Valnøddesnaps
|
Jeg en lystfisker i Skandinavien
|
Fremgangsmåde uden ansvar |
6 grønne umodne valnødder 1 fl. Stolichnaya Vodka 38 % eller 1 fl. Brøndums Snaps 40 % Tilbehør: 1 tom og ren flaske med stort hul i halsen. Æblemost flasker er velegnet. Det er vigtigt, at flasken kun fyldes halvt op, brug derfor 2 flasker til 1 flaske snaps. Det er et krav, at der kommer ilt til blandingen, for at udvikle sig korrekt. Valnøddesnaps, der lagres i 5 år, skal være i en flaske med korkprop - Cognac flaske.
|
Opskrift Nr. 2 ![]() Valnøddesnaps |
Valnødderne plukkes i den sene sommer - august - mens de stadig er helt grønne. Jeg bruger seks stykker, som skæres i kvarte og trækker i 1 flaske vodka eller snaps. Efter få dage bliver snapsen helt brun - nærmest sort. Kig gerne til snapsen en gang om ugen med skruelåget taget af, for derved kommer der lidt ilt ned i flasken. Valnødderne fjernes ved Juletid og snapsen filtreres. Flasken skal stå mange måneder endnu for at bundfaldet skal sætte sig. Valnøddesnapsen er først drikkelig efter et år, men 5 år senere begynder den at blive god som en Fransk Cognac. Om valnøddesnapsen skal fortyndes, er vel en smagssag. Bruges den som Cognac efter 5 år, fortynder jeg den ikke. Men hvis den bruges før maden som en aperitif, er det en god ide at fortynde snapsen ved Juletid med en ekstra flaske snaps af samme mærke, som blev brugt til udtrækket.
|