Et røgeri er et sted der erhvervsmæssigt røger madvarer.
Bemærk således at verbet er "at røge" og ikke "at ryge".
Men hvad siger Retskrivningsordbogen?

I am writing this page in English with Google translator. Click the English version and see the result. Note the English page is under construction and therefore not finished. I need to read the proofs of the page.

Fundamentet er klar til støbning.
Det nye udekøkken under tag.
Ønsket om at bygge en velfungerende røgeovn har eksisteret i mange år. Da jeg så faldt over Peter Svendsens artikel, "Den bedste røgeovn bygger du selv" i bladet Gør det selv * 8/2002 24. maj, var der ikke langt fra ide til handling. Artiklen blev første gang bragt i bladet nr. 8/1989, så man må sige, at manden var forud for sin tid. Går du ind på bladets websted, kræves der et abonnementsnummer for at komme videre med søgningen. Du kan logge ind ved at bruge dit 10-cifrede abonnementsnummer som brugernavn og dit postnummer som adgangskode. Jeg har på mange punkter fulgt anvisningen i bladet, men jeg har valgt, at røgeovnen skal blive stående på stedet og må ikke lægge røg ud af samlingerne. Derfor er Isokern skorstenkapperne også fastgjort med mørtel. Den skal være elektronisk temperaturstyret, så jeg kan røge både sommer og vinter med mindst muligt besvær.

Røgeovnen placeres mindst 2,5 m fra skel på et sted, så den er forberedt til koldrøg ved, at jeg laver et separat fyringssted 2 m fra røgeovnen. Det "største" arbejde, som gav sved på panden, var at grave hullet til fundamentet. Men der var også 25 °C i skyggen, og hårdt ler helt ned til bunden.

Her er så fundamentet klar til støbning. Målene er 58x58x80 cm. Der er 70 cm i jorden og 10 cm over. Det blå PVC rør skal føre de elektriske kabler op i ovnen. Det kommer jeg til senere. Efter et par dage fastgøres de to første Isokern skorstenkapper med mørtel til soklen og til hinanden. Husk ingen mørtel på den side, hvor lågen skal være. De to stabelhængsler blev monteret på højre side af ovnen, men endnu ikke fastgjort på "lågen". Der saves i en vinkel på 45° halvt ned i højre side og det øverste stabelhængsel fastgøres. Sav nu helt ned og fastgør det nederste stabelhængsel. Der er brugt murpløkker 8x40 mm med spun-skruer climate-x 4x50 mm, Torx-25, samt 4 bræddebolte til de firkantede huller. Stabelhængslerne er smurt med 2-komponent epoxy. Husk lige at fjerne fjer under lågen.
Det blå PVC rør er til el. kabler.
Stabelhængsler og beslag er monteret.

I venstre side fastgøres lukkebeslaget samt håndtag. Før lukkebeslaget monteres på lågen saves i en vinlel på 45° helt igennem efter anvisningen i artiklen. Gør du det på denne måde, sikker du dig et godt resultat, og der er mere styr på tingene. Jeg har valgt, at bygge ovnen med 5 Isokern skorstenkapper, da de store ørreder og laks også skal røges i ovnen, ikke at forglemme de store blankål og kæmpe hornfisk, der kommer til efteråret.
I denne vinter ligger alt stille
Efteråret er begyndt og så er det ålesæson
Se lige her hvad Autostitch kan lave af panorama billeder.
Ovnen er pudset med et meget tyndt lag indvendig, så det må gøres nu, hvor de to første Isokern skorstenskapper er monteret. De tre næste Isokern skorstenskapper monteres og pudses efterhånden, som de kommer op. Det støver meget at file i pimpstensbeton, derfor denne maske.

Følg med på siden for herunder kommer billeder af projektet gennem tiderne.

'Hatten' med 5 cm isolering, monteret
afspærringsspjæld og jethætte
Alle indvendige gevindstænger er monteret efter anvisningen i artiklen, bortset fra de to nederste. Disse er monteret lidt længere nede, således at toppen af savsmuldsbakken flugter med bunden af lågen. Jeg har også valgt at sætte gevindstænger i de to øverste Isokern skorstenskapper.

Så kommer "hatten". Denne har jeg fremstillet i 12 mm vandfast krydsfiner men i dobbelt højde med 5 cm isolering (Rockwool eller den hvide PVC) i den øverste del. Den øverste Isokern skorstenkappes fjer fjernes med mejsel og files plan. Jeg brugte et gammelt stemjern.

Kontaktlim påføres fladen og på 3 cm brede gummibånd, der er beregnet til tætning af eternit tag. Det giver et tæt resultat.

"Hatten" fastgøres efter anvisningen i artiklen, men jeg har af sikkerheds grunde valgt at sætte to udskyderbeslag på låget, da den er forholdsvis tung.

Jeg har pudset røgeovnen udvendig af flere grunde. Isokern skorstenskapper er meget skrøbelige, de tåler ikke tryk på siderne. De er meget porøse og trækker vand, som skal fordampes ved opvarmningen. Det kræver energi. De er heller ikke pæne at se på i sin have. Senere har jeg tænkt mig at male røgeovnen udvendig, så den falder godt ind i havemiljøet, eller måske i en farve der fremhæver røgeovnen. Maling indvendig er bandlyst. (NB: Jeg brugte en stor kalkkost og en tyk vælling af cement og mørtel til det udvendige pudslag.)

Der er monteret et bimetal termometer 55 cm nede på fronten. Det er af fabrikat Rüeger og går fra 0 - 120 °C. Købt hos en VVS installatør. Ventilen er af rustfrit stål og købt i en skibsprovianterings handel. Temperaturstyrepanelet er indbygget i carportens væg, så kan alle kabler komme ind i boxen fra bagsiden.
Første billede august 2002.
Andet billede Påsken 2003.

Øverst sikringsplade.
Underst savsmuldsbakke med påmonteret
varmelegeme og dækplade.
En sikringsplade er nødvendig. Den skal opfange de stykker, som løsner sig fra ophænget ved et uheld under røgningen og forhindre, at de styrter i savsmuldet og ødelægges. Min sikringsplade på 39x39 cm er lavet i 1,4 mm rustfrit stål, det giver ca. 3 cm luft rundt om pladen, så røgen og varmen kan komme op i røgkammeret.

Min savsmuldsbakke på 40x40x5 cm med varmelegemer og bundplade hviler på de to nederste gevindstænger. Savsmuldsbakken er lavet i 1,4 mm rustfrit stål og med 5 cm høje kanter. Under denne er der monteret to varmelegemer i serie til 230V og 3000W fra en KGK varmeblæser. Hver med en modstand på 17 Ohm. Som afstandsstykker er der anvendt 6 mm gevindstænger afskåret i 7 cm længde og hver forsynet med 4 møtrikker, skiver og fjederskiver. Du kan se den nye savsmuldsbakke med de nye varmelegemer ved at "Klik her".

Husk jord-forbindelse på pladen med min. 4 mm skrue, tandskive og låsemøtrik. Varmelegemer til luftopvarmning se JEVI A/S.

Nu skal røgeovnen monteres med varmelegeme og elektronik til styring af temperaturen og air-flow.

