'
1 til 2 kg store strandkrabber
1 kg havtaskefilet eller andet mager fisk 2 l vand ½ l æblemost eller æblecider eller hvidvin 1 dl olie vælg din egen olie 1 ds flåede tomater 400 g 1 lille ds Russo tomatpasta 1 lille ds kokosmælk 165 ml 1 limefrugt i skiver til pynt Krydderurter efter eget valg: timian, persille, pastinak, basilikum, dild, koriander, salvie, chilipeber og salvie 1 til 2 mad æbler, 1 gulerod 2 store løg, 4 fed hvidløg 3 porer toppe - kun det grønne 5 cm frisk ingefær 1 tsk. rosenpaprika 2 tsk. salt, 2 tsk. rørsukker |
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Opskrift Nr. 41
|
Fremgangsmåde uden ansvar: Kontakt en fisker, som du kender, og bed ham om at tage en spand krabber med i land. Der er så mange krabber i vores farvande, så det er synd ikke at bruge disse til en god suppe.
Tag fat i et af krabbens bagerste ben og styr krabben rundt på ryggen med kniven. Flæk krabberne fra bugsiden med en kraftig kniv fra hoved til hale. Sauter krabberne fem minutter i olie i en stor pande/gryde. I mellemtiden har du kogt en lage af vand, æblemost/æblecider/hvidvin, salt, sukker og alle krydderurter. Kom krabberne op i gryden og kog dem godt igennem i 40 minutter. Halvdelen kan knuses eller blendes, før de koges videre i lagen. Det giver en kraftig smag til suppen. Sigt det hele op i en ren skål og lad det bundfælde. Suppen kan nu deles op i 2 portioner a 1 liter. Frys den ene halvdel, hvis du kun skal være 4 personer. Den anden halvdel kommes op i en gryde sammen med de flåede tomater uden væde, tomatpasta og kokosmælk. Kog igennem og smag til med salt, sukker og hvidvin/hvidvins eddike. Er du ikke til kokosmælk, kan du anvende fløde. Rens havtaskefileterne fri for ben og skin, skær dem i mundrette stykker, drys lidt salt på. Dampkog dem på risten i en fiskegryde i ca. 2 minutter. Sæt først risten med fiskestykkerne i gryden, når vand/hvidvin koger. Servering: Læg fiskestykkerne i en dyb tallerken og kom den rygende varme suppe over. Pynt: Klippet dild eller frisk koriander er velegnet som drys. Nogle kæmpe rejer pynter på kanten af tallerkenen. Skiver af limefrugt lægges over suppen. Drikkelse: Jeg synes, at der skal serveres den samme hvidvin, som er brugt i suppen. Tip: Ristet hvidløgsbrød kan serveres til retten. |