Orientalsk eller Dansk fiskeragout

Indkøbsliste for 4 voksne

800 g fisk, fileter af lys og fast mager fisk så som:
Torsk, lyssej, lange, havkat eller kulmule
20 stk. rensede tigerrejer
4 fed hvidløg, hakket
1 stk. løg, hakket
4 stk. forårsløg i små skiver
1 stk. rød peberfrugt i strimler
1 stk. gul peberfrugt i strimler
1 stk. rød, hot chili i små skiver
4 stk. modne tomater i skiver
16 stk. sorte oliven uden sten
1 strøget tsk. gurkemeje
1 tsk. salt og ½ tsk. hvid peber

Tilbehør
3 dl ris koges efter opskriften på posen
Tilsæt risen: 1 hel løg, 2 hele fed hvidløg, 4 nelliker
1 cm hel ingefær, 4 laurbærblade el. limeblade
Eller en god del safran
Orientalsk:
2 cm revet ingefær
1 tsk. hot paprika
1 bundt koriander
2 ½ dl kokosmælk
4 spsk. palmeolie
2 lime frugter


Dansk:
2 cm revet peberrod
1 tsk. sød paprika
1 bundt persille
2 ½ dl piskefløde
4 spsk. olivenolie
2 citroner
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 103*
Orientalsk eller Dansk fiskeragout
Orientalsk eller Dansk fiskeragout
Retterne ser ens ud, men smager forskelligt

Først lidt facts: Fiskeragout kan laves på mange måder, men jeg har valgt en Orientalsk og en Dansk fiskeragout, som er meget velsmagende. Brug den fisk, som du bedst kan lide eller, som nu kan fås efter årstiden. Krydderierne til højre tilsættes, alt efter om retten skal være Orientalsk eller Dansk.

Fremgangsmåde uden ansvar: Begynd med at krydder fiskefileterne. Læg fiskefileterne i et stort, ildfast fad og drys salt og hvidpeber over. Dryp lime/citron over. Drys revet ingefær/peberrod på. Sæt fadet til side medens du laver grundsaucen.

Kom palmeolie/olivenolie i en gryde og switch de rå tigerrejer et par minutter, indtil de har taget farve. Tag dem op og stil dem til side. Tilsæt mere palmeolie/olivenolie hvis nødvendigt, switch herefter gurkemeje, hot/sød paprika, hvidløg, løg, forårsløg, chili peber, gul og rød peberfrugt i 5 minutter, må ikke brunes. Tilsæt kokosmælk/piskefløde og kog op, sluk så for gryden.

Grundsaucen hældes over fisken, pynt med tomater, sorte oliven og koriander/persille. Fadet dækkes med alufolie og sættes i en 180 °C forvarmet ovn i 30 minutter. Tag fadet ud og kom tigerrejerne på. Bager videre endnu 15 minutter til 30 minutter uden alufolie, se efter når saucen begynder at boble, så er retten færdig.

Servering: Sæt fadet på bordet og server den kogte ris til.

Pynt: Drys med rigeligt hakket koriander/persille og lime/citron både.

Drikkelse: En god kølig hvidvin passer til retten.

Tip: Risen kan også koges med en god del Safran, men det koster kassen.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.