Sildesalat af egne marinerde kryddersild

Indkøbsliste for 4 voksne

Sildesalat med røde kryddersild:

4 marinerede sildefileter af egen avl
75 g mayonnaise (1/3 tube)
eller hjemmelavet Aioli
150 g creme fraiche 9%
1 spsk. Dijon sennep
10 store skiver syltede rødbeder
10 cornichoner
1 stort mad æble
1 lille løg
3 cm frisk og fint revet peberrod
½ tsk. hvid peber
Lidt lage fra rødbeder og cornichoner
1 tsk. sukker (måske)

Tilbehør:
Rugbrød, hårdkogte æg, salatblad og purløg
Sildesalat med gule karrysild:

4 marinerede sildefileter af egen avl
75 g mayonnaise (1/3 tube)
eller hjemmelavet Aioli
150 g creme fraiche 9%
2 tsk. karry
1 tsk. gurkemeje (for farven)
2 drueagurker
1 stort mad æble
1 lille løg
1 spsk. kapers
½ tsk. hvid peber
lidt citronsaft
1 tsk. sukker (måske)

Tilbehør:
Rugbrød, hårdkogte æg, salatblad og purløg
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 48
Herring salad of my own spiced marinerde herrings
Rød sildesalat
Herring salad of my own spiced marinerde herrings
Gul sildesalat

Fremgangsmåde for rød sildesalat uden ansvar: Bland mayonnaise, creme fraiche, Dijon sennep, peber og sukker i en skål. Skræl æblet og løget. Skær rødbeder, cornichoner, æble og løg i mindre tern. Riv peberrod fint. Kom disse grønsager i skålen og bland godt igennem. Juster den røde farve med lage fra rødbeder og den sure smag med lage fra cornichoner. Afgør selv om der skal sukker i. Smag eventuelt blandingen til med salt.

Fremgangsmåde for gul sildesalat uden ansvar: Bland mayonnaise, creme fraiche, karry, gurkemeje, peber og sukker i en skål. Skræl æblet og løget. Skær drueagurker, æble og løg i mindre tern. Kom disse grønsager i skålen og bland godt igennem. Juster den gule farve med gurkemeje og den sure smag med citronsaft. Afgør selv om der skal sukker i. Smag eventuelt blandingen til med salt.

Har du lavet de marinerede sild efter min opskrift ovenfor, er det blot at vælge 4 store fileter ud og skære disse i store tern eller strimler og blande dem i skålen med de andre ingredienser.

Fordel sildesalaten i to bæger med låg og opbevar dem i køleskab. Holdbarhed i op til 6 dage i køleskab. Ikke egnet til indfrysning.

Servering: Læg et salatblad på tallerkenen og oven på en god portion sildesalat. Anrettes med rugbrød og et smilende æg.

Pynt: Dild eller purløg er fint som lidt pynt.

Drikkelse: Her passer som altid til sild en kold øl og en dram.

Tip: Kan også serveres med små nye kartofler, når disse kan købes. Sildesalaterne kan også laves af hvide gammeldags marinerede sild, hvis du ikke selv har lavet spegesild.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source

Tilbage til siden, hvor du kom fra.