Helstegt regnbueørred med kryddergrønt

Indkøbsliste for 4 voksne

1 regnbueørred på ca. 1,5 - 2 kg
1 spsk. rosenpaprika
1 knsp. hvid peber
1 tsk. salt
1 finthakket løg
1 fed finthakket hvidløg
1 bundt finthakket persille
1 bundt finthakket dild
1 bundt finthakket purløg
100 g smør
Tilbehør:
1 kg nye kartofler
1 god salat
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 8
Helstegt regnbueørred med kryddergrønt
Helstegt regnbueørred med kryddergrønt

Fremgangsmåde uden ansvar: Rens den frisk fangede regnbueørred fra Karlstrup P & T sø. Skrab slimet af fisken fra hoved til hale og skrab skællene af fisken fra hale til hoved. Skær evt. hovedet af hvis fisken er for stor til ovnen. Skyl fisken i koldt vand og lad den dryppe godt af inden den tørres i køkkenrulle.

Fisken gnides ind- og udvendig med salt, hvid peber og rosenpaprika.

Det bløde smør blandes med krydderurterne, og blandingen lægges nu ind i fiskens bughule.

Regnbueørreden lægges med bugen op på stanniol og pakkes godt ind. Læg pakken med åbningen op i en bradepande eller anden ildfast fad og steg fisken ved 160 °C i en varmluft ovn ca. 40 til 50 minutter.

Alternativ: Pak fisken ind i stanniol og kom den på grill eller i en ovn på 180 °C i ca. 50 til 60 minutter. Ovnen skal være varmet op. Fisken vejede 1,2 kg i levende vægt. Tiden afhænger af vægten på fisken.

Tilbehør: Server retten med nye, kogte kartoffeler og en god salat.

Tip: Hæld et glas hvidvin ned til fisken og brug væden til retten. Kom evt. andre grøntsager ved og steg dem med. De er gode som tilbehør. Når fisken indpakkes i stanniol, bliver fisken mindre tør.

Drikkelse: Koldt glas hvidvin.

NB: Ørreder fanget i Put & Take søer - dambrugsørreder - har meget brunt fiskefedt på kroppen i forhold til vildlaks eller vildhavørreder. Det skyldes den måde de lever på. Dambrugsørreder får maden serveret og har ikke megen plads til at svømme i. Når du har tilberedt fisken og piller den ved bordet, så husk at skrabe det meste brune fedt fra, som sidder mellem skindet og det røde fiskekød - det smager bare ikke godt.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.