I am writing this page for Mobile Phone in English with Google translator. Click the English version and see the result.
|
Der fanges mange laks i Örekilselven. Her fik Dan en laks på ca. 3 kg Natfiskeri efter ål med orm (mask), herefter pølser på grill med en "skarp" Vejrudsigten Stockholm yderligere info fås her: Wunderground.com Örekilsälven er en fantastisk elv at fiske i. Vi var der, da det var tilladt at fiske med orm (mask) om natten efter ål. Nu er det desværre forbudt. Priserne stiger også hvert år. Forhør dig om vandføringen og priser før du tager af sted.
|
Stensån
Næste ned
Næste op
|
Stensån er opdelt i to forskellige fiskeforeninger. Fiskeretten til den nedre del, som jeg fisker mest i, har Nedre Stensåens FVO. Fiskestrækningen løber fra Öresjöen og ud til havet, det er en strækning på ca.1,5 km. Søen ses på kortet. Öresjöen ligger lige ved vejen ind til Båstad by på højre hånd efter benzintanken. Jeg fisker med UL grej, da de fleste ørreder er på 2 Kg og laks på 3 Kg. Når så den "STORE" kommer, må man ud i åen efter den. Jeg taler af bitter erfaring, da jeg havde en laks på krogen på mindst 8 Kg. Der var intet at stille op, den tog 100 m line og var væk.
Opstrøms motorvejen E-6 er åen inddelt i 2 zoner og det er "Stensåens Mellersta FVO" der har fiskerettighederne, den hedder også Stensåns Laxfiske. Klikker du ind på siden, finder du et detaljeret kort over strækningen. Her finder du strækningen på 13 km i kort form fra "Länsgränsen (E6) til Dönaredalen". Strækningen med rødt er meget ret og lige ud og mindre interessant og derfor relativ uinterssant som opholdssted for laksen. Strækningen med grønt er med mange sving og meget interessant og med mange gode standpladser for laksen. Der er mange muligheder for at køre direkte til åen og parkere bilen. På den øverste strækning - Dönaredalen - ca. 2,5 km lang gennem skov, er laksen fredet. Mange sving og sten i vandet, ret lavvandet i tørkeperioder. Jeg mener det er privat fiskeri kun for lodsejerne. Billederne herunder viser nogle fangster fra Stensåns nedre del, samt vores opholdssteder ved Stensån i Båstad husene. Jørgen med en havørred i "legedragt" fra Stensån Jan med en regnbueørred fra Stensån Gæster, der kommer til Båstad og gerne vil røge sine selv fangede fisk, bør besøge Troentorp træskofabrik. De fremstiller flotte træsko af elletræ. Du kan både købe disse træsko til fabrikspris samt savsmuld af elletræ til din røgeovn eller kuglegrill. Læs om nogle gode fangster fra Stensån under vores ophold i de sidste år. |
Rønne Å
Næste ned
Næste op
|
Rønne Å løber ud i havet ved byen Ängelholm. Der er sket meget med Rønne Å. En ny fiskeforening er dannet i den nedre del af åen Ängelholms Sports & Fiskevårdsförening. Du kan se fiskestrækningen på deres websted, samt hvor du køber fiskekort.
Der er også en anden å, som er værd at besøge. Det er Rössjöholmsåen, der løber ud i Rønne Å. Vi besøgte kun åen, men du kan læse mere på HSK websted, samt hvor du køber fiskekort. Den nedre del af Rönne Å Til de gæster der kommer op i Båstad husene, og vil prøve at fiske i Put & Take vand, skulle prøve at gå ind på dette websted Hyllingedammen. Her kan du klikke på et kort og finde vej til søen samt se, hvilke fiskearter man kan fange i "dammen". Dammen kaldes også for Tegelbruksdammen, da man har gravet ler ud i gamle dage til teglsten. Siden er Klubbens websted og reglerne ligner meget de regler, vi har i "Regnbuen" i Karlstrup. Kun spin- og fluefiskeri er tilladt. Ørred fra Rönne Å nedre del Jeg skal til Rønne Å i april 2004, så kommer der en god fiskehistorie og et flot billede med en laks eller ørred. Tror jeg nok? Hvis du vil læse mere om Rønne Å, skal du klikke dig ind på dette websted: Rønne Å. Billedet har jeg "lånt" fra siden, hvor Lars står med sin havørred på 2 Kg fanget den 14. marts 2004 i Rønne Å. Lars med en 2 Kg havørred Billedet er taget før jeg førte dagbog over fiskeriet og på en af de første fisketure i Skåne og Halland i begyndelsen af 90'erne. Vi var 6 fiskekammerater på en uges tur rundt i landet for at prøve fiskelykken i de forskellige åer og elve. |
Lagan
Næste ned
Næste op
|
Familiedag i Lagan søndag den 23. september 2001 tiltrak over 400 gæve fisker fra nær og fjern. Det blev oplyst at de lokale havde fanget over 60 laks/ørreder fredagen før, så det var ikke så sært, at der ikke blev fanget noget særligt på denne dag.