Gennem det blå PVC rør trækkes flg. kabler: Et installationskabel 3x1,5 kvadrat med jord for 230VAC til varmelegemet. Et styrekabel til elektronikken med tre leder til signal overførelse fra temperaturføleren LM35DZ. Et styrekabel til elektronikken med to leder til NTC modstanden. Et 12VDC forsyningskabel til ventilatoren i boxen. Og en temperaturføler fra et digital inde/udetermometer, hvis du synes. Kontroller om alle kabler kan være i røret inden du begynder. Et 1/2" vandrør er indstøbt i bunden af ovnen, så evnt. vand kan komme ud.

Efterskrift: På billedet til højre ses styrekablerne til temperaturføleren LM35DZ og NTC modstanden gå lodret op indvendig i røgeovnen. Det er nu ændret til, at de går ud af røgeovnen helt nede ved bunden og lodret op ad bagvæggen, så er de beskyttet mod varme og mekaniske slidtage fra savsmuldsbakken og sikringspladen. Ventilatoren i bunden, som oprindeligt var fra en PC, er nu udskiftet med en 230VAC version.
Kabler og 1/2 inc. vandafløb. Ventilator i bunden

Varmefast stikkontakt med en skamolplade
for beskyttelse mod strålevarme
I bunden monteres en stikkontakt med jord, og føleren fra det digitale termometer placeres inde i underlaget. Stikkontakten er nu monteret vandret helt nede ved bunden for at give mere plads til den nye savsmuldsbakke. Temperaturføleren LM35DZ, NTC modstanden og spyddet til det trådløse stegetermometer placeres på bagvæggen 120 cm op fra bunden. På ydersiden af bagvæggen er monteret vandtætte el. dåser for kabelforbindelse. Det er nødvendig, hvis en eller flere føler skal udskiftes på et senere tidspunkt. Se billederne neden for. Alle kabler indvendige i ovnen er trukket i "Black Heat Shrink" rør, der er modstandsdygtig til mindst 135 °C. Billedet til venstre.

En 40x25 cm Skamol plade placeres skråtstillet foran stikkontakten, så denne beskyttes mod strålevarme. Det digitale termometer måler temperaturen i stikkontakten og denne bliver ca. 40 °C mindre end temperaturen i selve røgkammeret. Det højeste jeg har opnået i røgeovnen er 90 °C. og 50 °C i stikkontakten.

Ønsker man et konstant træk i røgeovnen med ensartet røg-udvikling, må man regulere på ventilen og "hatten" alt efter som vinden blæser. Det kan gøres mere "smart" ved at montere en temperatur styret blæser foran ventilen i en lille kasse, og montere et regulerbart afspærringsspjæld med jethætte på "hatten".

Blæseren er en 12VDC blæser fra en kasseret PC. Vær opmærksom på den strøm de arbejder med - de findes mellem 120mA - 170mA. Den arbejder mellem 15V og 5V. Ved start med en temperatur på 15 °C får blæseren 15V og spændingen aftager næsten lineær til 5V ved 70 °C, hvor den stopper. Den er tilkoblet temperaturstyringen, så der er både automatisk styring og manuel styring af driften. Vil du se beregningerne på spændingsreguleringen så "Klik her".

Rüeger termometer eller Pförtner termometer eller Jørn Pedersen A/S
Ventilatoren monteret i en vandtæt kasse og et bimetal termometer

Regulerbart afspærringsspjæld med jethætte. Så er der tændt op
Afspærringsspjældet kan yderligere monteres med en on/off reverserbar motor, således at aftrækket kan reguleres. Spjældet lukker dog ikke helt tæt, der er ca. 6% åbning ved lukket spjæld. Det virker tilsyneladende meget tilfredsstillende.

Så er der tændt op. Savsmuldsbakken indeholder ca. 5 l savsmuld. 1 l bøgesavsmuld vejer 270 g ved køb (8% vandindhold). Blandingen findes andet steds på siden. Der er hældt 1 dl sprit på forkanten af savsmuldet og tændt op med en tændstik, som blot kastes ind på savsmuldet, så undgår man evnt. at blive forbrændt. Efter et minut lukkes lågen, så er der nemlig "fut" i savsmuldet.

Efterskrift: Jeg tror ikke, det vil være nogen god ide at montere en reverserbar motor, da spjældet "soder" til efter mange røgninger. Motoren kan ikke klare at dreje spjældet. Desuden skal vanddampene også komme ud af røgeovnen, for ellers "koges" fiskene blot.

På billedet til højre ses de fire temperaturføler, som jeg har i brug. Øverst fra venstre ses NTC modstanden, LM35DZ temperaturføleren og spyddet til det trådløse stegetermometer. Nederst en ekstra LM35DZ temperaturføler. Disse er monteret henholdsvis 27 cm og 55 cm fra toppen.

Efterskrift: Disse temperaturfølers placering er senere ændret, da der kom en ekstra Isokern element på toppen af røgeovnen. Alle 3 temperaturføler sidder nu 120 cm fra bunden.

Ønsker man at bruge to LM35DZ temperaturføler af forskellige grunde - en i reserve eller skifte mellem to højder i røgeovnen - skal disse monteres med en omskifter på denne måde. Bruges ikke mere.

Følerne er indbygget i et 10 mm rustfrit stålrør. Kroppen af følerne - NTC modstanden og LM35DZ - stikker lige ud af røret, som bliver fyldt op med en 2-komponent epoxy. Brug ikke den der hedder "Super Quick" til røret, den hærder på 90 sec. Super Quick kan bruges til et lag på følerne, så disse beskyttes mod røgningens aggressive miljø.
Her ses de 4 følere inde i røgeovnen

De to første elektroniske styrepaneler:
Først version 1 så version 2
dog uden tekst
Styrepanelerne der her ses til venstre er version 1 og 2. Disse var indbygget i et rustfrit kabinet med lås, da de sad udendørs. Viserinstrumentet indikerer den indstillede temperatur og den aktuelle temperatur i røgeovnen ved hjælp af skydeomskifteren lige ovenfor. Temperatur indstillingen foretages med knappen i midten. Hovedafbryderen ses nedenunder. Desuden er der adgang til hoved-sikringen og trimmerpotentiometer fra frontpanelet. De tre lysdioder indikerer den indstillede temperatur, den aktuelle temperatur og om varmelegemet er tilsluttet. Desuden er afbryderen med rød glimlampe, der viser, at der er spænding på systemet. En rød lampe, der kan ses inde fra huset, er monteret på carporten. Den viser at varmelegemet er "On".

Version 1 og version 2 bruges ikke mere, er blevet erstattet med version 3

Igennem årene er der sket mange nye ting, det er rettelser for at forbedre røgeovnen og naturligvis nye tiltag, så røgeovnen kunne blive optimal. På det første billede ses røgeovnen i 2002, hvor den lige er blevet færdig til den første røgning af sild og hornfisk, som Mogens havde fanget i sit garn. Jeg skal lige bemærke, at jeg havde nogle indkøringsproblemer i starten, så jeg måtte montere et regulerbart afspærringsspjæld og jethætte i "hatten". Afspærringsspjæld og jethætte blev monteret, og de ekstra penge var godt givet ud, man kan virkelig styre røgudviklingen. Prisen var ca. 650,00 kr.

