Orientalsk torskeret med kokosmælk og karry

Indkøbsliste for 4 voksne personer
600 g torsk filete uden skin og ben
400 ml kokosmælk på dåse
1 citron kun saften
1 stort løg eller 2 små
4 fed hvidløg
4 modne tomater
1 rød hot chili
4 cm frisk ingefær
1 lille dåse koncentreret tomatpure
1 spsk. indisk stærk karry
½ dl jordnøddeolie
1 bundt frisk koriander
Smag til med salt, sukker og hvid peber

Løskogte ris serveres til retten
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Forsiden
Opskrift Nr. 37
Orientalsk torskeret
Orientalsk torskeret

Fremgangsmåde uden ansvar: Denne ret får 10 point, så prøv den. Torsk fileterne skal være uden skin og ben. Stykkerne skal også være ca. 5 cm brede, og gerne fra hovedstykket.

Efter fisken er gjort klar saltes den med 1 spsk. salt og sættes i køleskabet i mindst 2 timer. Hak løg, hvidløg, chilipeber og ingefær i små stykker. Sauter disse krydderier i jordnøddeolie uden, at de tager farve. Tilsæt karry og tomatpure og rør i 1 minut. Tilsæt citronsaft og hakkede modne tomater og kog det lidt ind i 2 minutter. Tilsæt kokosmælk og kog det lidt ind i 2 minutter. Husk at ryste dåsen med kokusmælken godt inden den åbnes. Smag til med salt, sukker og hvid peber.

Torsk fileterne tages ud af køleskabet og skylles af for overskydende salt i koldt vand. Læg torsk fileterne i saucen og lad retten simre indtil fiskestykkerne er møre. Jeg lod fiskestykkerne tage eftervarmen på kogepladen i 10 minutter, og det var helt perfekt.

Brug helst en lav gryde med stor diameter, så fiskestykkerne ikke ligger oven på hinanden.

Servering: Tag torsk fileterne forsigtig op af gryden og læg dem i et passende stort fad og hæld saucen over.

Pynt: Frisk klippet koriander drysset over.

Drikkelse: Kølig hvidvin. En Argentinsk Chardonnay er velegnet til retten.

Tip: Løskogte ris er det absolutte tilbehør, som man må have til en orientalsk ret.

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.