Jørgen Walters Fiskegulerodskage

Indkøbsliste for 8 voksne

Til kagen:
300 g brun farin
4 hele æg
2 dl vindruekerne olie
2 tsk. vanilje pulver
2 tsk. kanel
2 tsk. kardemomme
2 tsk. kakao pulver
2 tsk. bagepulver
275 g hvedemel
50 g valnødder
275 g gulerødder fint revet

Til pynt:
1 bæger Creme Fraiche
Blommer i Madeira
Se min opskrift nedenfor
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 16C
Jørgen Walters Fiskegulerodskage
Jørgen Walters Fiskegulerodskage

Fremgangsmåde uden ansvar: Begynd med at hælde brun farin, æg og olie op i en stor skål. Pisk det godt sammen inden de resterende ingredienser kommes i. Vanilje, kanel, kardemomme, kakao og bagepulver blandes godt med melet. Det hele røres i farin blandingen - gerne gennem en sigte. Til sidst tilsættes gulerødder og valnødder, det hele blandes godt sammen til en homogen masse.

En ø 25 cm springform smøres med vindruekerne olie og kagedejen fordeles i formen. Kagedejen sættes ind i en 170 grader forvarmet oven og bages i 50 til 60 minutter. Tiden afhænger lidt af ovnen og hvor man sætter springformen. Jeg satte min springform på en rist 1/3 oppe så 55 minutter var lige tilpas.

Drikkelse: Find en god Madeira og server den med en god veltillavet kop kaffe sammen med "Fiskegulerodskagen".

Blommer i Madeira: Til 1 1/2 kg blommer (med sten) skal du bruge 600 g perlemelis, 2 vanilje stænger, 1 dl vand, 4 dl Madeira og 1 spsk. Atamon. Blommerne skylles i koldt vand og tørres af. Halver blommerne og tag stenene ud, læg blommerne i et rent og Atamon skyllet henkogningsglas (ca. 2 liter). Kog vand og sukker til en sirup sammen med vanilje stængerne, som blot er klippet over i kvarte. Sluk for varmen og kom Madeira og Atamon i siruppen. Hæld den varme blanding over blommerne. Væden bør dække blommerne, hvis ikke, så fyld efter med Jamaica Rum - Captain Morgan Rum. Bruger du Rum i en god mængde, så kan du blot skylle glasset med Atamon og undlade at komme det i blommerne.

Glasset lukkes tæt med pakningen og stilles koldt, mørkt og tørt. Nu dannes der vakuum i glasset, når glasset bliver koldt, og det er med til at forlænge holdbarheden. I den første uge plejer jeg at tage glasset frem og ryste det, så blommerne falder sammen og alle ligger under væden. Uåbnet glas har jeg haft i 2 år, men når de først er åbnet sætter jeg glasset i køleskab og så kan de holde sig i ca. 1 måned.

Tip: Kan du ikke finde Madeira, så kan en Portvin også bruges. Begge typer vin har en styrke mellem 19 % og 20 % - også kaldet hedvin. Her finder du blomme sorter og sæson for disse. Her ses billeder af 8 forskellige Danske blommer.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.