Senere fandt jeg ud af, at røgeovnen var for kort til ål, så en Isokern skorstenskappe kom på. Disse kapper skal have en vis beskyttelse for vind og vejr, ellers revner de i det lange løb. Jeg faldt over et godt tilbud på fliser af god kvalitet, så derfor måtte røgeovnen beklædes med disse. Hatten blev også lavet om, så taget ikke mere var næsten vandret, men formet som en pyramide. Nu er der ingen dryp fra kondensvand på fiskene.
Her ses udviklingen over 6 år

Fiskene klargøres
Sild og Hornfisk fra Mogens
renses og saltes.
Kringelbach: Salte- og Røgebog                         Preben Madsen: Saltning og Røgning
Her kan jeg komme med et godt råd, køb hos saxo eller lån på biblioteket disse to bøger: Kringelbachs Salte- og Røgebog og/eller Preben Madsens Saltning og Røgning. Du finder virkelig mange gode opskrifter. Gå ned og find disse bøger på saxos søgemaskine og køb dem via e-mail. Det er hurtigt og billigt.
Søg på: Kringelbach: Salte- og Røgebog
og:        Preben Madsen: Saltning og Røgning.

Hvorfor salter og røger man sine madvarer

Det første kig ned til hornfiskene efter 1 times røg. Vi havde nogle små problemer i starten med at få røg nok. Savsmuldet, der var grovkornet ca. 7 mm, blev købt på et savværk, men var ikke velegnet til røg. Det skal lige bemærkes, at jeg dengang brugte en støbejerns gryde og en kogeplade til opvarmning.

Indstillingen af ventilen skal man nok først rigtig lære at kende, før resultatet bliver helt tilfredsstillende. Der var ingen problemer med at holde en temperatur på 75 °C.

Fiskene var inde i 3 - 4 timer, hvilket Mogens synes var for lang tid. Denne størrelse hornfisk og sild skal kun have 2 - 3 timer ved en temperatur på 65 °C. Start temperatur 80 °C. i 20 til 30 min.

Billedet under hornfiskene er blankål, røget i 4 timer efter opskriften der findes et andet sted på hjemmesiden.
Et kig ned i røgeovnen
hornfisk og blankål.
Et kig til hornfiskene og ålene.

Frisk røget hornfisk og
blankål i baggrunden.
Ål og hornfisk hænges ikke mere op i snor, men i de nye åleophæng lavet i rustfri svejsetråd.


Mogens, der har fanget hornfiskene, vurderer om røgeriet var vellykket. Hans kommentar var positiv, men fiskene skulle have lidt mindre varme og mere røg. Jeg brugte grovkornet bøgesmuld 7 mm. Det ville være bedre med finkornet elletræsmuld, som vi afprøvede senere. Det giver mere røg.

Der var ikke noget i vejen med smagen. Hvis det ikke var for de grønne ben, skulle man tro, at vi spiste røgede ål. Med hensyn til de røgede ål, så hænges de ikke op med snor mere. Jeg bruger nu et hårnålspyd i rustfrit stål.

Mange gange skal man tørre fiskene inden de skal røges, og hver gang opstår problemet: Hvor skal man anbringe dem? De må ikke udsættes for direkte solskin, skal gerne være i træk, og spyfluer må ikke sætte sig på fisken og lægge æg. Hvorfor ikke lave en rammer som passer til åbningen i toppen af røgeovnen og en ramme til åbningen ved lågen. Beklæde disse rammer med TESA insektnet til vinduer. Og "vupti" så har du et mørkt sted med træk i "skorstenen" og fluerne kan ikke komme til fisken.

Jeg har brugt 22 x 45 mm høvlet fyr til rammer og påsat TESA insektnet til vinduer med det medfølgende burretape. Derefter har jeg hæftet det hele med hæfteklammer og sat dæktape over. (Pynter lidt). Det er købt hos en farvehandler. Kan være svær at finde. Det bruges ofte i Sverige, Norge og Finland imod at få myg og knot ind i husene. Pris 100,00 kr. for net og 40,00 kr for træ.
Frontramme og topramme med fluenet.

Det nye tørreskab til ørreder og laks.
Toppladen har 3 cm udhæng til alle sider.
Sidste nyt: Nu har jem & fix fået fluenet af fabrikat Bio Line til 30,00 kr. for en pakke 1,30 x 1,50 m og 5,60 m burretape. Så nu er der råd til at lave et stort og godt tørreskab til fiskene. Du skal bruge 2 pakker og 3 meter 5 x 10 mm tætningstape til lågen.

Jeg har brugt 22 x 45 mm høvlet fyr til rammer og 12 mm X-finer til top, bund og bagplade. Målene på skabet er tilpasset røge ovnens indvendige mål, så stængerne kan overføres til røge ovnen og omvendt. Her er bredden og dybden 45 cm og længden er 100 cm. To spydholder er indsat i hver side 10 cm fra top og 50 cm fra top. Hængsler og beslag er monteret i hver sin side og 4 stk. vinkelbeslag er monteret på lågen for at gøre denne mere stabil, da den er afsavet til 22 x 30 mm.

Fremgangsmåden for montering af fluenet er som ovenstående. X-finer pladerne og listerne er malet udvendig, men indvendig står de umalet. I bunden tænker jeg at lægge en avis for at opsamle "dryp" fra fiskene.

Blokdiagram over det elektroniske kredsløb til styring af temperaturen

Komponentvalg er ud fra, hvad jeg havde liggende i skuffen, samt indkøb af billige standard komponenter. Der er valgt en temperaturføler LM35DZ, som går fra 0 °C til 100 °C og giver 10mV/°C output. Så det giver en udgangsspænding mellem 0 V og 1 V i nævnte temperaturområde. Udgangsspændingen forstærkes 10 gange i en OP Amplifier LM324 inden den føres ind i en Comparator LM339 med hysteresi kredsløb.

Komparatoren har i indgangen en 2x6 omskifter, så der kan indstilles 6 forskellige temperaturområder efter eget valg også kaldet Vref. Jeg har valgt området fra 30 °C til 80 °C. Hysteresi funktionen opnås ved en tilbagekobling fra udgang til + indgang. Der er valgt en delta temperatur fra 1 °C til 5 °C. Indstillingen foretages med P1. Komparatoren LM339 styrer transistoren 2N2222A "On" "OFF" funktion. Når transistoren 2N2222A er "On", er relæet RLY1 trukket og der er spænding på varmelegemet og den røde lampe. Hysteresi funktionen er valgt så relæet ikke står og "klapper" for det kan nemlig ødelægge relæets platiner.

I denne opstilling er der ingen justeringer, der skal foretages, da temperaturområdet er fastlagt ved spændingsdeleren R6/R11 - R12/R17. Men værdierne af modstandene skal følges, og disse modstande er metalfilm 1 %.

