Laboratory Power Supply JW 3000

Alle elektronik hobby folk har brug for en strømforsyning, der kan give en variabel spænding og en kontrolleret udgangsstrøm. Strømforsyningen herunder er en modificeret og forbedret udgave af en gammel strømforsyning, som jeg byggede for mange år siden. Den kan afgive en spænding på 24 volt ved en strøm på 5 ampere, under forudsætning af, der anvendes den korrekte nettransformator. Ved en mindre strøm på 1,2A kan spændingen dog blive op til 29V. Diagrammet kan opdeles i 6 sektorer, hvor hver sektor vil blive forklaret herunder.

Fig. 1 Laboratory Power Supply JW 3000

Første sektor: Netdelen består af en ringkerne transformator RKT 12012 230VAC/24VAC/5A/120VA. Transformatoren er ikke kortslutnings-sikret indvendig med en varme-sikring, derfor skal den for-sikres med en 1A/250V træg sikring. Brug en afbryder med indbygget sikringsholder af typen KM 01.1105, men husk også sikringsholderen KM 01SH-1. Den er i stand til at give en "stiv" spænding på 24VAC på sekundærsiden ved en belastning på 5A. I tomgang er spændingen noget højere, fabrikanten opgiver tomgangsfaktoren til 1,1 og dermed bliver tomgangsspændingen 26,4 volt. Brug mit Excel regneprogram til at beregne din egen transformator, når du har købt den. Ud fra denne værdi 26,4 volt vælges en brokoblet ensretter med den nærmeste værdi, der er 3 gange så høj. En B80C5000 kan klare opgaven. Ladekondensatorernes spænding ***C7 (6 x 1000uF) skal også dimensioneres ud fra følgende kriterium: Vc = (24 * 1,41) + 10 % = 37,3 volt Hvorfor faktoren 1,41 som er = kvadratroden af 2? 24VAC er RMS, men vi skal bruge spidsværdien, som er en faktor 1,41 højere. De 10 % er tillægget for tomgangsspændingen. Hvis vi vil tillægge forsynings nettets udsving, må der lægges 5 % til, altså 40 volt. Bruges en brokoblings ensretter bliver frekvensen 100 Hz, og som tommelfingerregel skal ladekondensatoren være 1000uF per trukket ampere. Jeg har valgt 6 stk. 1000uF/40V Series: EKR 105 oC, der er velegnet for lang levetids anvendelse. Se: Levetid for EKR elektrolyt kondensatorer "Ventilen" der regulere spændingen og strømmen er en TIP35C og en BDX33C, som er forbundet i en Darlington kobling, der forøger forstærkningen samt hurtigheden af reguleringen. Til 5 ampere skal der bruges en parallel kobling af disse to transistorer. Vil man nøjes med 2,5 ampere, anvendes en enkelt Darlington kobling, og kun 1 stk. af hver R1 0,22 Ohm, R2 470 Ohm og 2 stk. C7 1000uF (eller 1 stk. 2200uF). Denne mulighed kan anvendes, hvis man ikke har den rigtige nettrafo og en tilstrækkelig stor køleribbe. (En klump på 220x100x55 mm).

Fig. 2 En transformators ækvivalent diagram. Klik på billedet for Excel programmet Diagrammet herover i Fig. 2 viser en transformators ækvivalent diagram. En transformator kan omskrives til et ækvivalent diagram, så man kan beregne den udgangsspænding, man får ved en given belastning. Der er to vigtige beregninger, som man bør foretage. Første beregning ved Imax (den maximale strøm som fabrikanten tillader) og anden beregning ved Iakt (den strøm som du forventer dit kredsløb bruger). Iakt skal altid være mindre end eller lig med Imax. Klik på billedet og du kommer til Transformer Calculation programmet. Transformatoren brugt her vil give 24,4V ud med 5A belastning, og 26,4V ud med 0A belastning.

