Ovnbagt kuller med hvide asparges, nye kartofler og dildsauce

Indkøbsliste for 4 voksne

1 kg kuller filet med skind men uden ben
1 kg hvide asparges (20 stk.)
1 kg nye Danske kartofler
250 g klaret smør
1 pk. Nem Fisk Dildsauce
1 bdt. frisk dill
Revet Parmesan ost over de hvide asparges (efter behag)
Salt, hvid peber og røget paprika

Krydderbund til fisken
Løvstikke blade
Citronmelisse blade
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 94
Ovnbagt kuller med hvide asparges, nye kartofler og dildsauce
Ovnbagt kuller med hvide asparges, nye kartofler og dildsauce

Fremgangsmåde uden ansvar: Kuller må fanges hele året og fra maj til oktober er sæson for kuller. Det topper i september og oktober. Fisken er i familie med torsken og smager næsten som torsk. Her er en rigtig god og smagsfuld opskrift.

Kuller fanges sjældent af lystfisker, da den lever på 20 til 300 meters dybde, så køb den hos din fiskemand, som også kan filetere fisken. En pæn filet vejer ca. 1 kg og er til 4 personer. Skær siden ud i 4 lige store stykker - vægtmæssigt - læg dem med skindsiden nedad i et ildfast fad på en bund af krydderurter. NB: skindsiden er skrabet ren for slim og skæld. Jeg brugte løvstikke og citronmelisse. Drys fisken med salt, hvid peber og røget paprika. Overhæld fisken med den færdigkøbte dildsauce og sæt fadet i en 180 °C forvarmet ovn i 30 minutter. De rengjorte nye Danske kartofler koges i letsaltet vand i 16 minutter med løvstikke. De skrællede hvide asparges koges ligeledes i letsaltet vand i 10 minutter.

Smelt 250 g smør ved svag varme, når det er smeltet, hældes det gyldne overflade smør op i en kande. Det hvide bundfald må ikke komme med.

Servering: Anret fisken med dildsauce, de nye kartofler og asparges på fire tallerkner. Hæld klaret smør over kartofler og asparges. Drys frisk hakket dild over fisk og kartofler. Riv ost over aspargesene.

Pynt: Dild og atter dild. Revet Parmesan ost over aspargesene (efter behag).

Drikkelse: En kølig og tør hvidvin er yderst velegnet i det lune forår.

Tip: Kan du ikke skaffe kuller, så prøv med: Torsk, lange, brosme, havkat, havtaske, lyssej, knurhane, kulmule, hvilling, hellefisk eller helleflynder. Alle arter har magert, hvidt kød, og er gode-spise-fisk. En anden god spise fisk vil være rødfisk, som har lyserødt fast kød.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source

Tilbage til siden, hvor du kom fra.