Temperaturen aflæses på et display LDP140LCD, som koster ca. 120 kr. Det skal bemærkes, at dette display skal have sin egen strømforsyning, som på ingen måde må have samme stel punkt, som det kredsløb displayet måler på. Derfor har displayet også sin egen trafo TR2.
Blokdiagram til temperatur regulator med hysteresis
Komplet diagram over Temperatur Controller findes her

Relæ Switch for Actuator EURO 1

Relæ Switch for Actuator EURO 1
Relæ Switch for Actuator EURO 1
Komponentvalg er igen ud fra, hvad jeg havde liggende i skuffen, samt indkøb af billige standard komponenter. Actuatoren har 3 tilslutninger: Blå for neutral, Brun for fase (op) og Sort for fase (ned). Skiftes fasen mellem brun og sort, kører tandstangen henholdsvis op og ned. Ved hjælp af relæ RLY1 kan det gøres meget let at skifte fasen. Der tilsluttes en styrespænding til Vin på henholdsvis 0 V (Low) og 10 V (High). Når Vin er 0 V er Q1 off, og ved 10 V er Q1 on. Relæet skal virke i takt med varmelegemet, således at "hatten" er nede, når varmelegemet er tændt, og "hatten" er oppe, når varmelegemet er slukket. Styre spændingen kommer fra Temperature Controller IC LM339 Pin 2.

Her følger et eksempel: Temperaturen er indstillet til 70 °C og temperaturen i røgeovnen er kun 60 °C. På IC LM339 Pin 2 er spændingen "High", varmelegemet er "On", "hatten" er nede fordi Q1 er "On", og RLY1 er trukket med fase på sort.

Omskifterne S1 og S2 bruges til Auto/Manuel betjening Up/Down og On/Off. PCB og indbygnings kabinet findes her.

Bruger du en 12 Volt transformator og en 7812 regulator, skal du ikke bruge R3. R5 og R6 ændres til 1.2K Ohm. Men husk, at der skal være omkring 3 volt over en spændings regulator, så måske kan den udelades, da kredsløbet ikke er kritisk for små spændings variationer.

Den nye indkøbte temperatur transmitter & receiver

Om efteråret og særligt op mod Jul røger jeg og Lystfiskerens venner mange ål, og det bliver tidligt mørkt. Så det irriterer mig, at jeg ikke kan se temperaturen inde fra mit arbejdsværelse. Jeg har derfor arbejdet på at omdanne udgangssignalet fra temperaturføleren 10VDC ved 100 °C til en frekvens på 10KHz ved 100 °C og sende signalet via lysnettet ind til en modtager på mit arbejdsværelse. Dette projekt blev gennemført med stor tilfredshed, men omkostningerne var også derefter.

Man kan nu købe en trådløs stegetermometer i Bilka til ca. 130 kr. på tilbud. Den har en rækkevidde på 25 meter i fri luft, og dækker et område fra -40 °C til +200 °C. Der er også en High/Low alarmtemperatur indstilling eller en indetemperatur aflæsning. Kan omstilles til °C eller °F. Uden betydning for os i Danmark. Sensoren er et spyd så den kan stikkes ind i stegen, og temperaturen kan måles i kugle grillen eller i ovnen. Et godt køb, men HUSK ikke egnet til microovn.

Jeg har indbygget et 10 mm stålrør i røgeovnen ved siden af de andre føler, og her stikker jeg blot det nye spyd ind. Transmitteren kan nemlig ikke fast monteres, da den ikke tåler regnvejr. Bruger 5 stk. AAA alkaline batterier på 6 måneder.
Det nye trådløse stegetermometer købt i Bilka

Diagram over temperatur afhængig ventilator

Diagram over temperatur afhængig ventilator
Beregning af udgangsspændingen for LM317
og
Beregning af spændingsreguleringen til Fan
Jeg har lavet en temperatur afhængig ventilatorstyring for indtag af luft. Grunden er, at jeg ønsker at styre røgudviklingen og varmen fra gløderne i savsmuldet uanset, hvorfra vinden kommer. Er vinden i SV blæser det lige ind i ventilen og savsmuldet gløder mere op. Kommer vinden derimod fra NØ, er der næsten ingen træk i røgeovnen. Grunden hertil er, at røgeovnen ligger i læ af carporten.

Med omskifteren S1 er der mulighed for at forsyne ventilatoren med power (On/Off). Den nye PSU for temperatur afhængig ventilatorstyring er indbygget i version 3 "Temperature Controller". Ventilatoren er indbygget i en lille kubisk kasse på 16 cm af vandfast krydsfiner og monteret over hullet, hvor ventilen sad. Tegning af boksen med luftindtag ses her.

I bunden af kassen er der boret huller til luftindtag. Spændingen til ventilatoren reguleres med en LM317 fra 5V til 15V afhængig af temperaturen. NTC modstanden er indbygget i et 10 mm stålrør udfyldt med 2-komponent lim, og placeret i røgkammeret ved siden af den anden temperaturføler LM35DZ. Ved opstart på 15 °C får ventilatoren 15V og ved 70 °C 5V, hvor ventilatoren ikke kan køre mere. Ventilatoren er fra en skrottet PC med nominel drift spænding på 12V og en strøm på 170 mA. Den oprindelige ventil i røgeovnen er nu fjernet.

En ny 230 VAC ventilator er installeret i bunden af røgeovnen. NTC og LM35DZ prober i stålrør

Ventilator monteret i bunden af røgeovnen
Ventilator monteret i bunden af røgeovnen
Jeg prøver at lave forceret træk inde i røgeovnen fra bund til top. Det er for at få vanddamp ud så hurtig som muligt og for at få en jævn fordeling af varmen fra ålens hale til ålens hoved. Når jeg nævner ål, er det fordi jeg har røget ål på 87 cm, og længden mellem sikringspladen og top er 90 cm med min 5 element røgeovn. Ovnen er nu forlænget med et element mere (30 cm), så halerne på ålene bliver ikke så brændte mere.

I bunden af røgeovnen er der anbragt en 230 VAC ventilator fra Harald Nyborg. Det er en ventilator fra en Heatmax varmekanon, som er taget ud og brugt. Prisen på hele varmekanonen var lige så billig, som hvis du blot skulle købe en ny ventilator.
NTC og LM35DZ proberne
NTC og LM35DZ proberne i stålrør

Temperaturregulator med indbygget hysteresis i LM339 Comparator

Front Panel Lay-Out
Frontpanel for version 3 "Temperature Controller for Smoking-Chamber"
Efterhånden som erfaringerne kommer med min røgeovn, prøver jeg hele tiden at komme med nye ideer for at forenkle arbejds processen. En bedre og måske også en billigere udgave af temperaturregulatoren med en temperatur reguleret ventilator er et krav. Sidste nyt er en "Linear Actuator" til åbning og lukning af "Hatten".

For at opfylde disse krav, må jeg vende tilbage til "Relæ løsningen" og lave et kredsløb med en Comparator med indbygget hysteresis. Derfor har jeg lavet en ny konstruktion af en avanceret temperaturregulator, der kan indstilles til at slukke og tænde i et variabelt temperatur område. Der er 6 variable områder fra 30 °C til 80 °C. De seks områder dækker følgende intevaller:

Range Slukker ved Tænder ved Delta Max Min
30 °C 32 °C 27 °C 5 6 °C 1,1 °C
40 °C 44 °C 38 °C 5 6 °C 1,2 °C
50 °C 54 °C 48 °C 5 6 °C 1,3 °C
60 °C 64 °C 58 °C 5 6 °C 1,4 °C
70 °C 74 °C 68 °C 5 6 °C 1,5 °C
80 °C 83 °C 77 °C 5 6 °C 1,6 °C

Delta temperaturen kan reguleres med potentiometer P1 fra ca. 6 °C til 1 °C omkring middeltemperaturen i det pågældende område. Skemaet ovenfor viser de 6 områder med Delta Potentiometeret P1 indstillet på 5. Her kan så aflæses, hvor når varmelegemet slukker og tænder. I området 30 °C slukker varmelegemet ved 32 °C og tænder igen ved 27 °C. Det er denne funktion, der kaldes hysteresis. Sættes Delta Potentiometeret P1 på 1, vil varmelegemet slukke ved 28 °C og tænde ved 27 °C. Men pas på ikke at gå for langt ned, for så kan relæet begynde at "klappe" på grund af, at hysteresi funktionen bliver for lille. Jeg går aldrig under 2½, så er der ingen problemer.

