Savsmuldsbakke med varmelegemer fra KGK

Savsmuldsbakke
Savsmuldsbakke

Bund til varmelegeme support
Bund til varmelegeme support

Jeg har lavet en ny savsmulds-bakke i 1,4 mm rustfrit stålplade af flg. dele:
Savsmuldsbakke 40x40x5 cm
Supportplade for varmelegeme
Beskyttelse bundplade
Enkelt supportbøjle for varmelegemer
Dobbelt supportbøjle for varmelegemer
De to nye varmelegemer stammer fra en kasseret KGK varmeblæser. De er på 230V og 3000W af "Heavy Duty" typen. Hver har en modstand på 17 Ohm. Forbindes de i serie giver de en effekt på 1500W, som er meget passende til røgeovnen.


KGK varmeblæser
Du kan hente oplysninger om KGK varmeblæser på denne WEB adresse. Men firmaet svarer aldrig på spørgsmål.

Efterskrift:

Varmelegemerne er ikke stabile nok til formålet. Isoleringen smelter, og der trænger vanddamp ind i varmelegemet, så der bliver afledning til beskyttelsesjord. Dermed slår HFI relæet fra. Find alternative varmelegemer. På nettet fandt jeg et nyt 2000 W varmelegeme til 295,00 kr, som bruges til en Blomberg varmluftovn. Om denne holder til "Mosten", skal naturligvis afprøves. Har nu virket i 4 år.
Her ligger den nye savsmulds-bakke underst. Supportpladen for de to KGK varmelegemer ses stående på savsmuldsbakken. Der tages mål til supportpladen, der nu skal bukkes. Bagerst th. står bundpladen, hvori der udsaves et hul på 17 cm, så luften fra ventilen kan cirkulere op gennem varmelegemerne og ud til de fire sider.

Der er indsat en ny temperatur-føler LM35DZ i et 10 mm rustfrit stålrør. Kablet går nu på bagsiden af røgeovnen og forbindelserne samles i en vandtæt box. Jeg er ikke gået bort fra at have to temperaturføler i røgeovnen, så derfor er det andet monteret 30 cm neden for det øverste. Der anvendes en omskifter med 3 lag og 4 stillinger, hvoraf kun de 2 bruges. Delene samles i en vandtæt box.


Varmelegemer monteret og afprøves
Varmelegemer monteret og afprøves

Varmelegemer monteret og afprøves
Bundpladen med det store hul for luftindtag

Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.

 


one.com
one.com