Indkøbsliste for 4 voksne personer
1 dåse tun i olie eller vand 1 dl bulgur (eller 75 g) 4 pæne, store røde peberfrugter 1 røde chilipeber hakket 2 fed hvidløg hakket 4 store, modne tomater hakket 1 stort løg hakket fint 16 stk. sorte oliven u/sten hakket 2 spsk. kapers 100 g revet, tør ost 4 spsk. olivenolie hvis tun i vand Smag til med salt og peber i blandingen Lidt smør/olivenolie til fadet Tilbehør Hvidløgsbaguette eller et godt brød efter egen smag |
Jeg en lystfisker i Skandinavien
Opskrift Nr. 85
|
Fremgangsmåde uden ansvar: Skyl bulgur godt i koldt vand og lad det trække i en time, hæld derefter alt vand fra. Kog 1 dl bulgur i 3 dl letsaltet vand i 10 minutter. Dræn derefter bulguren i en si. Tun i olie/vand sættes også til dræning i en si. Gem lidt olie til fadet.
Forbered fyldet til peberfrugterne. Skær et kryds i tomaterne og overhæld dem med kogende vand. Pil tomaterne og hak dem groft. Hak chilipeber, hvidløg, løg, oliven og kapers fint og bland det med tomaterne. Tunkødet pilles fra hinanden og blandes i grøntsagerne. Hvis du bruger tun i vand kom så lidt olivenolie i. Bulgur blandes derefter i og fyldet til peberfrugterne er klar til at "stuffe" peberfrugterne. Du kan vælge at gøre det på to måder. Flæk peberfrugterne på langs og fjern frø og frøstilk (den hvide del) eller skær toppen af og brug toppen som låg. Fjern også frø og frøstilk inden i med en ske. Bevar stilken på toppen og brug den som håndtag. Jeg bruger altid den metode med låget. Fyld peberfrugterne med "stuffingen", sæt dem i et smurt ildfast fad og bag dem i en 200 °C forvarmet ovn i 30 minutter for halve og 35 minutter for hele peberfrugter. Drys med ost og bag endnu i 15 minutter for halve og 20 minutter for hele peberfrugter. Anvendes en varmluftsovn beregner man altid 20 °C mindre temperatur, men samme tid. Servering: Det ildfaste fad sættes på bordet sammen med en brødkurv fyldt med dit favorit brød. Pynt: Revet ost af en tør type, hvis du selv river osten - ellers er der mange muligheder. Drikkelse: Jeg brugte en kold Carlsberg. Men en kold "Pilsner Urquell" vil også være en naturlig ting til denne ret. Tip: Bulgur er dampet, tørret og knækket durumhvede, som spises meget i mellemøsten med forskellige krydderier. Foretrækker du ris, kan det anvendes i stedet for bulgur. Kom et lille glas tør Sherry i bunden af fadet, det giver en god aroma. NB: I min ret ovenfor har jeg brugt 2 dl bulgur, men jeg synes, det blev for meget, så derfor kom resten i bunden af fadet. |