I am writing this page in English with Google translator. Click the English version and see the result.

 

I princippet laves kryddersnapse på tre forskellige måder i industrien. Hjemmelavet kryddersnaps er kun lovligt efter "Cold compounding" metoden, da man har købt alkoholen med betalt afgift. Hjemmebrændt spiritus er ulovligt i Danmark. Hjemmesiden: Snaps og Urter kan jeg anbefale.

1. Cold compounding: Kold sammenblanding af en stærk alkohol og urter også kaldet "Badekar Snaps". Man får en essens, der filtreres og blandes med en neutral alkohol, som til sidst får en styrke, som passer til ens smag. Det er den billigste måde at producere kryddersnaps på og den eneste lovlige måde at fremstille det i privaten.

2. Destillations metoden: Det er metoden, hvorpå de fleste kryddersnapse bliver fremstillet industrielt. De ønskede urter tilsættes alkohol, hvori de trækker i nogle døgn, hvorefter alkoholen bliver gendestilleret. Frugt "Snapse" fremstilles ved at frugten gæres og destilleret bagefter. Eksempler herpå er: Cognac, Armagnac, Calvados, De franske Eau-De-Vie: Pærer - Æbler - Hindbær - Blommer. Metoden er noget dyrere end metode 1.

3. Damp infusion: Det er metoden, med to eller flere destilleringer efter hinanden af en høj koncentrat af alkohol. Ved "Damp infusion" metoden berører urterne ikke alkoholen, men er ophængt i kurve over alkohol destillatet i udgangstragten på destillationsapparatet, som er en Potdestillator. Alkohol styrken justeres med vand efter destillationen. Det er en dyr metode at fremstille kryddersnapse på. Metoden er velkendt til Gin fremstilling, da "snapsen" bliver helt klar og får en fin aroma. Hendrick Gin, Blå Safir Gin og Tangueray Gin bliver lavet på denne måde.

Vi fremstiller vores kryddersnapse efter "Cold compounding" metoden ved at overhælde urterne eller frugterne med en finsprit (96 %) eller anden neutral spiritus af mindre styrke for at udtrække ætanolopløselige stoffer. Hvis alkoholstyrken bliver for høj, kan man risikere, at stoffer som kun er vandopløseligt ikke kommer med i udtrækket. Det er en balancegang at finde den korrekte styrke til de forskellige urter og frugter. Derfor holder jeg mig til en Vodka på 37,5 Vol.% en Gin på 40 Vol.% eller en Stroh Rom 54 54 Vol.% til en RomTopf.

Infusion:
Navneord: en Drik, et Middel eller et Ekstrakt tilberedt ved at opbløde frugter eller urter i en væske. Væsken kan være kogende vand for te og kaffe. Det kan være alkohol for kryddersnapse. Det er jo det, som er vores hobby.

Udtræk af bær:
Når man laver snaps på bær, er det generelt ikke en god idé at knuse bærrene, fordi det kan frigive uønskede stoffer og smage fra bærrenes kerner, skind og frugtkød, som kan gøre snapsen bitter eller grumset. Her er nogle grunde til, hvorfor det ikke er godt at knuse bærrene:

Bitterhed: Mange bær, især de der indeholder små kerner eller sten, kan afgive bitre stoffer, når de knuses. Denne bitterhed kan dominere snapsens smag og gøre den mindre behagelig at drikke.

Uklarhed: Knuste bær kan frigive små partikler og frugtkød, som kan gøre snapsen uklar. Dette kan give et uappetitligt udseende og påvirke teksturen negativt.

Fermentering: Knuste bær kan også frigive sukkerarter, der kan begynde at fermentere i snapsen, især hvis der er rester af naturlig gær på bærrene. Dette kan føre til en uønsket gæret smag.

