Sardin kartoffelæggekage med Gruyere ost

Indkøbsliste for 4 voksne personer

2 dåser sardiner a 120 g i olivenolie - Føtex har dem
3 til 4 pæne kartofler skrælles og snittes i stave
1 stort løg snittes fint
1 til 2 fed hvidløg rives
50 g smør til panden og til fadet
3 æg
100 g revet Le Gruyere ost revet over fadet
1 bundt purløg eller persille
2 tomater i skiver
Salt og peber fra møllen

Alternativ: Brug *Fish Sauce i stedet for salt i æggeblandingen

Salt og peber fra møllen sættes på bordet sammen med et godt brød.
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden

Opskrift Nr. 150
Sardin kartoffelæggekage med Gruyere ost
Sardin kartoffelæggekage med Gruyere ost
Jeg køber ind til at lave retten i nærmeste fremtid

Fremgangsmåde uden ansvar: Skræl kartoflerne og snit dem i mindre stave. Kog dem møre i let saltet vand ca. 12 til 14 minutter. Medens kartoflerne koger ristes løg og hvidløg i smør let gyldne, tilsæt lidt *salt (Fish Sauce) og peber. Når kartoflerne er kogte tages de op af kogevandet og afdrypper i en si. Smør et ildfast fad med rigeligt smør i bunden og på siderne. Læg halvdelen af kartoflerne i fadet. De ristede løg og hvidløg fordeles over kartoflerne.

To dåser sardiner i olivenolie åbnes og sardinerne moses i en skål med en gaffel og fordeles over kartofler, løg og hvidløg. Resten af kartoflerne fordeles jævnt over sardinerne.

Slå 3 æg ud en skål, kom en kop piske fløde ved sammen med *salt (Fish Sauce) og peber. Pisk fyldet og hæld det i fadet. Riv 100 g Schweizerost - Gruyere ost - over fyldet. Sæt fadet i en 200 °C forvarmet ovn i ca. 20 minutter skru ned for varmen til 180 °C og bag videre i ca. 20 minutter.

Servering: Pynt med purløg eller persille og et par skiver tomat inden servering.

Drikkelse: Giv en kold øl til med en god Porse Snaps.

Tip: Vælg de bedste sardiner i en god olivenolie og brug så meget af olivenolien fra dåserne i retten, som du synes om.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.