Fig. 3 Reference spændingen på 5,0 volt - Simulator kredsløb

Anden sektor: Reference spændingen på 5,0 volt frembringes med IC2, der er en 3-Terminal Positive Regulator af typen LM78L05. Absolut max. input er 35 volt, max. output 100 mA og Output er mellem 4,8 og 5,2 volt. Anbefalet min. **Cin 0,33 uF og Cout 0,1 uF. Hvis du har mange IC'er, så vælg en ud, som giver 5,0 volt. IC2 er beskyttet med 2 dioder D2 og D3 1N4002. D2 er en "Reverse-bias Protection", som vil beskytte IC2, hvis indgangsspændingen pludseligt kollapser og bliver meget mindre end udgangsspændingen. D3 er en "Output Polarity-Reversal-Protection", som vil beskytte IC2, hvis udgangen bliver negativ i tilfælde af en kortslutning. Anvendes altid ved splittet strømforsyning. Alle komponenter (C6, C10, D2 og D3) skal monteres tæt på IC2's ben. Bemærk, at jeg har brugt en LM78L05 fra National Semiconductor (Nu Texas Instrument), for firmaet var den eneste, som jeg kunne finde, der opgav en absolute maximum Input Voltage til 35V. Normal input for en 5 volts regulator er mellem 8V og 20V. Den væsentligste belastning af LM78L05 er parallelforbindelsen af P11 og P12 = 4,7K//4,75K = 2,35K, som giver en Iout på 2,15mA. Effekten afsat i LM78L05 følger Ohm's lov P = (Vin-Vout)*I = (33,8-5,07)*0,0215 = 618mW.

Fig. 4 Voltage Regulation Min - Max Simulator kredsløb

Tredje sektor: Spændingsreguleringen frembringes med den ene halvdel af IC1A, som er en Dual BiMOS Operational Amplifier med meget høj indgangs impedans og forstærkning. Op-Amp anvendes som en comparator, der måler forskellen på +indgang og -indgang. Når det inverterende signal (her spændingen på spændingsdeleren) er mindre end det ikke-inverterende signal (her reference spændingen 0 til 5V), går udgangen Vout mod den positive forsyningsspænding Vcc+. Det bevirker en højere spænding på udgangen. Når det inverterende signal (her spændingen på spændingsdeleren) er større end det ikke-inverterende signal (her spændingen på spændingsdeleren), går udgangen Vout mod den negative forsyningsspænding Vcc-, her er det GND. Det bevirker en lavere spænding på udgangen. Referencespændingen på 5 volt lægges over pin 1 og 3 på potentiometer P11. Pin 2 (armen) går til Op-Amp +indgang. Modstandene R8 og R9 er en spændingsdeler, som til enhver tid deler den aktuelle udgangsspænding i et fast forhold. Forholdet ser således ud: (R8+R9)/R9 = (47k + 10k)/10k = 5,7 Referencespændingen, der føres til Op-Amp +indgang, kan reguleres fra 0 til 5 volt, og således reguleres udgangsspændingen fra 0 til 28,5 volt. 0V * 5,7 = 0V; 2,5V * 5,7 = 14,25V; 5,0V * 5,7 = 28,5V. Derfor er det vigtig at finde en IC2 med en værdi på 5,0 volt. Udgangsspændingen fra IC1A føres til Q1A (Q1B) gennem R3 og fastsætter således strømforsyningens udgangsspænding. Der er dog tab i TIP35C (Q1A & Q2B) og emitter modstandene R1A og R1B. NB: Spændingerne påført diagrammet er målt fra GND Tp2. DC voltmeter måler direkte på udgangen Tp1 Com. Mellem disse to punkter vil der være en spændingsforskel afhængig af den strøm, der trækkes på udgangen. Ved 5A vil der være V=0.02*5=100mV og ved 2,5A er den 50mV.

