabsfri strækning på mindst to trediedele af vandets bredde det pågældende sted, jf. dog § 28, stk. 3. Bestemmelsen gælder i en hvilken som helst retning i forhold til den yderste del af redskabet eller redskaberne.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, gælder også for opstilling af flere redskaber, når redskaberne står fra modsatte bredder og med mindre indbyrdes afstand i breddens retning end 100 m.
Stk. 3. Redskaberne nævnt i stk. 1 skal mindst stå med en indbyrdes afstand i breddens retning på 100 m. Hvis en bred, der hører til en fiskeriret, har en samlet længde, der er mindre end 100 m, må der dog opstilles et redskab på fiskeriretten uanset, at den indbyrdes afstand i breddens retning til det nærmeste redskab herved bliver mindre end 100 m, dog må afstanden ikke være mindre end 50 m.
Stk. 4. Flere redskaber kan opstilles uden for hinanden på samme sted. I dette tilfælde betragtes redskaberne med hensyn til bestemmelserne i stk. 1-3 som et redskab, jf. stk. 5.
Stk. 5. Afstanden mellem redskaberne måles mellem de dele af redskabet, herunder arme, pæle og tove, der er nærmest. Redskaber i vandløb

§ 27. Vodredskaber, herunder trawl, samt sættegarn, nedgarn, flydegarn, toggergarn o.lign. garnredskaber samt ruser og fiskegårde må ikke anvendes i åer, bække, kanaler, grøfter o.lign. vande.

§ 28. Det er dog tilladt i de i § 27 nævnte vande i tiden 1. juni til 30. november at anvende ruser, hvis fangståbning og arme vender mod strømmen, og kasteruser (dobbelte og enkelte) med mindstemaskemål på 32 mm (helmaske) i bagrusen - efter sidste bøjle. Maskemålet er opfyldt, hvis der i bagposen - mellem sidste og andensidste bøjle - er et areal på 10 x 10 cm med det nævnte maskemål.
Stk. 2. Den forreste bøjle i de i stk. 1 nævnte ruser må ikke have en diameter, der er større end 90 cm. Den forreste bøjle i kasterusen efter stk. 1 må højst have en diameter på 60 cm.
Stk. 3. I vandløb skal den redskabsfri strækning efter § 26, stk. 1, være sammenhængende.

§ 29. Bestemmelserne i §§ 27 og 28 finder anvendelse for alle redskaber uanset materiale, herunder for redskaber fremstillet af tremmeværk eller lignende samt i forbindelse med redskaber, stående boblerad, luftslør og andet, der tjener til at lede fisken ind i redskabet.

Redskaber i søer


§ 30. Sættegarn, nedgarn, flydegarn o.lign. garnredskaber må ikke anvendes i søer i april og maj måneder.
Stk. 2. I garn, der anvendes i søer, skal maskemålet overalt i redskabet være mindst 122 mm (helmaske).

§ 31. Vod- og tilsvarende redskaber, der drages eller slæbes i en sø, må ikke spænde ud over en tredjedel af søens bredde.

Ålekister o.lign.


§ 32. Fiskeri med ålekister og andre spærrende fangstindretninger, der beror på en særlig ret til fiskeri, og som ikke opfylder reglerne nævnt i § 26, stk. 1, men lovligt er anvendt efter de inden den 1. juli 1992 gældende regler, kan fortsat anvendes efter de hidtidige regler.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte fangstindretninger skal holdes fuldstændig åbne og alle løse spærringer skal optages hver dag fra solopgang til solnedgang. Laksegårde og ørredtener eller lignende indretninger til fangst af opgangsfisk skal endvidere holdes åbne fra solnedgang fredag aften til solopgang mandag morgen.
Stk. 3. I tiden fra 1. marts til 31. maj skal de i stk. 1 nævnte ålekister og andre faste spærrende fangstindretninger, når de er bestemt til fangst af fisk, der trækker med strømmen, holdes åbne, og alle løse spærringer i forbindelser hermed skal optages. Stk. 4. Fangstindretningen må ikke ændres uden Fiskeridirektoratets tilladelse.

§ 33. De i § 32, stk. 1, omtalte ålekister og andre spærrende fangstindretninger skal være anmeldt til Fiskeridirektoratet senest den 1. januar 1995. Fiskeridirektoratet har registreret den anmeldte fangstindretning, når fangstindretningen er indrettet, så den i åbningsperioden tillader passage af fisk, jf. § 32.
Stk. 2. Retten til at fiske med faste fangstindretninger, der ikke er anmeldt som nævnt i stk. 1, er bortfaldet.

