Thailandske laksefrikadeller

Indkøbsliste for 4 voksne

700 g laksefilet uden skind og ben
200 g torskefilet uden skind og ben
Man kan også bruge: sej, lange eller anden hvid fisk fra havet
2 stk. forårsløg fint snittet
1/4 potte koriander. Alternativ persille
2 tsk. karry mild
1/2 tsk. tørrede chiliflager hot
2 spsk. sojasauce
2 spsk. fiskesauce
1 æg
1 spsk. hvedemel
Groftsalt og peber fra kværnen
Rapsolie og smør til stegning


Tilbehør
1 kg nye Danske kartofler
2 dl remoulade sauce krydret med hot chili
1 citron - saften
1 agurk skåret i staver. Alternativ hvide asparges

Jeg steger den første prøve på Thai Laksefrikadeller i mit udekøkken.
Senere kommer der flere billeder af alle ingredienser og med stegetid.
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 121
Thailandske laksefrikadeller
Thailandske laksefrikadeller  
 

Fremgangsmåde uden ansvar: Laks og torsk hakkes groft med en skarp kniv. Derefter køres det gennem en kødhakker, food-processor eller stavblender. Fiskefarsen røres (piskes) sej med salt i 2 til 3 minutter. Forårsløg og korianderblade snittes fint og tilsættes fiskefarsen sammen med de øvrige ingredienser, som røres grundigt ind i fiskefarsen. Sæt skålen med den færdige fiskefars i køleskab i mindst 2 timer - gerne mere så smagen fordeler sig i farsen. Form fiskefrikadellerne i hånden med en spiseske og steg dem på panden i rapsolie og smør ved middel varme. Jeg bruger raffineret rapsolie, da det er mere neutral i smagen.

Hjemmelavet remouladesauce:
2 spsk. mayonnaise
1 dl yoghurt naturel
4 spsk. pickles
1 tsk. karry hot
Nogle stænk Tabasco Sauce
Salt og peber fra møllen

Alle ingredienser blandes godt i en skål og smages til. Kan pyntes med forskellige urter og karse. Hvis den købte pickles er for grov, kan man give den lidt med stavblenderen.

Servering: Nye Danske kartofler er et "Must", måske flankeret med hvide asparges. Det er en Maj / Juni ret. Hvis asparges undlades agurken.

Pynt: Lidt friske korianderblade vil gøre gavn.

Drikkelse: En kold øl vil gøre underværker i den varme sommertid.

Tip: Enten hader man koriander eller også elsker man koriander. Hvis du hader koriander bytter du blot den ud med persille.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.