Fig. 5 Current Regulation Min - Max Simulator kredsløb

Fjerde sektor: Strømreguleringen frembringes med den anden halvdel af IC1B. Det samme forhold, som beskrevet overfor med en comparator, gør sig gældende her. Den samme referencespændingen på 5 volt lægges over pin 1 og 3 på potentiometer P12 og pin 2 (armen) går til Op-Amp -indgang, via en spændingsdeler R7 og R5 = 100k og 2k = 100/2 = 50. Referencespændingen på 5 volt deles således ned til 5/50 = 100mV (kan reguleres fra 0V til 100mV). Op-Amp +indgang måler over en printmodstand Rprint på 20m Ohm. Se mit Excel regneark, hvordan denne printmodstand laves. Når strømmen er 5A bliver spændingen over Rprint 5*0,02 = 100mV, og spændingen på +indgang er højere en spændingen på -indgang, dermed går udgangen mod Vcc+ og udgangen vil få Q3 til at trække strøm, som så tager styrestrømmen til Q1A og Q1B. Anvendes der ikke en parallel forbindelse af Q1 og Q2, er max strøm kun 2,5 ampere og så bliver spændingen over Rprint 2,5*0,02 = 50mV, og R5 sættes til 1k Ohm, således bliver referencespændingen på 5 volt delt ned til 50mV. R5 består af en fast modstand på 500 Ohm og en trimmer på 2k Ohm i diagrammet ovenfor. Husk at indstille trimmeren P9 til 500 Ohm eller 1500 Ohm inden den sættes i printet. Kan naturligvis også erstattes med en fast modstand på 1K Ohm (2,5A) eller 2k Ohm (5A). Spændings og strømreguleringen indgår i en servo sløjfe, således vil udgangen indstille sig efter den værdi, som er mest kritisk. Bliver strømmen større end den er indstillet til, vil der ske en nedregulering af spændingen indtil der er opnået en balance mellem strøm og spænding. P10 er Op-Amp Offset 0 Adjustment, som jeg vil vende tilbage til. NB: Jeg kan ikke lave en simultan analyse af "Spænding" og "Strøm" i mit program, derfor er de opført hver for sig. Mit simulator program beregner P10 til 17,2% af 5K Ohm = 860 Ohm målt fra stel til arm. Men det kan være anderledes for forskellige Op-Amp. I "Strøm" diagrammet er der indført en fiktiv modstand Rs, som ikke optræder i diagrammet ovenfor.

Fig. 6 LDP-140 LCD

Femte sektor: Instrumentering er naturligvis efter eget valg. Hvis man selv ligger inde med "gamle" analoge drejespoleinstrumenter, kan disse selvfølgelig anvendes. Men skal man ud at købe nye, kan LDP-140 LCD anbefales. Pris og leverandør: Reichelt findes her. På PCB er der gjort plads til terminaler for tilslutning, men herom mere under PCB når denne skal apteres. Instruction Manual findes her på tysk og engelsk. Anvendes disse to LCD-140 LCD, skal man huske på, at der er nogle elektriske tilpasninger, som man skal gøre. For at måle volt er det enkelt at tilpasse instrumentet til 200 volt med 2 decimaler. Men for at måle strøm med et voltmeter, må der indskydes en sensor modstand, med meget lille modstand. Det er muligt at indsætte en modstand på 0,01 Ohm 5 W, som ved 20A giver en spænding over denne på 200mV. LDP-140 LCD har en følsomhed på 199.9 VDC. Modstanden er Bourns PWR4413 D R010 F (1%), og koster ca. 15,00 kr. hos Farnell varenr. 2328377. Denne shunt-modstand indsættes i stedet for J5, og LDP-140 LCD forbindes til punkterne +A og -A. Fuld udslag ved 20A giver (20*0,01=200mV og det er 4W). Sættes med 2 decimaler.