Udblødning: Når bærrene ligger hele i snapsen, trækker alkoholen langsomt de ønskede smagsstoffer ud fra bærrets skind og frugtkød. Dette giver en mere kontrolleret og afbalanceret smagsudvikling over tid. Jo længere udblødning af bærrene i snapsen, jo mere farve er det muligt at få i kryddersnapsen. Knuste bær kan derimod frigive for mange smagsstoffer på én gang, hvilket kan resultere i en ubalanceret smag. For at lave en god kryddersnaps af bær er det derfor bedst at lade bærrene forblive hele, så de ønskede smagsstoffer langsomt kan trække ud i alkoholen og give en mere delikat og kompleks smag.

Ingen regel uden undtagelse: Hvis det er udtræk af bær - så som blommer - er det bedst at halvere blommerne og tage stenene ud. Kirsebær udstenes med et dertil passende værktøj. Slåen prikkes. Jeg tror I har forstået pointen. Bær med MEGET hård skind bør have lidt hjælp med til at få snaps ind og frugtsaft ud.

Hvorfor ændre Kryddersnapsen farve med tiden. Går fra gul til gulbrun til brun.

Alle frugter og nødder indeholder mineraler så som: Calcium, jern, zink, jod og natrium i større eller mindre mængde.

Valnødder indeholder store mængder jern 2,1 mg per 100 g spiselig del. Alle nødder og jordnødder indeholder meget store mængder jern.

Alle planter indeholder lignin = ved = træ. Det er et bindestof, som er med til at holde planten eller træet oprejst. Papir er fremstillet af træ og består primært af cellulose, men også det lignende hemicellulose samt bindestoffet lignin. Det gælder om ved fremstillingen af hvidt papir, at fjerne lignin for ellers bliver hvidt papir gult eller brunt, fordi stoffet lignin i papiret ændrer kemisk sammensætning med tiden.

Vores kryddersnapse er jo planteudtræk med alkohol og vand - Infusion - og dermed vil snapsen indeholde mange af disse stoffer. Så med tiden vil kryddersnapsen ændre farve på grund af iltning (oxidering af jern) samt UV belysning af lignin. Hvis I ser meget gamle aviser, vil I se at disse er gulbrune.

En sidste ting er klorofyl, der er sikkert mange, som har prøvet at lave en dild snaps og set et grønligt skær over snapsen lige efter den er lavet. Alle grønne planter indeholder "KLOROFYL", det bruges til at optage kulstof [C] fra CO2 i luften og frigive ilten [O]. En fotosyntese, som er en kemisk proces, der laver glukose til planten og ilt til os. Med tiden forsvinder den grønlige farve og snapsen antager den samme gulbrune farve, som alle andre kryddersnapse. Forresten en "Dildsnaps" kan drikkes lige efter den er lavet, den vinder ikke noget ved lagring.

Det er min forklaring "Udskåret i pap", så det er let forståeligt.

Go' bryg

Lidt almen snak om alkohol procenter i vores drikke:


Øl går fra 0 % til 10 %

Lette hvidvine fra 10 % til 12 %

Hvid- og rødvin fra 12 % til 15 %. Nogle er på 15,5 % - Dingac Roso fra det tidligere Jugoslavien.

Hedvine fra 16 % til 22 %

Likør fra 15 % til 30 % med mindst 100 g sukker per 1 liter. Gerne mere.

Vodka, Snaps, Whisky og Cognac fra 37 % til 40 %. (Nogle går højre op især rom fra Østrig)

Nogle særlige alkoholer, så som Angostura Bitter 44,7 %, Ratzeputz 58 %, Pernod 60 %, Stroh Rom 80 %, Absinthe 89,9 % og m.fl.

Finsprit 96 % alkohol. Bruges til specielle udtræk så som rav og til at justere en svag alkohol til en passende styrke. For eksempel æble-, pære- og frugtsnaps.