Ikke tilladte fangstmetoder i ferskvand


§ 34. Følgende redskaber og fangstmetoder må ikke anvendes:
1) Trawl og andre fiskeredskaber spilet med skovle eller lignende, herunder oterfiskeri.
2) Elektricitet, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer samt fiskeri ved tørlægning.
3) Stangning eller hugning ved kunstigt lys samt hel eller delvis spærring med lys eller elektricitet for fiskenes frie gang.
4) Stangeredskaber og lystre af enhver art - herunder ålekam - spyd og pile, der er forsynet med kroge eller kroglignende anordninger beregnet til at fastholde den spiddede fisk, samt skrabepilk og skydevåben, idet dog fangstkrog til landing af fisk fanget med et andet redskab ikke er omfattet af forbudet.
5) Jagen (pulsning) af fisk i redskaber.
6) Fiskeri med huggeredskaber (rykfiskeri).

Stoprist eller stopnet


§ 35. I faststående redskaber, hvor der anvendes ruser, herunder i ålekister, laksegårde o. lign. spærrende redskaber, skal der være anbragt et stopnet eller en stoprist i rusen efter stk. 2.
Stk. 2. Stopnet eller stoprist skal være udformet som følger:
1) Stopnet skal være anbragt i rusens forreste bøjle, idet nettets maskevidde højst må være 75 mm halvmaske (knude til knude).
2) Stopristen skal være af stål eller andet af Fiskeridirektoratet godkendt materiale og være monteret i forreste kalv med en ramme, stor 170 x 170 mm, og med et kryds, således at sidelængden i det enkelte hul i krydset ikke overstiger 85 mm.

Gudenå


§ 36. I Gudenåen, herunder blinde løb, på strækningen fra Nørreå til Frisenvold Fiskegård er al brug af faststående fiskeredskaber forbudt.

Ordensregler og mærkning


§ 37. Udsatte fiskeredskabers forankringer, pæle og afmærkninger skal være synlige og vise redskabets retning. Når fiskeri afsluttes eller afbrydes, må de benyttede pæle eller dele heraf ikke stå til fare for sejladsen eller til hindring for udøvelsen af fiskeri. Fiskeriet anses ikke for afsluttet, når afbrydelsen sker i kortere tid for tørring eller udbedring af et redskab.
Stk. 2. Afbrækkede pæle skal straks optages af vandet af den, der sidst har benyttet pælene.
Stk. 3. Ikke pælesatte redskaber skal være forsynet med en rød flydekugle i hver ende. Kuglen skal have en diameter på min. 15 cm.
Stk. 4. Pæle, der benyttes til fiskeri, skal til enhver tid have en højde over vandoverfladen på mindst 1 meter. En af pælene skal være mærket i et vandbestandigt materiale med matr. nr. for den ejendom, der råder over fiskeriretten og med fiskerens navn og adresse. Kravet om mærkning gælder også for bøjer o.lign. på ikke pælesatte fiskeredskaber.

§ 38. Fritidsfiskere, der har pligt til at betale fritidsfiskertegn, skal endvidere på et synligt sted mærke deres redskaber på en af pælene med fritidsfiskernummeret, jf. § 10, stk. 2.

Fravigelser


§ 39. Fiskeridirektoratet kan efter høring af det pågældende amtsråd i særlige tilfælde, hvor dokumenterede, erhvervsmæssige eller miljømæssige hensyn taler for det, dispensere fra bestemmelserne i §§ 26, 27, 30, 31 og 34.
Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan, når hensynet til ålefiskeriet taler for det, dispensere fra § 32, stk. 2 og stk. 3, på nærmere fastsatte vilkår, der skal sikre lakse- og ørredfisks nedtræk.
Stk. 3. Endvidere kan Fiskeridirektoratet dispensere fra bestemmelserne i dette kapitel, når hensynet til klækkeanstalters forsyning med rogn og indfangning af fisk til udsætningsformål taler for det.

§ 40. Fiskeridirektoratet kan efter høring af det pågældende amtsråd, i særlige tilfælde for søer i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing, Århus, Ribe, Vejle og Vestsjællands Amter give enkeltpersoner tilladelse til at anvende bundgarn eller bundgarnslignende redskaber uden de i § 35 nævnte anordninger, når rusehovedet står på større vanddybde end 3 m, hvor erhvervsmæssige eller miljømæssige hensyn taler for det.
Stk. 2. For andre end de i stk. 1 nævnte søer kan der gives tilsvarende tilladelse uanset vanddybden, hvor rusehovedet står.
Stk. 3. Der kan i øvrigt gives dispensation fra bestemmelsen i § 35, hvis redskabet er opstillet i en sø, og er indrettet, således at der altid er et øvre frit luftrum i redskabet på min. 50 cm's højde mellem vandoverfladen og fangstindretningens overside, eller redskabet er indrettet, således at fangede pattedyr, herunder odder, kan undslippe.

Kapitel 7
Autorisation mv.


