Friske, stegte makrel

Indkøbsliste for 4 voksne

4 stk. små, hele og friske makreller. Eller
2 stk. store, hele og friske makreller
Dressing til fisk og salat:
4 spsk. god olivenolie
4 spsk. god balsamico eddike
4 spsk. hvidvin
Salat:
4 stk. røde snack peberfrugter i strimler
8 stk. små røde tomater i både
1 stk. rød, hot chilipeber fint snittet
4 fed hvidløg fint snittet
2 stk. forårsløg fint snittet
1 tsk salt (måske 2 tsk)
1 tsk sukker
1 tsk groft, sort peber fra møllen
2 kviste rosmarin
150 g cremet ost i skiver. Gedeost/fåreost som er Fetaost
eller den danske ost på komælk Apetina

Tilbehør:
Groft rugbrød med peber-tomatsalat til frokost
eller kartoffelsalat til hovedret
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 5
Frisk makrel lige til at sætte i ovnen
Frisk makrel lige til at sætte i ovnen

Fremgangsmåde uden ansvar: Makrellerne renses og filéters, så de er uden ben, men lad skindet sidde på. Ovenfor nævnte dressing fordeles i bunden af et fad, på filéterne og på salaten. Filéterne lægges i fadet med skind siden ned og drysses med lidt salt, sukker og groft, sort peber. En cremet ost i skiver (Fetaost Græsk eller Apetinaost Dansk) lægges over makrellerne. Drysses med rosmarin kviste og stilles tildækket med film i køleskab medens salaten forberedes. Steg makrel filéterne i en forvarmet ovn ved 200 °C i 30 til 35 minutter.

Har du ingen ovn med på fisketuren, så brug en stegepande. Den bedste måde at stege filéterne på er at stege på skind siden indtil kødet er hvidt. Er filéterne meget tykke vendes de til sidst og får ca. 30 sekunder på kødsiden.

Ingen regel uden undtagelse. Hvis du ikke fanger makrel, kan du bruge røget makrel. Du skal så ikke bruge ovennævnte dressing over de røgede makreller. Rens blot makrellerne for ben, ved at dele dem i to stykker på langs og tag forsigtig rygbenet ud sammen med sidebenene. Brug en gaffel dertil. Lad skindet sidde på. Varm makrelfiléterne på skind siden i smør på en middelvarm pande i ca. 4 minutter. De er jo røget.

Tilbehør: Groft rugbrød med smør og den gode peber-tomatsalat med en cremet ost (Fetaost Græsk eller Apetinaost Dansk) er velegnet hertil. Som hovedret serveres kartoffelsalat til retten efter denne fremgangsmåde: Rør A38 og lidt mayonnaise sammen med citronsaft, muskatnød, Dijon sennep, finthakket løg og eller klippet purløg. Skær de kogte, kolde kartofler i skiver og bland dem i dressingen. Smag til med salt og hvid peber.

Drikkelse: En kold øl og en dram. Hvidvin til hovedretten.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.