Fig. 7 PSU for to LDP-140 LCD. Hver sin PSU

Sjette sektor: Strømforsyning til to LDP-140-LCD. Hvert instrument forbruger 48 mA med baggrundsbelysning. Strømforsyningen består af en nettrafo 230VAC/2x12VAC/2x75mA/1,8VA, 2 stk. brokoblet ensretter, 2 stk. ladekondensator, 2 stk. 9 volt spændingsregulator og 2 stk. antibrum kondensator. Det er opbygget på konvensionel vis - MEN Ground "svæver" på begge strømforsyninger - stel må på ingen måde forbindes indbyrdes eller med resten af strømforsyningens stel. Instrumentet forbindes som anvist i instruction manualen. Bemærk: Hver instrument skal have sin egen strømforsyning. (One module = one power supply. i.e. 9V battery). Jeg blev først klar over, at hver instrument skal have sin egen strømforsyning, da jeg havde læst manualen godt igennem. Så måske bør man overveje en anden løsning, evnt. 2 stk. 9V batterier eller at gå over til analoge drejespoleinstrumenter. På diagrammet til venstre er angivet en løsning med én transformator, hvor sekundær midtpunkt for begge vindinger ikke er forbundet fra fabrikantens side. Der er således ingen galvanisk forbindelse indbyrdes mellem de to instrumenter og til PSU'en. Og jeg fik også plads til to strømforsyninger på printkortet.

Fig. 8 Beregninger af måleinstrumenters indflydelse på PSU'en

Syvende sektor: Jeg har lavet et Excel regneprogram, hvor man kan beregne modstandsværdierne for forskellige måleinstrumenter (amperemeter og voltmeter) og se disses indflydelse på måleresultaterne. Gule celler er valgfrie værdier, grønne celler vælges efter "Rulle Listen". "Strøm" "Spænding" "Effekt" aflæses på diagrammet. Spændingen skal indsættes i Volt og modstandene skal indsættes i Ohm. De røde tal kan man lave en "Hvad hvis-analyse" på. Alle celler på nær de gule, er skrivebeskyttet med et Password. Du kan få Password ved at sende mig en e-mail. Instrumentet herunder til venstre har Ri 12m Ohm for 5A og Ri 30K Ohm for 30V. Instrumentet herunder til højre har Ri 6m Ohm for 10A og Ri 40K Ohm for 40V.

Fig. 9 Prisbilligt drejespoleinstrument fås: 0 til 30V og 0 til 5A for 9 Eur

Ønsker man ikke at anvende et digitalt måleinstrument med alle de ekstra komponenter, som det er nødvendigt at indføre for at tilpasse måleområderne, er disse to drejespole-instrumenter et godt forslag. Drejespoleinstrumentet til venstre er et prisbilligt instrument, men godt til formålet. Det er klassificeret til 2,5 og modellen PM-2/** fås som voltmeter 0 til 30V og som amperemeter 0 til 5A. Er set hos Reichelt. Drejespoleinstrumentet til højre er et kvalitets instrument fra Gossen. Det er klassificeret til 1,5 og modellen fås i tre størrelser 48x48, 72x72 og 96x96 mm front. Elektrisk fra 0 til 40V og 0 til 10A. Er ikke lagervare. Precision instrumenter klasse: 0,1 - 0,2 - 0,5 Meget dyre Drift instrumenter klasse: 1 - 1,5 - 2,5 - 5 Overkommelige priser

Fig. 10 Kvalitets drejespoleinstrument fås: 0 til 40V og 0 til 10A for 29 Eur

PCB Top Layer, Top Overlay og Bottom Layer: Herunder ses komponentplaceringen på printkortet, som de gule figurer, De røde streger er Jumper, som forbindes ovenpå printkortet. Elektrolyt kondensatoren C7, 6000uF består af 6 stk. 1000uF/40V EKR 105 oC, som jeg havde en skuffe fuld af.

Fig. 11 PCB Top Layer, Top Overlay og Bottom Layer af PSU JW 3000

PCB Bottom Layer: Målene i mm nederst (75,5 og 43,5) er afstanden fra midten til de to afstandsstykker på 3 x 15 mm, som holder PCB i front.