§ 41. Fiskeridirektoratet kan, når særlige forhold taler for det, efter høring af det pågældende amtsråd, meddele autorisation til selskaber, foreninger og enkeltpersoner, der har tilladelse til at opfiske moderfisk med henblik på opdræt til fiskepleje og til selskaber, foreninger og enkeltpersoner, der har tilladelse til udsætning af fisk mv. med henblik på varetagelse af fiskepleje. Stk. 2. En autoriseret kan i særlige tilfælde opnå tilladelse til at foretage fiskeri ved elektricitet efter fisk til opdrætsformål, uanset om den autoriserede råder over fiskeriretten, hvis egnet opdrætsmateriale ikke er til rådighed på anden måde. Autorisationen kan kun udnyttes af personer, der har gennemgået et kursus i fiskeri med elektricitet inden for de seneste 10 år. Stk. 3. Efter § 64, stk. 2 i fiskeriloven har de autoriserede ret til mod forvisning af behørig legitimation at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de vande, hvori udsætning skal findes sted. Stk. 4. Autorisationen, der kan gives for indtil 5 år, kan tilbagekaldes, hvis den misbruges.

Kapitel 8
Kontrol, straf og ikrafttræden mv.


§ 42. Maskemål (helmaske) måles ved, at et fladt måleredskab af en tykkelse på 2 mm og en bredde, svarende til et givet maskemål, let kan gå igennem den i nettets længderetning diagonalt strakte maske, når nettet er vådt.
Stk. 2. I redskaber fremstillet af andet materiale end net, skal maskemålet i "masken", målt som diameteren eller diagonalen, svare til maskemålet i netmasken.

§ 43. Med bøde straffes den, der
1) overtræder eller forsøger at overtræde §§ 15-19, § 20, stk. 1-3 og stk. 6, §§ 21-32 og §§ 34-38, eller
2) tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår fastsat i tilladelse efter bekendtgørelsen.

§ 44. Efter fiskerilovens § 60, skal personer, der udøver lystfiskeri eller fritidsfiskeri, og som ikke efterkommer kontrolmyndighedens krav om at forevise bevis for indbetaling og legitimation, senest 14 dage efter påkrav indbetale et beløb, der for lystfiskere svarer til fire gange prisen på et lystfiskertegn for 12 måneder, og for fritidsfiskere et beløb, der svarer til fire gange prisen på et fritidsfiskertegn.
Stk. 2. Hvis gyldigt lyst- eller fritidsfiskertegn allerede var betalt, da fiskeriet fandt sted, og bevis herfor forevises sammen med legitimation over for Fiskeridirektoratet senest 14 dage efter påkrav, skal der for lystfiskere indbetales et beløb, der svarer til halvdelen af prisen på et lystfiskertegn for 12 måneder. For fritidsfiskere skal der indbetales et beløb, der svarer til halvdelen af prisen på et fritidsfiskertegn.

§ 45. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 990 af 14. december 1999 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand ophæves.

Fiskeridirektoratet, den 15. december 2004

Jørgen Fredsted


/Lene Jensen Scheel-Bech

Jeg har spurgt Fiskeridirektoratet om, hvordan reglerne er for rejefiskeri langs de Danske kyster

  • Hej Jørgen
    Jeg er blevet bedt om at svare på dine spørgsmål omkring rejefiskeri langs kysten.
    Der er 2 muligheder for at fiske rejer langs kysten.
    Enten kan Du anvende en pæleruse eller også kan der anvendes en rejehov.
    Hvis Du anvender en pæleruse er der visse krav der skal opfyldes:

  • 1.
  • der skal indløses fritidsfiskertegn
  • 2.
  • rusen skal opfylde visse konstruktionsmæssige krav (maskemål, antal kalve, mv.)
  • 3.
  • rusen skal forinden den opstilles være anmeldt til det lokale fiskeriinspektorat
  • 4.
  • rusen skal afmærkes som et faststående redskab i lighed med bundgarn

    Det skal bemærkes, at fritidsfiskeri først må udøves fra det fyldte 12. år
    Bemærk endvidere, at der i lovgivningen ikke skelnes mellem, hvorvidt rusen er beregnet til fiskeri efter den ene eller anden art.

    Hvis der anvendes en rejehov er reglerne lidt enkle:
  • 1.
  • der skal indløses lystfiskertegn, idet en rejehov bliver opfattet som et let, håndholdt redskab.
  • 2.
  • der er ikke nogle konstruktionsmæssige begrænsninger på en rejehov.

    Jeg har vedhæftet en fil med bekendtgørelsen om det rekreative fiskeri. Her kan Du læse nærmere om reglerne for rekreativt fiskeri. Skulle dette give anledning til yderligere spørgsmål er Du selvfølgelig velkommen til at kontakte os igen.

    Med venlig hilsen
    Martin Hansen
    Fiskerikontrollør
    Fiskeriinspektorat Øst
    Afd. Fredericia
    Tlf.: 72 18 56 00

    Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
    Tilbage til siden, hvor du kom fra.  

    one.com
    one.com