Fremgangsmåde uden ansvar: Start med at forberede
klipfisken. Køb helst de tykke stykker nærmest hovedet. Del stykket i 4 dele og læg dem i en skål med rigeligt koldt vand. En skål med låg er at foretrække for "duftens" skyld. Stil skålen i køleskabet i 24 timer. Skift vandet ud efter 24 timer og sæt skålen igen i køleskabet i 24 timer. Efter 48 timer skal fisken renses for skin og ben, skæres i 3 cm brede strimler a 6 cm længde. Dub fisken for væde og sæt den i køleskabet medens restens tilberedes.
Klargør alle grøntsager så de er parate til at komme i den varme olie. Kartoflerne skrælles og skæres i meget tynde skiver. Jeg brugte mit rivejern til agurker. Løg og hvidløg hakkes, rød peber og rød chili skæres i strimler. Bestem selv om kernerne i chilien skal med. Med kerner bliver retten "HOT", uden mindre "HOT". Jeg tog halvdelen med og retten blev tilpas for mig, men ikke til Fruen - for "HOT". Det hvide af forårsløgene snittes fint til retten, det grønne klippes til pynt.
Olien opvarmes i en passende stor gryde, hvor løg og hvidløg lige switches i et minut. Kom tomatpure i og switch igen i et minut. Tilsæt hakkede tomater, rød peber, rød chili, forårsløg, røget paprika, vand og Sherry. Bring saucen næsten i kog og kom de snittede kartofler i gryden. Rør godt rundt i gryden så "tingene" blander sig. Efter 15 minutter lægges fiskestykkerne i gryden og "tingene" vendes forsigtigt over fiskestykkerne. Skru ned for varmen og lad det simrer i 50 minutter under låg. Herefter må der ikke røres i gryden, for så bliver det til "Plukfisk". Se efter, at der er væde nok. Spæd efter med vand/Sherry, hvis nødvendigt.
Under tilberedningen afgiver kartoflerne så megen væde, at retten egner sig til at blive serveret i skåle eller dybe tallerkner. Retten egner sig til et godt brød, der kan dyppes i saucen.
Servering: Find et godt brød efter egen smag og server det til retten.
Pynt: Brug det grønne fra forårsløgene. Klip det fint over retten. Læg sorte oliven over.
Drikkelse: En kold Porter passer godt til retten.
Tips: Vær forsigtig med salt, for det kommer fra klipfisken.