Fig. 12 PCB Bottom Layer af PSU JW 3000

PCB aptering: Beskrivelsen herefter er almen gældende for alle PCB. Montering af enhedens komponenter er blot et spørgsmål om placering af alle komponenter i overensstemmelse med PCB Top Overlay og Materialelisten. Når alle komponenter er monteret og enheden afprøvet og fundet i orden, skal undersiden først renses for fluss midler (lodde harpiks) inden den lakeres med en transparent beskyttelseslak Plastik 70, som isolerer, beskytter og forsegler loddesiden af printet. Det bedste rensemiddel er isopropylalkohol fra Matas/Apoteket, hvis det endnu kan købes. Ellers er karburator sprit velegnet, den fra Statoil er kun farvet let blåt. Der findes en PCB Cleaning 101 hjemmeside på engelsk. Montering af PCB foregår efter følgende princip, de laveste komponenter monteres først, d.v.s. jumper, små dioder, modstande, små kondensatorer, LED, transistorer, IC eller IC sokler, sikringer, klemrækker, trimmer, potentiometer, høje radiale el. lytter og nettrafo. LED monteres på frontpladen så man kan se, om enheden er i On eller Off. Til de, som ikke er så bekendt med elektronik, vil jeg blot sige: Der er nogle komponenter, som skal vendes korrekt - dioder, transistorer, IC, el. lytter, og nettrafo. De andre passive komponenter - modstande og kondensatorer, kan isættes vilkårligt, MEN vend modstandene ens, så farvekoden læses ens på alle lodrette samt alle vandrette modstande. Vend også kondensatorerne ens m.h.t. teksten. Det letter senere fejlfinding. Aksiale el. lytter vendes med påskriften opad, så værdien kan aflæses under et service tjek.

Op-Amp Offset 0 Adjustment: OP-AMP karakteriseres ved simple tilslutninger: 2 indgange + non-inverting og - inverting. 1 udgang og forsyningsspændingen V+ og V-. Desuden skal en OP-AMP have megen stor forstærkning, megen stor indgangsimpedans, megen lille udgangsimpedans, DC-koblet, megen høj grænsefrekvens og fri for offset fejl. Er der nul offset fejl, betyder det nul volt på udgangen, når indgangssignalet er nul volt på begge indgange. Offset fejlen er altså den fejlspænding, som må tilføres indgangen for at få udgangen på nul volt. Input Offset Voltage VIO kan normalt læses i databladet for OP-AMP, og ligger normalt mellem 0,2 og 5 mV. OP-AMP er en differential forstærker, som betyder at indgangssignalerne adderes med fortegn og forstærkes. Denne effekt kan udnyttes i AC-koblet forstærker. Hvis samme signal - "Støj" - ligger på begge indgange, udlignes de i forstærkeren og udgangen bliver fri for "Støj". Op-Amp overfor er DC-koblet. Kondensatorerne i kredsløbet er først og fremmest ladekondensatorer og kondensatorer for støjundertrykkelse samt for at undgå selvsving.

Alle komponenter er monteret og kredsløbet kontrolleret for fejl. Bunden er renset for lodde flush og derefter lakeret med Plastik 70. Printkortet er monteret på køleribben og venter nu blot på en langtidstest (varmetest). Nu skal jeg lave et kabinet i aluminium til strømforsyningen.	Her ses printkortet fra komponentsiden og alle komponenter genkendes let på billedet. DC udgang er fra det blå print-stik til venstre og 24 VAC indgang er til højre. Det blå print-stik ved siden af transformatoren er 230 VAC indgang til den dobbelte transformator for strømforsyningen til de to LDP-140 LCD instrumenterne.
PSU'en indbygget i min hjemmelavede Alu Kabinet. Den står her til en varmetest. Displayet tv. viser spændingen i Volt og displayet th. viser strømmen i Ampere. Det Digitale Multimeter DT 9201 er fra Harald Nyborg og fås for blot 149,00 kr. Det er et klasse 2 instrument, men meget velegnet til hobby brug og et "fund" til de penge. Når PSU'en tændes ved stuetemperatur omkring 22 oC, er de 2 nederste LED tændt i BAR Mode. For hver 10 oC stigning tændes en ny LED. Jeg har indtil nu afprøvet den i 1 time med 4,5A og kom kun op på 48 oC på køleribberne, så de to FAN satte ikke i gang. Jeg måtte afbryde testen, da min belastning, der ses tv, begyndte at "ryge".	Her er der gået 30 minutter og LED nr. 3 er lige tændt ved 32 oC. Skalaen for LED 1 er 12 oC, LED 2, 22 oC, LED 3, 32 oC og så fremdeles for hver 10 oC stigning. Jeg måtte stoppe efter 1 time, som beskrevet tv. En ny belastningsmodstand på 4,8 Ohm og 120W skal laves. Jeg mangler at afprøve PSU'en fra 0 oC og op til 12 oC. I nat havde vi +2 oC i udekøkkent, så jeg fik afprøvet den her til morgen. Resultatet var som forventet, ingen tændt LED ved start, den første LED tændte ved 12 oC.

