I am writing this page in English with Google translator. Click the English version and see the result.


 

Fortællingen om Shimano TwinPower 4000 FA Fiskehjul med knækket bøjle

Mit Shimano TwinPower 4000 FA Fiskehjul har jeg haft i 20 år og det er anden gang, at bøjlen knækker. Sidste gang - det var i 2009 - kunne jeg købe en ny bøjle hos Importøren til 330,00 DKK + forsendelse. Nu findes der ingen service på Shimano mere i Danmark. Jeg har spurgt og fik et svar: "Smid hjulet ud og køb et nyt". Jeg har købt et nyt, men IKKE mere et Shimano hjul. Jeg har ikke smidt hjulet ud, giver det et "skud" mere med denne annonce i DBA.

Bøjle til Shimano Twinpower 4000 FA købes: Jeg leder efter en ny bøjle til mit Shimano fiskehjul. Hvis der er nogen, der har et defekt hjul (Twinpower 4000 FA) og vil sælge det, kunne jeg være interesseret i et køb.

Efter mere end 1 år fik jeg et respons fra en læser af DBA med denne tekst: "Hej Jørgen. Vi har desværre været igennem noget af det samme - ad flere omgange - skiftede i sin tid fra Twinpower til Stella da vi fik at vide, at de ikke var stærke nok til at fiske gedder med (str. 3000!!!). Efter at have kørt med div. Stella i mange år, kan vi nu heller ikke få reservedele. Andreas fra Shimano Nordic henviste os imidlertid til Jørgen, hos Jan & Bo Køgevej 3 i Roskilde. Prøv at tage fat i ham. Hvis det ikke virker og du beslutter dig for at prøve ude i det store interweb, skal du være opmærksom på, at numrene på de forskellige dele, og betegnelsen af dem, ikke er ens mellem de medfølgende manualer, Shimano Nordic og Shimano Japan - dvs. at de hedder noget forskelligt og desuden har forskellige numre - bare lige for at gøre en udfordring ENDNU sværere end den var til at begynde med. Held og lykke med foretagendet. Mvh. Eskil"

Jeg har naturligvis kontaktet Jørgen også kaldes "Hjuldoktoren" hos Jan & Bo i Roskilde. Han har lavet en ny bøjle til hjulet i et lidt tykkere materiale, så holdbarheden bliver bedre. Han oplyste mig en pris på 400,00 DKK plus fragt med GLS. Det kom til at holde - 445,00 DKK med fragt.

Jeg vil modtage hjulet i morgen og det blev lavet inden for en uge.

Se! det var bare ikke det eneste Shimano hjul, der gik i stykker. Næste dag skete det med Symetre 2500RI.
TwinPower 4000 FA
Shimano TwinPower 4000 FA med knækket bøjle - for anden gang


 

Her ses Shimano TwinPower 4000 FA Fiskehjulet efter Hjuldoktoren har lavet en ny bøjle

Fiskehjulet på Hjuldoktorens værksted med den nye bøjle monteret

Jørgen "Hjuldoktor" har give mig lov til at oplyse om den nye bøjle,
så andre kan få glæde af det. Kontakt:

Jan & Bo Lystfiskershop
Køgevej 3
4000 Roskilde
Tlf.: 46 36 36 77 Forretningen
Mobil Pay: 20 87 28 80 (Bo Vogelius)

Att. Jørgen "Hjuldoktor"
Mobil: 26 93 22 59 Privat
Mail: jphjuldk@gmail.com
Jeg har søgt overalt på nettet efter reservedele til Shimano fiskehjul - men forgæves. Jeg fik alle steder næsten det samme svar: "Det har vi ikke. Det kan ikke skaffes mere. Der er ingen service på Shimano fiskehjul i Danmark. Efter 3 år kan man ikke købe reservedele mere. Smid hjulet ud - køb et nyt". På e-bay kan man være heldig, at købe et brugt hjul, men det koster også kassen. Hos eReplacementParts, som har næsten alt, kom det svar frem:

Shimano TwinPower 4000FA Shimano Symetre 2500RI
Bail Assembly RD11440 Bail Assembly RD8763
Part Number:RD11440 Part Number:RD8763
Fits your SP4000FA! Fits your SY-2500RI!


 
Desværre er disse dele ikke længere tilgængelig hos eReplacementParts. Dette kan skyldes: Producenten fremstiller ikke denne del mere. Der er ingen reservedele lavet af producenten til at erstatte denne del. Der er ikke længere nogen måde for os at finde denne del og lagerføre den på vores lager.

Vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde de dele, du har brug for, men vores callcenter-agenter vil desværre ikke være i stand til at hjælpe dig med at finde dem.