En temperaturtabel kan ses her. Det forventes at diagram og PCB film med materiale stykliste vil være i handlen til efteråret 2004, når den er afprøvet i praksis. Hele herligheden kan indbygges i en Safty Box fra Harald Nyborg med best. nr. 3674 til 178,00 kr. eller Bilka til 179,00 kr. Priser er fra uge 24 år 2004. Safty Boxen ses nedenfor i en af billede sekvensen af værkstedsbillederne.

Diagrammet er et komplet kredsløbe for LM339 med hysteresis til reguleringen af temperaturen i røgeovnen, samt kredsløb til temperaturreguleret ventilator styring. Temperaturen vises på et 13 mm LCD display med baggrunds lys. Udgangsspændingen til Fan aflæses på et 6 stk. LED voltmeter fra 3 Volt til 18 Volt. Diagram og PCB lay out er færdig lavet og kredsløbet skal nu samles og afprøves i praksis. Jeg kan anbefale PC Elektronik for indkøb af LCD displayet, og måske også de andre komponenter.

I skrivende stund ultimo juni 2004 har kredsløbet nu "kørt" i en uge med overraskende gode resultater. Knivskarp ind- og udkobling af relæet ved de indstillede temperaturer. Ingen lysbue i relæet, der kan ødelægge dette. Delta temperatur værdierne holder hele vejen igennem, et meget praktisk valg fra ca. 1 °C til ca. 6 °C.

De faciliteter, der kommer på PCB med målene 200x150 mm, er: Temperaturregulator i 6 trin med hysteresis (delta temperatur) og temperatur reguleret ventilator styret på to måder. Den ene via temperaturregulatoren, d.v.s. On/Off sammen med denne. Den anden via relæ til egen net forsyning, så der kan "koldrøges" uden om varmelegemet. Jeg hævder ikke hermed, at det er kold røgning af laks på 27 °C. Men vi får se. Ja! se bare her.

Jeg kommer med flere beskrivelser og billeder efterhånden som de færdiggøres og får tid hertil - der skal også fiskes. Hvis du ikke så mit "lille" værksted i TV Lorry, kunne jeg godt tænke mig at vise det her, så du kan se, hvor elektronikken og mekanikken fremstilles. Det er ikke en spånplade, kogepladen og ventilatoren er monteret på, men en Skamol plade. Min hjemlavet lyskasse, som ses på et af billederne, er i en spånplade-kasse.
Her justeres Fan og Temp føler
Færdig Temperature Controller til test
Den nye "Temperaturregulator med indbygget hysteresis" kan indbygges i denne Safty Box fra Harald Nyborg til 178,00 kr.

Sådan røger man med krydderrøgsmuld

Krydderblandingen: 1 del enebærsmuld, 2 dele ellesmuld og
3 dele bøgesmuld. Lige noget til ålene.
Min savsmuldsbakke kan rumme 5 l savsmuld, og røgetiden er nu med de nye tiltag 4 timer ved 60 °C - 70 °C med god, konstant røgudvikling. Den savsmuldsblanding, som jeg bruger til fisk, er sammensat af 1 del enebærsmuld, 2 dele ellesmuld og 3 dele bøgesmuld.

Blandingen fordeles jævnt i bakken og klappes "lidt" fast med hånden. En dl sprit fordeles langs forkanten i savsmuldet og antændes straks. Temperaturen i røgeovnen - her i vinter med minus 5 °C - steg til 50 °C på mindre end 5 minutter. Efter ca. 30 minutter stabiliserede temperaturen sig på 70 °C og røgudviklingen var godt igang.

Her hænger 17 ål med en samlet vægt på 11 kg. De blev røget i 5 timer og svalet af 1 time i røgeovnen, hvorefter de blev indpakket i Rul-Let Frostboxpapir og lagt i køleskabet natten over.

Fiskene hænges nu hurtig ind i røgeovnen, så temperaturen ikke falder for meget. Temperaturen vælges nu på elektronikken, og den holder sig på denne temperatur i hele røgeperioden. Skal jeg røge i længere tid, må jeg efterfylde med savsmuld.

Et godt råd, som kan anbefales om vinteren, er: Når fisken er færdigrøget, sluk for strømmen, åbn lidt for "Hatten" og luk for ventilen. Lad så fisken "overnatte" i røgeovnen til næste dag. Saft og kraft d.v.s røgsmag samler sig i fisken, og den bliver meget fast i kødet. Er afprøvet på ål, torskerogn og ørreder. Rådet kan ikke anbefales i sommerperioden med temperatur på 20 °C.
Så er fiskene klar til røgeovnen

Fire regnbuer efter 4 timer i røgeovnen ved 70 °C
De fire "regnbuer" blev røget i 4 timer ved 70 °C og "overnattede" i røgeovnen til næste dag. Nat temperaturen her i april var 3 °C ude og i røgeovnen 7 °C, så det er OK endnu. Det kan det digitale inde/udetermometer også bruges til, hvis det har memory.

Er det sommer, og skal du ikke bruge alle fisk her og nu, kan du pakke dem godt ind i Rul-Let Frostboxpapir, herom igen stanniol. Put det i en frysepose, der lukkes med en elastik, så det ikke giver smag til de andre produkter i køleskabet. Giver samme virkning som omtalt før.

Ny ophængnings metode for ål. Jeg har lavet hårnåle spyd af en 4 mm rustfrit stålstang. Spidset begge ender til. Stikkes gennem hovedet fra rygsiden, men på hver side af rygbenet og under de to brystfinner. Så falder ålene ikke ned.

Vil du glæde fruen i huset, så byg dig et 'Udendørs-Fiske-Rense-Køkken'. Jeg havde lige en god plads til at bygge dette køkken på. Ved at gå lidt rundt på produkten, fandt jeg en rustfri stålvask til en ti'er ( 2 øl ). Indlagt vand ved en nedgravet haveslange, tilsluttet med lynkobling til den udendørs vandhane klare dette problem.

Det skal siges, at dette arangement ikke er frostsikret, men den udendørs vandhane lukkes også om vinteren. Desuden fryser fingrene også til med de minus grader, vi havde i vinter.

Efterskrift: Tro det eller ej, nu er fruen blevet så glad for dette køkken, at hun bruger det til at koge hyldesaft og rødebeder i. Det klarer mit camping gas sæt fint, så får vi også brugt resten af gassen fra sommerfisketuren.
Mit nye 'Udendørs-Fiske-Rense-Køkken'

Røgeovnens venner
Ønsker du at læse om flere fiske røgeopskrifter, skal du gå ind på "Røgeovnen's Venner". Klik på banneren til venstre, så kommer deres hjemmesiden op.

