Retten her er lavet på krebs fra Karlstrup
25 stk han krebs 8 l vand 1 dl / 215 g salt 2 spsk. sortpeber korn 2 spsk. sukker 4 til 5 stk. dildskærme |
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Opskrift Nr. 29
|
Fremgangs måde uden ansvar: Læg mærke til at jeg skriver "han krebs", det er fordi hun krebs er fredet i søen. Køber du dine krebs et andet sted, er det naturligvis underordnet, om det er han eller hun krebs.
Denne opskrift egner sig for to personer, der kan spise 25 krebs. Tag en 10 til 12 liter gryde og hæld 8 liter vand i. Når det koger tilsættes 1 dl salt, 2 spsk. sukker, 2 spsk. sortpeber korn og 4 til 5 dildskærme. Lad det buller koge i 1 minut og kom krebsene hurtig i en efter en. Alt efter størrelsen skal krebsene buller koge mellem 5 og 7 minutter. Sluk for blusset og tag gryden af. Stil gryden med krebsene i vandet til afkøling natten over. Tag krebsene op 3 til 4 timer før de skal spises, læg dem på et fad med køkkenrullepapir og lad dem afdryppe inden de sættes på bordet. Skal du lave denne ret til 4 personer, d.v.s. 50 krebs, skal du blot koge 25 krebs ad gangen. Tag de kogte krebs op efterhånden de er færdigkogte. Når alle 50 krebs er kogte, kommes alle krebs i gryden og stilles til afkøling. Du skal måske bruge en større gryde, når der er så mange krebs. Det finder du selv ud af. Men husk altid, at vandet skal buller koge inden krebsene kommes i. Servering: Krebsene spises bedst med et godt, groft landbrød med smør og en eller flere dram. Pynt: Frisk dild og måske citronskiver. Drikkelse: Snapsen skal helst være mild, der findes en dild snaps fra Ålborg. Efterskyl med en øl. Kold hvidvin er også en mulighed. Tip: Se også disse hjemmesider: Danmarks Krebseavlerforening |