600 g klipfisk, tyk, saltet og frisk 4 stk. store kartofler, ca. 600g 1 dl jomfru olivenolie, koldpresset 1 stort løg, hakket 2 fed hvidløg, hakket 1 stk. rød peber, i strimler 1 stk. rød chili, med/uden kerner 3 stk. forårsløg, det grønne til pynt 1 lille dåse tomatpure, 60 g 1 dåse hakkede tomater, 400g ½ dl vand ½ dl Fino Sherry 1tsk. paprika, røget Peber Møllen sættes på bordet Tilbehør og pynt: Et godt brød efter egen smag er velegnet Fint hakket forårsløg, det grønne Sorte oliven, uden sten |
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Opskrift Nr. 128
|
Fremgangsmåde uden ansvar: Start med at forberede klipfisken. Køb helst de tykke stykker nærmest hovedet. Del stykket i 4 dele og læg dem i en skål med rigeligt koldt vand. En skål med låg er at foretrække for "duftens" skyld. Stil skålen i køleskabet i 24 timer. Skift vandet ud efter 24 timer og sæt skålen igen i køleskabet i 24 timer. Efter 48 timer skal fisken renses for skin og ben, skæres i 3 cm brede strimler a 6 cm længde. Dub fisken for væde og sæt den i køleskabet medens restens tilberedes.
Klargør alle grøntsager så de er parate til at komme i den varme olie. Kartoflerne skrælles og skæres i meget tynde skiver. Jeg brugte mit rivejern til agurker. Løg og hvidløg hakkes, rød peber og rød chili skæres i strimler. Bestem selv om kernerne i chilien skal med. Med kerner bliver retten "HOT", uden mindre "HOT". Jeg tog halvdelen med og retten blev tilpas for mig, men ikke til Fruen - for "HOT". Det hvide af forårsløgene snittes fint til retten, det grønne klippes til pynt. Olien opvarmes i en passende stor gryde, hvor løg og hvidløg lige switches i et minut. Kom tomatpure i og switch igen i et minut. Tilsæt hakkede tomater, rød peber, rød chili, forårsløg, røget paprika, vand og Sherry. Bring saucen næsten i kog og kom de snittede kartofler i gryden. Rør godt rundt i gryden så "tingene" blander sig. Efter 15 minutter lægges fiskestykkerne i gryden og "tingene" vendes forsigtigt over fiskestykkerne. Skru ned for varmen og lad det simrer i 50 minutter under låg. Herefter må der ikke røres i gryden, for så bliver det til "Plukfisk". Se efter, at der er væde nok. Spæd efter med vand/Sherry, hvis nødvendigt. Under tilberedningen afgiver kartoflerne så megen væde, at retten egner sig til at blive serveret i skåle eller dybe tallerkner. Retten egner sig til et godt brød, der kan dyppes i saucen. Servering: Find et godt brød efter egen smag og server det til retten. Pynt: Brug det grønne fra forårsløgene. Klip det fint over retten. Læg sorte oliven over. Drikkelse: En kold Porter passer godt til retten. Tips: Vær forsigtig med salt, for det kommer fra klipfisken. Tilbage til siden, hvor du kom fra. |