Det nye overdækket udekøkken færdig november 2004

Udekøkken med fliser over bordet
Udekøkkenet er nu med skydedør
Mit fantastiske og dejlige udekøkken blev færdig i efteråret 2003. Da vi kom til vinteren december 2003, blev det mange gange for koldt, regnfuldt med slud og sne og ellers hvad der kom fra oven, til at stå der og rense fisk. Derfor valgte jeg at lave mit udekøkken overdækket, så jeg i det mindste kunne være der i "tørvejr" og i ly af blæsten. Det gik noget af sommeren 2004 med.

Samtidigt ville jeg også forbedre muligheden for en lettere og mere hygiejnisk rengøring af køkkenet. Jeg satte derfor fliser op over bordet. Lys samt spot over bordet måtte naturligvis også monteres i loftet. Desuden er der en kvadratmeter lysplade midt i loftet. En kort væg på 1 meter med et vindue er sat i fronten, for at beskytte køleskabet, mikroovnen samt fryseren for fygesne.

Nu har jeg alle muligheder for at grille og bruge min lille røgeovn til små-portioner på campingblusset selv om vinteren.

Her viser jeg, hvordan man piller sin røget ål, så den tager sig godt ud på et stykke mad. Skær først hovedet af og husk kniven skal være skarp. Mål så ålen op og skær så mange stykker af på 6 cm til 8 cm længde. Den sidste halebid gives til katten. Skær langs rygbenets overside den øverste side af. Skær langs rygbenets underside den nederste side af. Skær så skindet af på begge ålestykkerne. Afpuds eventuelt ålestykkerne for skind og ben der "stritter".

Den store ål, der blev brugt her, var 63 cm og vejede 400 g efter røgning. Der blev 5 gode stykker med ål samt halen til katten. På denne måde opnår du altid pæne ålestykker, men husk at bruge en meget skarp kniv og ålen er bedst at skære i ved køleskabstemperatur. Ålemadden pyntes med røræg og purløg, krydres med hvid peber. Husk at smage på ålen inden - eller hvis - der saltes.
Filetering af røget ål til madpakker
Gå til en printervenlig side.

Ny anlagt sti til udekøkkenet
Flot røg kommer op af Jet Hætten
Samtidigt med at udekøkkenet blev færdigt, måtte jeg også anlægge en gangsti til dette, da det ellers ville gå ud over græsset med al' den trafik. For ikke at tale om fodtøjet når det bliver vinter med sne og slud.

Den nye Temperature Controller blev også monteret og afprøvet under de virkelige forhold. Den har virkelig vist gode resultater. Ål, hornfisk og ørreder er blevet røget. Termometeret viser en temperaturen på 28 °C i en 3 kg. havørred, der skal kold røges.

Jeg faldt en dag over et billigt stegetermometer i Favør til 50,00 kr. og skulle naturligvis afprøve dette. Den første test blev i en varmrøget havørred på ca. 3 kg. Fisken blev fileteret og føleren stukket ind i den tykke ende. Efter 3½ time var fisken færdig og slut temperaturen i fisken var 41 °C. Jeg skal komme med en komplet opskrift for fremgangsmåden samt en opskrift for serveringen af fisken, da det er en himmelsk ret.

Normalt skal man ikke sparke sig selv bag i, men jeg vil godt vise, hvordan man tænder op i røgeovnen og bruger den uden el. Jeg bruger 8 til 12 små stykker bøgepinde lagt i bunden af savsmuldsbakken. Bøgepindene skal være tørre og uden snavs eller mug. Man kan købe disse bøgestave der, hvor man køber bøgesmuld til røgning. Bøgestavene flækkes 2 til 4 gange. Læg derpå en gang bøgesmuld og hæld 0,5 dl sprit på forkanten. Tænd op med en tændstik.

Lad det brænde godt igennem med åben låge og åben hat, så spritten er brændt væk. Luk så lidt i for låge og hat. Nu skal du selv sidde ved røgeovnen og kontrollere temperaturen og røgudviklingen ved at åbne og lukke henholdsvis låge og hat. Ved 90 °C kan du komme ål i ovnen og ved 80 °C andre fisk. Efter nogen tid - 30 til 45 minutter - bør temperaturen falde til 70 °C. Denne temperatur forsøges holdt under hele røgeperioden. Husk at påfylde savsmuld og bøgepinde ved længere tids røgning. Jeg har selv benyttet denne metode, da jeg uventet fik ål til røgning, og mine varmeelementer skulle udskiftes, og derfor var de ikke monteret. Prøv det selv, det virker upåklageligt.
Optænding i røgeovn uden el

Her er nyheden: "Koldrøgning af laks og ørreder i min røgeovn"

Perfekt koldrøget ørred
Den perfekte koldrøget ørred
Nu var det på tide at afprøve min røgeovn til "Koldrøge". Jeg havde en stor regnbueørred på 3 kg i fryseren, som egnede sig for en test. Vejret den 23. marts 2006 var perfekt, højtryk, høj solskin, lidt vind og omkring 0 til 5 °C. Fisken blev flækket og lagt i salt (3/4) og sukker (1/4) dagen før. Fisken "Overnattede" i køleskabet, for der var minus 5 °C udenfor i nattens løb. Røgeovnen blev gjort klar om morgenen med savsmuld i et 5 cm tykt lag og langs forkanten blev der hældt 0,5 dl sprit på. Spritten blev antændt med lågen på klem og hatten helt åben. Efter ca. 30 minutter var der godt ild i savsmuldet og ilden blev "kvalt" med et nyt lille lag bøge savsmuld. Ved at justere lågen og hatten kunne jeg holde temperaturen mellem 25 °C og 30 °C. Det skal bemærkes, at jeg ikke brugte el.

Fisken kom ind kl. 09.00, efter den var skyllet af for salt og sidebenene skåret fra. Fisken blev så røget ved 27 °C indtil kl. 17.00. Jeg efterfyldte et par gange med et tyndt lag savsmuld. Temperaturen blev justeret med lågen og hatten, så man skulle være over fisken hele tiden. Resultatet ses på det underste billede til venstre. Lækkert! Se også kold røget laks.
Den nye labyrint savsmuldsbakke
Klik for tegning
Jeg er ved at afprøve en labyrint savsmuldsbakke på 42x42x6 cm til koldrøgning. Begrundelsen er at forhindre ild i for meget savsmuld adgangen, så varmen bliver for høj. Med denne kontrol skulle man kunne koldrøge med en lufttemperatur op til 15 °C. Resultatet vil fremkomme senere, når det foreligger. Se neden for.

Den nye labyrint savsmuldsbakke ses til venstre, og en tegning til fremstilling af labyrint savsmuldsbakken fås ved at klikke under billedet. Nederst til venstre på bakken i front antændes savsmuldet med sprit, og gløderne forplanter sig frem og tilbage i labyrinten for til slut at ende til højre. Når ilden skal tændes i venstre side, så er det fordi lågen åbner fra venstre og dermed giver træk i ovnen herfra.

Bakken fyldes med savsmuld ca. 8 liter eller ca. 2,2 kg, dog kun op til 1 cm fra overkanten, så gløderne ikke breder sig over labyrint adskillelsen. Jeg prøvede at koldrøge en ørred på 2,5 kg, og testen blev afsluttet med et godt resultat for min svenske havørred. Røge tiden var over 24 timer for den nye bakke, og højre rum var endnu ikke brændt helt igennem efter 24 timer. Se tegningen og forbrændingen ved at klikke under billedet.