Du kan dog stadig være i stand til at finde den del, du har brug for, ved at prøve følgende: Brug af en søgemaskine til at indtaste dit varenummer og se, om andre forhandlere stadig har denne del på lager.

Besøge online butikker såsom eBay og finde sælgere, der har denne del. Prøv forhandlere og reparationsbutikker i dit lokalområde for at se, om de har delen på deres lager.

At tale med en lokal reparationstekniker, som måske har den del, du har brug for, eller som måske er i stand til at reparere din eksisterende del.

Kontakt producenten af dit produkt for at se, hvad deres anbefalinger er for udskiftning af denne del.


 

Fortællingen om Shimano Symetre 2500RI Fiskehjul med knækket bøjle

Efter mit uheld med Shimano TwinPower 4000FA - knækket bøjle - tog jeg mit Shimano Symetre 2500RI Fiskehjul i brug næste dag. Man skal altid have et ekstra fiskehjul med. når man fisker med Shimano grej. Tro det eller ej! Efter nogle kast samme sted, hvor vi var dagen før skete det samme, bøjlen knækkede på Shimano Symetre 2500RI Fiskehjulet.

B_TP4000      B_TP4000
Shimano TwinPower 4000FA                Shimano Symetre 2500RI
Billeder fra eReplacementParts af de 2 bøjler, som de lagerførte engang.
Shimano Symetre 2500RI med knækket bøjle
Shimano Symetre 2500RI med knækket bøjle tv og
Shimano TwinPower 4000 FA th. Et sørgeligt syn
Jeg har senere solgt hjulet som defekt - til reservedele
Det var før jeg kendte "Hjuldoktoren" Jørgen


 

Jeg er overbevist om, at disse Shimano fiskehjul ikke er egnet - læs holdbar - til at fiske med Fireline, Spiderwire, fletliner eller lignende liner, som ikke er elastiske. Derfor vil et godt råd være, at slå bøjlen tilbage med hånden, når agnet har ramt vandet. Det er ikke en måde for mig at fiske på. Især ved å-fiskeri, hvor der ligger mange træer, grene og sten i vandet. (Stensån i Sverige). Her skal man være meget hurtig til at slå bøjlen tilbage - også selvom agnet ikke er kommet i vandet endnu - for ellers sidder man fast i træerne på den anden side af åen.


 

Jeg er stødt på disse Fiskehjul, som sælges af det Kinesiske firma TEMO

Efter flere uheld med Shimano Fiskehjul og ingen service i Danmark mere, har jeg besluttet at prøve disse fiskehjul. De findes i 7 forskellige størrelser lige fra DC1000 til DC7000. Priserne varierer med størrelsen fra 83 kr. til 124 kr. Find selv dit FISKEHJUL her.

Jeg bestilte DC1000 hjulet den 26. marts 2024 og jeg modtog det den 6. april 2024 i god stand til den aftalte pris. Jeg lovede at komme med en anmeldelse af produktet, når hjulet var modtaget og jeg havde prøvet at fiske med det. Som vandstanden er i Varde Å nu, tager det nok en rum tid endnu, inden jeg kan komme til åen.


DC1000 som jeg har bestilt hos TEMU      DC4000 som jeg har bestilt hos TEMU
DC1000 fiskehjul                                                          DC4000 fiskehjul
Hvis jeg er tilfreds med fiskehjulet DC1000, vil jeg købe et mere og det bliver i så fald DC3000 eller DC4000. Det skal bruges til pighvar fiskeri ved Vestkysten i maj.

Man skal se det her i lyset af, at jeg har tabt tilliden til Shimano hjul. Køber du et hjul til 3.000,00 kr. eller mere, forventer du vel service på hjulet, hvis uheldet er ude. Men et hjul til under 100,00 kr. kan man godt kasserer efter en sæsons fiskeri, hvis bøjlen knækker.
DC1000 som jeg har bestilt hos TEMU

DC1000 som jeg har bestilt hos TEMU. De 7 størrelser som findes.


 

Når disse fiskehjul skal bedømmes, skal man tage i betragtning, hvad de koster. Man kan ikke bedømme dem med hjul til 4 - 5 tusinde kroner. Her er mit bud: Flot design. Et pænt hjul med flot træhåndtag. Men meget slør i håndtaget, hvor dette sidder på den firkantede aksel, som går ind i hjulhuset. Lidt slør i spolen og i bøjlen. Nu må vi se, hvad det har af betydning, når der skal fiskes.


 
Tilbage til siden, hvor du kom fra.


one.com
one.com