500 g røget kuller filet uden skind og fiskeben
eller skær issing (Bakskuld) 250 g basmati ris 4 gode økologiske landæg 1 løg hakket fint 2 fed hvidløg hakket fint 1 frisk rød chili snittet (med eller uden frø) 1 bundt frisk koriander/kørvel hakket fint 4 laurbærblade 1 citron 250 g Citron Sauce "Nem Fisk" fra Glyngøre 1 spsk. Thai Red Curry Paste Blue Dragon 3 spsk. Olivenolie og en klat smør Læsø salt og friskkværnet sort peber sættes på bordet Yoghurt til servering |
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Opskrift Nr. 61
|
Fremgangsmåde uden ansvar: Kan spises som morgenmad, frokost eller aftensmad men er særlig godt til "Dagen derpå". Altså en kur mod tømmermænd.
Sæt en stor gryde let saltet vand over og bring i kog med 2 laurbærblade. Udvask risene godt og kom dem i det kogende vand sammen med 4 æg og saften fra en halv citron. Når risene er kogt færdig (se på pakken ca. 10 minutter) drænes de for vand i en si og stilles til side. Æggene pilles og skæres i kvarte og stilles til side. Sæt gryden over igen med let saltet vand og bring i kog med 2 laurbærblade og saften fra en halv citron. Kom røget kuller filet i gryden og sluk for varmen. Efter 3 til 4 minutter er fisken færdig kogt så den skiller i flager. Fisken skilles i store flager og stilles til side. Sæt en stor stegepande over svag varme og kom lidt olivenolie og en klat smør på. Svits løg, hvidløg, chilipeber og rød karrypasta i ca. 5 minutter. Det skal ikke brunes, løgene skal kun blive klare. Kom risene på panden og bland forsigtig. Drys med koriander og bland igen. Æg og fiske flager blandes nu forsigtig i retten og der gives et drys koriander/kørvel på toppen. Panden sættet på let varme i 5 minutter for at retten skal blive gennemvarm og krydderierne komme til sin "ret". Alternativ er 20 minutter i en 200 oC varm ovn. Servering: Yoghurt kan serveres til. Er særlig godt hvis du gør retten "HOT". Pynt: Brug frisk grov hakket koriander/kørvel blade til pynt. Drikkelse: En kold porter med en slat Whisky i bunden gør godt. Tip: Hvis røget kuller ikke kan skaffes, så prøv med røget stenbider. Stenbideren skal ikke koges, men pil blot kødet ud og del det i store flager. Ellers må du selv røge dine fisk. |