Resultat: Ovnen blev tændt fredag kl. 12.00 og kl. 12.30 havde temperaturen stabiliseret sig på 12 °C. Ude temperaturen var 2 til 3 °C på det tidspunkt. Resten af dagen og hele natten igennem faldt temperaturen i ovnen til 7 °C, hvor den holdt sig til næste dag kl. 14.00, selv om nat temperaturen faldt til - 2 °C.

Efter jeg har prøvet at koldrøge en ørred og særligt med så godt et resultat, må jeg naturligvis finde på noget nyt, så jeg ikke skal rende frem og tilbage og lukke op og ned for hatten.

Jeg har fundet en reverserbar motor af fabrikat Mingardi Magnetic type EURO 1, som bruges i store drivhuse til at åbne og lukke for vinduerne. Motoren, der egentligt kaldes for "Linear Actuator", er til 230 VAC og kan løfte med en kraft på 450 Newton. Omregnet til daglig tale svarer det til 45 kp. Jeg mangler blot styre elektroniken, men det laver jeg naturligvis selv.

Mit udgangspunkt er en op/ned bevægelse på 20 cm, som skal begrænses til 5 cm eller 10 cm og en variabel temperatur regulering mellem 20 °C og 80 °C. Hatten kan løftes med en kraft på 10 kp, som omregnet i hovedet er 100 Newton. Så der er overskydende kræfter til rådighed. (1 kp er lig med tyngden af et 1 kg lod på 45 ° nordlig bredde og svarer til 9,81 Newton). Yderlig info findes på siden "Temperatur kontrol for røgovn".
Actuator Mingardi Magnetic type EURO 1
Se også denne Actuator LA36
Eller denne web side

Actuatoren i arbejde
Jeg har overvejet meget nøje, hvordan jeg skulle lave min temperatur regulator til denne "Actuator". Skulle jeg lave en helt ny temperatur regulator, eller skulle jeg blot koble "Actuatoren" på den bestående "Temperature controller". Jeg valgte at lave en ny for at afprøve hele herligheden. Her efter kunne jeg så beslutte mig for, hvad der var bedst. Resultatet blev - indtil nu - at jeg tilslutter Actuatoren til den bestående "Temperature controller". Jeg tager styre signalet fra LM339 Pin 2, og føre dette signal ud fra boxen og frem til fronten på røgeovnen, hvor jeg så tilslutter en relæswitch. Denne relæswitch er indbygget i boxen, der ses på billedet til venstre. Et andet 'problem', som skulle løses var, at "Actuatoren" ikke kunne fastmonteres udendørs, da den ikke kan tåle regnvejr, men kun let fugtig vejr. Derfor blev den monteret på en 28 mm træplade sammen med elektronikken, som er monteret i en Teko Alutek AL12X box med flg. mål 139,7x101,6x76 mm. Hele herligheden kan så monteres på 4 stk. ekspansionsbolte 10x100 mm med vingemøtrikker, når den skal bruges. Signalet tages fra det 7 polet anhængerstik, der er monteret nederst på røgeovnen, tilslut så 230 VAC og Actuatoren er "køre klar".

Læg mærke til den røde lampe i baggrunden. Når denne er slukket, er temperaturen i ovnen over den indstillede temperatur, og hatten går så op. Når temperaturen kommer under den indstillede temperatur, tænder varmelegemerne og hatten går ned.

Mine tidligere kunder til røgeovnen kan få diagram, PCB film og materialestykliste tilsendt for 100,00 DKK incl. porto.

En ekstra Isokern skorstenselement på røgeovnen

I gennem længere tid har det ærgret mig at se de store åls haler let brændte, fordi de kom for tæt på varmen. Selv med en sikringsplade kan man ikke undgå, at varmen krøller halerne i starten, hvor varmen skal være høj. Derfor besluttede jeg at forlænge røgeovnen med en ekstra Isokern skorstenselement. Det er ikke særligt besværligt, men "hatten" skal af og beslaget for actuatoren skal fornyes med 4 nye ekspansionsbolte. Pas på med ekspansionsbolte i elementerne, de skal skrues i med løst hånd, for ellers sprænger materialet. Fyld hullet op med lyn epoxy, så sidder boltene fast. En billigere løsning er en 10 mm gevindstang i et 12 mm hul fyldt med lyn epoxy. Nu, hvor "hatten" alligevel var nede, kunne jeg lige så godt forhøje bundrammen med 5 cm. Så støder næbet på hornfisken ikke på hattens top.

De to underste gevindstænger blev flyttet op i den nye top. De 4 fjer i elementet blev fjernet og toppen slebet glat, inden det kom på plads. Det nye element blev sat fast med fliseklæber og skal herefter pudses, som den "gamle" røgeovn. De 3 cm brede gummibånd fornyes og limes med kontaktlim på det nye element. "Hatten" sættes på plads og hængslerne skrues fast i det nye element. Tætningsbånd sættes på den nye bundramme. Så kan de store ål bare komme an her til efteråret.
En ekstra Isokern skorstenselement

En ekstra Isokern skorstenselement.
Røgeovnen flisebeklædt.
Røgeovnen er nu færdig monteret med en ekstra Isokern skorstenselement. Pudset indvendig og udvendig, samt malet i den gule farve. Hatten og actuatoren er også monteret, og nu er der tændt op, så lige det nye kan tage farve samt få "smag af røg", inden jeg begynder på ålene.

Jeg har forsøgt med koldrøg på en hjemmelavet ost, som så gerne skulle blive til en rigtig "Rygeost". Der blev tændt op i savsmuldet med lidt sprit, og temperaturen stabiliserede sig på 30 °C efter 1 time med nogenlunde røgudvikling. Varmelegemet var ikke tændt. Efter 2 timer tog jeg "Rygeosten" ud og den smagte pragtfuld.

Der blev ikke brugt meget savsmuld, og røgudviklingen fortsatte med en temperatur på 30 °C, så jeg besluttede at hænge to ørredsider ind i ovnen natten over. Vi får at se, hvordan de bliver. Som på billedet ovenfor. Skal fisken være rigtig god, bør den veje mindst 4 kg. Mindre fisk bliver lidt tør i det.

Sidste nyt her i foråret 2009 er, at jeg har flisebeklædt røgeovnen. Jeg tror, at det bliver godt, for nu kan skorstenselementerne ikke trække vand og dermed revne i frost perioder. Vi får se.

Her finder du gode og afprøvede varmrøgnings opskrifter

[Blankål]  [Laks og Ørred]  [Hornfisk]  [Sild]  [Makrel]  [Torskerogn]  [Rygeost

Der er mange af mine venner og fiskekammerater, der siger, at jeg aldrig bliver færdig med min røgeovn. Det er nok rigtig, eftersom jeg fortsat bliver ved med at lave forbedringer. Jeg vil lave en ny hat, som har skrå sider op til jethætten. Begrundelsen er kondensvand. På et fladt, vandret loft afsættes der mere kondensvand end på et skråt loft. Skulle der så afsætte sig vanddråber på det skrå loft, vil de nok løbe ned af siderne og dryppe ned ude ved kanten, hvor der ikke hænger fisk.

