Skipperlabskovs med purløg og rødbeder

Indkøbsliste for 4 voksne

800 g oksetykkam af ungkvæg i tern 2x2 cm
(Oksebov el. oksebryst el. lammebov / hals)
1 kg kartofler (King Edward eller Bintje)
4 spsk. rapsolie (neutralolie)
2 spsk. smør
3 løg i tern
3 fed hvidløg i tern
10 laurbærblade
10 hele peberkorn
2 tsk. salt
5 dl hønsebouillon (1 terning)
2 dl hvidvin

Tilbehør
Rødbeder
Purløg
Rugbrød
En smørklat
Worchestershiresauce
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 102
Skipperlabskovs med purløg og rødbeder
Skipperlabskovs med purløg og rødbeder

Først lidt facts: Jeg sad en aften og så billederne fra de fisketure på Øresund, vi var på, med det gode skib "MS" TINA, og her faldt jeg over en middag med SKIPPERLABSKOVS. Denne ret vil jeg derfor bringe her.

Fremgangsmåde uden ansvar: Jeg brugte Dansk ungkvæg i tern, som lå i pakker a 300 g til 20,00 kr. per pakke (tilbud). Kom olie og smør i en passende stor gryde. Svits kødet på alle sider i ca. 10 minutter. Kom derefter løg, hvidløg, laurbærblade salt og peberkorn i gryden. Lad løgene blive klare ca. 5 minutter, hæld derefter hønsebouillon og hvidvin over og giv et opkog. Skru ned for blusset og lad det små-simre i 1 time under låg.

I mellemtiden forberedes kartoflerne. Skræl kartoflerne og skær dem ud i tern. Kog kartoflerne i max 5 minutter i så lidt vand som muligt. Hæld vandet fra og gem det til senere brug, hvis det bliver nødvendigt. Kom kartoflerne op i gryden til kødet og giv et opkog. Skru ned og lad det simre i 20 til 30 minutter under låg. Nu skal du vurdere om der er for lidt eller for meget vand i gryden. Hvis der er for lidt, spæd med kartoffelvand. Hvis der er for meget, tager du låget af, og lader det fordampe i de sidste 20 til 30 minutter. Vær opmærksom på, at det ikke brænder på, hvis der er for lidt væde. Rør derfor ofte i gryden. Total kogetid er ca. 2 timer for det anvendte kød.

Lidt om kartofler: Man skal bruge kartofler, som let koger ud. Det er de kartofler, som normalt anvendes til kartoffelmos. I Sverige, som er kendt for en god kartoffelmos, anvender man King Edward. Her i Danmark bruges ofte Bintje, men du må naturligvis selv tage et valg, efter de sorter, som du kan købe. Men bemærk, hvis kartofler koges med salt, koger de ikke så let ud, og hvis de kommes i kogende vand, koger de heller ikke så let ud. Derfor forkogte jeg kartoflerne i 5 minutter, før jeg kom dem op i gryden til kødet.

Servering: Fordel skipperlabskovsen på 4 tallerkner med syltede rødbeder og rugbrød. Stil salt- og peberkværn på bordet sammen med en Worchestershiresauce og Tabasco sauce.

Pynt: Drys med rigeligt hakket purløg. Nogen foretrækker persille. En smørklat oven på.

Drikkelse: En god skibsøl og en dram er velegnet. Her til Jul drak jeg en Julius Julebryg.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.