 

Pektinindhold i bær og frugt

Alle bær, frugt og planter indeholder pektin i større eller mindre grad, men hvad gør pektin godt for. Jeg vil beskrive det senere, men først en tabel, der nævner nogle bær og frugter med faldende indhold af pektin:

PEKTININDHOLD I BÆR OG FRUGT
HØJT MIDDEL LAVT
Madæbler Spiseæbler Jordbær
Paradisæbler Abrikoser Rabarber
Kvæder Hyben Pærer
Ribs Blommer Vindruer
Solbær Blåbær Ferskner
Stikkelsbær Hindbær Figner
Rønnebær Brombær Hyldebær
Citrusfrugter Syltekirsebær - sure, (Fuglekirsebær) Kirsebær - søde, (Morel)
Sveskeblommer Ananas

Pektin er et kulhydrat, som både er godt og skidt alt efter, hvad man skal lave. Det forholder sig sådant, at alle bær, frugt og planter indeholder pektin og det ved enhver husmor, som har lavet gele. Der er nogle kriterier for at danne gele, men disse kriterier vil vi - som laver "Kryddersnaps" - på bær, frugt og planter helst undgå.

Pektin er også et organisk stof, der findes i alle de bær, frugt og planter, som vi bruger, men mest pektin før de er helt modne. Derfor bør vi anvende modne bær, frugt og planter. Pektin er en vegetabilsk fiber i bær, frugt og planter, der geleterer, når det kombineres med vand. Derfor bør alkohol procenten ikke være for lav. Det meste pektin i et æble sidder i skallen og i kernehuset. Desuden fungerer pektin som et fortykningsmiddel, når det kombineres med sukker og syre. Derfor bør vi søde efter vi har udtrukket smagen og de æteriske olier af bær, frugt og planter. Æteriske olier - eller essentielle olier, som de lige så ofte kaldes - er rene planteessenser udvundet af bark, blade, nåle, blomster, frugt, bær, frø, harpiks og rødder.

Pektins egenskaber varierer meget og afhængig af, hvilke bær, frugt og planter det isoleres fra. Pektins egenskaber er koblet til molekylvægten af de anvendte produkter. Fabrikanten giver et eksempel på, at pektin udvundet af sukkerroer, er meget dårligere end pektin udvundet af citrus frugter. De giver et mål for sukkerroepektin 40 kDa og et for citruspektin 100 kDa. Pektins gelerings evne er størst i sukkeropløsninger, og ved tilpas surhedsgrad omkring et pH tal på 3. Danmark har 2 pektin fabrikker, som dækker 80 % af verdenens forbrug af pektin.

pH meter - måler syre indhold i en opløsning
pH meter - måler syre indhold i en opløsning

pH værdien er et udtryk for surhedsgraden i en opløsning. Skalaen går fra 0 meget surt gennem 7 neutralt (vand) til 14 meget basisk. Prøv at se billedet overfor og du får et indtryk af, hvor surt din morgen juice er.

Konklusion: Sørg for, at ABV % ikke bliver for lav. Brug modne bær og frugter. Sød først blandingen, når den er siet første gang. Mål surhedsgraden i blandingen. Jeg har også læst noget om skiftende temperaturer, men det må jeg vende tilbage til.

Lige en lille forklaring til pH værdier, hvis du skulle få lyst til at købe en pH-måler: pH-skalaen er en logaritmisk skala, der måler koncentrationen af brintioner (H+) i en opløsning og angiver derved surhedsgraden eller basiskheden. Skalaen strækker sig fra 0 til 14, hvor 7 betragtes som neutralt. Værdier under 7 indikerer surhed, hvor lavere tal angiver højere surhedsgrad, mens værdier over 7 indikerer basisk karakter, hvor højere tal angiver stærkere basiskhed.

pH 7 repræsenterer rene vandopløsninger, mens pH-værdier under 7 indikerer syrer, såsom citronsaft eller saltsyre. Omvendt indikerer pH-værdier over 7 baser, som natriumhydroxid eller ammoniak. Skalaen er logaritmisk, hvilket betyder, at hver enhedsændring repræsenterer en 10-gange ændring i koncentrationen af brintioner.

En lav pH kan have ætsende virkninger, mens en høj pH kan være korrosiv. pH er afgørende i biologiske processer, industriel produktion og miljøovervågning. Regulering af pH er vigtig for opretholdelse af optimale betingelser i mange systemer, herunder vandkvalitet, biologiske væsker og kemiske reaktioner.

 
Free JavaScripts provided by The JavaScript Source
Tilbage til siden, hvor du kom fra.  


one.com
one.com