Billedet til højre viser den nye "Hat" lavet i 15 mm vandfast X-finer - indkøbt hos Linå - med målene 1220 x 800 mm til 157,00 kr. plus moms og evnt. forsendelse 90,00 kr.

Når hatten er helt færdig lavet, malet samt monteret med spjæld og jethætte, kommer jeg med flere billeder. Tegningerne kan du se her, så kan du lave din egen hat. De fire alu hjørner er sat på for at forstærke hatten. Der findes også selvklæbende alu tape, som kan bruges. Formålet er mest for, at der ikke skal trække vand ind i samlingerne.

Jeg har anskaffet noget glasklart polyethylen rørfolie på 90 my til emballering af de røgede ål. Med et dertil egnet svejseapparat er det nu muligt at svejse poserne helt tætte. Luften kan også suges ud af emballagen, men jeg har hørt fra en "gammel" kok, at det skal man ikke gøre med ål, for så kan kødet på ydersiden af ålen antage en sort farve. Det er noget kosmetisk, som ikke skulle have betydning for smagen. Jeg vil naturligvis selv afprøve dette, inden jeg går i gang med denne vakuum pakning. Se også siden Filetering af røget ål

Hold "musen" over billederne til højre, så vil de stå stille, og du har mulighed for et nærmere øjesyn.

Model af hatten lavet i blød masonit

Model i blød masonit
Den første model af hatten har jeg lavet i blød masonit, så jeg kunne danne mig et indtryk af, hvordan hatten skulle se ud.

Hatten er lavet i 15 mm vandfast X-finer

Hatten er lavet i 15 mm vandfast X-finer
Her er hatten så lavet i 15 mm vandfast X-finer. Søm og skrue huller fyldt ud med plastik træ, og pudset med rystepudseren. Klar til første gangs maling. Jeg har brugt heldækkende, svenskrød, træfix fra jem & fix.

Hatten er malet og hjørnerne er forstærket

Hatten malet og hjørnerne forstærket
Hjørnerne er forstærket med 0,6 mm alu skinner, købt i Bauhaus for 80,00 kr. De skal naturligvis tilpasses hatten. Man kan let klippe dem i facon med en pladesaks. Limet med kontaktlim og hver har fået 6 stk. blåsøm. Der findes også selvklæbende alu tape, som sikkert vil gøre lige så stor gavn. Formålet er kun, at der ikke trækker vand ind i samlingerne.

Hatten er monteret på røgeovnen

Hatten er monteret på røgeovnen
Hatten er monteret med de gamle beslag og naturligvis den gamle jethætte med spjæld.

Actuatoren er monteret på røgeovnen

Actuatoren er monteret på røgeovnen
Actuatoren monteret på røgeovnen. Åbningen er nu større end før på grund af, at beslaget sidder længer nede. Skal det ændres, må actuatoren flyttes længer ned på brættet. Vi får se. Placeringen er OK.

Her er så de første ål røget under den nye hat

Her er så de første ål røget under den nye hat
De første ål røget under den nye hat, blev røget en dag med et enormt lavtryk med hård kuling og regn. Regnen faldt direkte ned i jethætten og gav sorte striber på to ål. Bortset fra dette blev alle ål røget perfekt. En ny evaluering må komme på et andet og bedre tidspunkt.

Lidt om temperaturerne op igennem røgeovnen

Lidt om temperaturerne op igennem røgeovnen
Billedet ovenfor viser temperaturen 85 °C i røgeovnen med et trådløst stegetermometer på modtageren placeret på kontoret. Det skal bemærkes at enheden viser ca. 10 % for meget på grund af en defekt føler.

Her sidder transmitteren til stegetermometeret

Her sidder transmitteren til stegetermometeret
Transmitteren viser ligeledes 85 °C. Reelt er temperaturen ca. 77 °C.

Udgangs temperaturen i jethætten

Udgangs temperaturen i jethætten
Udgangs temperaturen i jethætten måles med et normalt glastermometer og viser 65 °C.

Et stegetermometer i kødet på den største ål

Et stegetermometer i kødet på den største ål
Jeg har sat et stegetermometer ind i en af de største ål fra gattet og ned gennem halen. Ålen er færdig mørnet, når temperaturen viser 67 °C. Termometeret viser her 51 °C. Ålen vejede 990 gram efter røgningen.

Det gamle bimetal termometer på fronten

Det gamle bimetal termometer på fronten
Det gamle bimetal termometer på fronten af røgeovnen sidder nærmest savsmuldsbakken og viser 78 °C.

Temperaturen i bunden af røgeovnen

Temperaturen i bunden af røgeovnen
Et stegetermometer viser, at der er 71 °C i bunden af røgeovnen. Den høje temperatur skyldes strålevarme fra varmelegemet.

Master Temperature Controller

Master Temperature Controller
Her er Master Temperature Controller, som styrer temperaturen og actuatoren. Føleren er placeret midt i røgeovnen, og burde så vise en middel temperatur. Her er der 75 °C.

Det nye bimetal termometer

Det nye bimetal termometer
I det nye Isokern skorstenselement har jeg sat et bimetal termometer. Den viser her 64 °C. Den lidt lave temperatur kan skyldes, at en ål rører føleren. Pas på med dette.

Et overblik af alle termometerne

Et overblik af alle termometerne
Øverst sidder glastermometeret i jethætten. Til højre sidder det trådløse termometer og sender ind til kontoret. Til venstre øverst oppe sidder det nye bimetal termometer. Ved siden af actuatoren ses det stegetermometer, som måler temperaturen inde i ålen. Midt på fronten ses det gamle bimetal termometer. Temperaturføleren til Master Temperature Controller sidder på bagsiden i samme højde, som det gamle bimetal termometer. Nederst til venstre ses termometeret, som måler temperaturen i bunden af røgeovnen.

Det er ikke meningen, at I skal have alle disse termometre på jeres røgeovn. Men jeg mener, at der skal være to som minimum. Et der måler temperaturen midt i røgeovnen, der hvor midten af ålen er. Et der måler udgangsrøgen i toppen af røgeovnen.

Slut bemærkning

I begyndelsen af røgefasen, hvor ålene hænges våde ind, er der meget vanddamp, som skal ud af røgeovnen. Derfor er der en stor temperatur forskel op gennem røgeovnen. Denne temperatur forskel udlignes, når ålene er færdigrøget. Det kan man bruge de to termometre til at vise.

Nyt 2000 W varmelegeme monteret

Nyt 2000 W varmelegeme monteret
Efter flere års drift kunne det gamle varmelegeme ikke mere. Isolationen mellem varmetråden og kappen smeltede bort og gav derfor kortslutning til beskyttelsesjord. På nettet fandt jeg et nyt 2000 W varmelegeme til 295,00 kr, som bruges til en Blomberg varmluftovn. Om denne holder til "Mosten", skal naturligvis afprøves.

Under savsmuldsbakken er der monteret en ny 230 V ventilator fra en rippet varmekanon. Det er nødvendigt for at lede varmen op og væk fra varmelegemet. Jeg skal komme med flere nyheder, når det er afprøvet i nogen tid.

Det nye varmelegeme og ventilatoren har nu virket upåklageligt i et år, så det kan anbefales at bruge disse to dele.