Dot / Bar Graph for temperatur mellem 0 oC og 100 oC Man skifter visningen mellem Dot og Bar med kontakten S1. Ligningen for en ret linje har fire mulige løsninger afhængigt af fortegnet for m og b. Således giver ligningerne en løsning i fire former. Fire kredsløb skal udvikles, en for hver form for ligningen for en ret linje. De fire ligninger finder du på: Design Gain and Offset in Op-Amp. Eller denne for det specifikke kredsløb: Dot Bar Graph til PSU. Signalet til Fan Controller tages fra IC3 LM3914 Pin 15 eller Pin 14 (via omskifter S2) så "fan start" kan vælges til 50 oC eller 60 oC. Måske virker det kun i Bar Mode - vi får se? En bemærkning til omskifter S2, det er typen "On/Off/On". Den har altså en holde position i midten, hvor ventilatoren ikke køre. Start af Fan virker i begge Mode, men virker forskelligt. I DOT Mode tænder Fan, når dioden lyser, men slukker igen, når næste trin nås og dioden slukker. I BAR Mode tænder Fan og for bliver tændt for alle trin opefter. Bar Mode kan anbefales. LM3914 Dot/Bar-Graph kredsløbet er en simpel og typisk opsætning for en 0V til 5V Bar Graph Meter, som ikke kræver mange komponenter. Der er ingen trimmerpotentiometer, så de to modstande R1 og R2 skal være nøjagtig, som opgiver i diagrammet. 1% 1/4W filmmodstande fra E-96 rækken. Strømforsyningen er 12V, men kan være alt fra 7V til 18V. LM35DZ Temperaturføler kredsløbet er også en simpel opsætning for en temperatur måler fra +2 oC til +150 oC. Eller en Vout 0mV + 10,0mV/oC. Bemærk at begrænsningen for temperaturvisning er 100 oC (10 stk. dioder).

Denne Dot eller Bar Graph viser temperaturen på køleblokken inde i apparater. Det skal så vise sig om en kontrolleret ventilator skal implementeres. Kredsløbet består af en temperaturføler LM35DZ, som er termisk monteret på køleblokken. Denne temperaturføler giver en udgangsspænding på 10mV per grad celsius, og derfor dimensioneres kredsløbet til at vise temperaturen fra 0 oC til 100 oC, eller sagt på en anden måde, fra 0 til 1 volt. I praksis er det fra 2 oC iflg. datablad for LM35DZ. Dot-Bar Graphen LM3914 med HDSP4820 har 10 LED, og er dimensioneret for 0 til 5 volt. Derfor skal der "indskydes" et led mellem føler og graph. Det bliver en OP-AMP, som skal dimensioneres efter min Design Gain and Offset in Op-Amp. Åben Excel regnearket og vælg arket "Pos m Pos b". Indsæt de seks kendte værdier: Vcc og Vref 12 volt, VoutFS 5 volt, VoutZS 0 volt, VinFS 1 volt og VinZS 0,01 volt (10mV). Du vil få en meddelelse i rød skrift: Select Pos m Neg b - Try again. Det fortæller dig, at du skal gå til næste ark - Pos m Neg b - og indsætte de samme værdier her. To modstande skal du selv vælge: Rf tilbagekoblingsmodstanden og Ro indgangsmodstanden (gule celler) De resterende modstande (grønne celler) beregnes. De nærmeste standard værdier for modstandene indføres til højre (gule celler). Kredsløbet er nu beregnet og nedenunder ses en kurve for Vout = (m*Vin) - b. Hvor m = 5,050505 og b = -0,05051. Havde du valgt det rigtige ark fra begyndelsen, havde du fået meddelelsen: Select Pos m Neg b - OK.

PCB Top Layer, Top Overlay og Bottom Layer for Dot / Bar Graph PCB Bottom Layer for Dot / Bar Graph

En vigtig bemærkning til dette printkort er, HDSP4820 Bar LED skal monteres i en sokkel, så den stikker ud gennem hullet i frontpladen. Desuden skal Pin 1 - mærket med dot - vende op og til venstre. Printet er mærket med 1A. IC2 LM358N og IC3 LM3914 kan enten loddes direkte i printkortet eller i tilhørende sokkler. Printkortet monteres på frontpladen med 4 stk. M3x10 mm afstandsstykker. Printkortet er symetrisk opbygget, så det kan vendes i alle 4 retninger, men vist her t.v. begynder dioderne at lyse fra neden og op. J1 er en jumper, som kan udskiftes med en afbryder S1, så der kan skiftes mellem DOT eller BAR Mode. Er S1 Off, er det DOT Mode. Er S1 On, er det BAR Mode. Strømforsyningen tages fra PSU'en, der er anvist huller i printkortet ved de 6 ladekondensatorer. Hvis Dot/Bar Graphen anvendes, skal D6 LED2 og R10 ikke monteres. Vær opmærksom på, at strømforbruget er størst i BAR Mode - op til 100 mA, men det har ingen betydning for denne "kraftkarl". Spændingen reguleres først med en IC5 uA7824C og udglattes med 2 stk. 10uF elektrolytkondensatorer. IC5 er beskyttet med to dioder 1N4002: "Polarity-Reversal-Protection Circuit" og "Reverse-Bias-Protection Circuit". Spændingen er 24V og driver de 2 Fan (12V) i serie. Spændingen reguleres dernæst med en IC4 uA7812C og udglattes med 2 stk. 10uF elektrolytkondensatorer. IC4 er beskyttet med to dioder 1N4002: "Polarity-Reversal-Protection Circuit" og "Reverse-Bias-Protection Circuit". Spændingen er 12V og driver Dot_Bar Graphen samt driver transistoren for relæet til de 2 Fan (12V) i serie. Temperaturføleren IC1 LM35DZ fastgøres på et velegnet sted på køleblokken og forbindes med 3 ledninger til terminalerne på printet - mærket Vin, Vout og GND. Jeg har brugt lynepoxy til at indstøbe LM35DZ på køleblokken.

På printkortet her til højre findes strømforsyningen og styringen til ventilatoren. Elektronikken er lavet på 2 printkort på grund af pladsen. Dot - Bar Graphen sidder på front pladen og strømforsyningen sidder under support pladen. De ca. 28V fra PSU'en deles ned til 24V og 12V med to spændingsregulatorer LM7824 og LM7812. De to FAN på 12V kobles i serie og trækker ca. 350mA. 12V bruges til DOT/BAR Graphen og til relæstyringen af de to FAN. Strømmen til dette er ca. 150mA for BAR Mode og noget mindre for DOT Mode.

PCB Top Layer og Bottom Layer for Fan Controller PCB Bottom Layer for Fan Controller

LÆS DENNE ANSVARSFRASKRIVELSE: Du er velkommen til at bygge denne Laboratory Power Supply JW 3000 efter diagrammet og mit PCB udlæg, men du skal ikke forvente hjælp, hvis det går "galt". Kredsløbet anvender potentielt dødelige niveauer af spænding og strøm fra 230VAC nettet. VÆR FORSIGTIG! Hvis du ikke er sikker på, hvad du gør, især når det kommer til kredsløb med strøm fra 230VAC. DET ER DIT ANSVAR: At hente hjælp, at forlade projektet, ikke komme til skade, ikke bygge sjusket kredsløb, ikke såre andre, ikke starte brande. Denne information stilles til rådighed som en service til enhver person. Et hvert ansvar for sikker og korrekt anvendelse for disse kredsløb fraskrives.

one.com