Dan og Jørgen holder frokostpause Vi begyndte kl. 10.00 i mundingen, hvor den ene efter den anden lille havørred huggede vores blink. Alle var undermåler og blev genudsat. Senere tog vi til "BYEN" Laholm, hvor frokosten blev indtaget. Her var ingen pladser til at fiske på, så turen gik til Rensningsværket. Her traf vi flere FLS'er, der også benyttede denne dejlige dag til frit fiskeri. Lagan ved motorvejen, hvor den er meget bred Lagan er en dejlig å at fiske i, men blot meget stor, så man skal helst kende de gode steder, for ellers kan man sætte megen grej til i bunden. En lakse besa på 2,5 kg, der skal genudsættes Den 4. april 2002 tog vi igen til Lagan for at prøve fiskelykken. Vi udvalgte et sted i skoven opstrøms motorvejen E6, hvor vi tidligere havde fisket, og hvor Dan havde fanget en havørred på en gennemløber. Vandstanden var igen meget passende, så vi kunne vade ud til åkanten. Jeg indtog straks den "gode" plads og begyndte at fiske med de hjemmelavede spinner. Intet skete, for de gik ikke dybt nok i den store og dybe å. Jeg måtte tilbage og skifte til noget andet. Dan havde imellemtiden fundet sin gamle gennemløber frem og monteret den på linen, så han gik straks ud til åkanten og kastede. I tror det ikke - bang - så sad havørreden der igen. Samme sted og samme gennemløber. Senere tog han igen en fisk på samme gennemløber. Desværre var det en "lakse-besa". Gennemløberen i sort/sølv blev dog sat til på et senere tidspunkt, så nu leder Dan efter nye i samme farver. |
Nissan
Næste ned
Næste op
|
Nissan er opstemmet i Oskarström, så ovenfor kraftværket er der ikke meget at gøre. Vi prøvede Nissan tidligt på sæsonen, men der var for meget vand i åen, så de gode pladser kunne vi ikke komme til. Vi holder frokostpause og tager nok hjem til hytten og laver flæskesteg med sprød svær. Kommer tilbage en anden gang og viser fangsten.
Vi holder frokostpause på en solbeskindet plet i skoven I de ti år der er gået siden det ovenfor er skrevet, er der sket meget med Nissan. På de øverste stræk ovenfor kraftværket i Oskarström er der nu etableret en form for Put & Take strøm-vand. Der udsættes jævnligt regnbueørreder og bækørreder i Nissan og Svanån, som lige efter udsætningen kan fanges på næsten hvad som helst. Men blot efter nogle få uger vil de opføre sig som vild fisk, og skal derfor fanges med "list". Fluefiskeri i det tidlige forår er bedst med store provokerende fluer, senere bedst med imitationsfluer. Spinnefiskeri er bedst med små spinner "De Danske Spinner" i farverne rød, orange, gul eller hvid. Vandet er humusfarvet lige som vandet i Stensån. Klik dig ind på denne website og læs mere: Isaberg Sportsfiske Centrum. Torben skulle lige prøve Nissans udløb i Halmstad havn |
Ätran
Næste ned
Næste op
|
Der er flere muligheder for at fiske i Ätran, men den mest kendte strækning er nok Falkenbergs Sportsfiske, som Turistbyrån har indrettet i selve byen Falkenberg. Dan var den eneste der fangede en havørred på vores tur. Han tog den på en rød gennemløber, han troede først, at det var en laks, men måtte senere sande, at det var en stor flot havørred. I baggrunden ses kokken - Bent med en god rødvin i glasset - klar til at forberede middagen. Det blev en herre middag for 6 personer. Tak til Dan og ikke mindst til kokken for den fine middag.
Dans flotte havørred på ca. 2,5 kg Panorama billede fra Ätran 2007 lavet med Autostitch Rejebroen den 26. marts 2007. Broen er skyllet væk på midten Rejebroen den 2. september 2007. Broen er opbygget igen I forbindelse med vores fisketur til Stensån i marts 2007 kørte vi til Ätran for at se, om man var klar til premieren lørdag den 31. marts. Vinteren med det kraftige nedbør havde skyllet "Rejebroen" væk, og den 26. marts 2007 ser resultatet ud som ovenstående billede. Fiskerhuset stod også under vand. Håndværkerne var ved at udskifte gulv og træ vægge 60 cm op fra gulv. På det underste billede ses den nye "Rejebro" den 2. september 2007. |
Örekilsälven
Næste ned
Næste op
|
Örekilsälven er måske ikke særlig kendt af danske fisker, men den er værd at besøge. Der fanges flere laks pr. fisker end der fanges i Mörrum. Og så er priserne endnu rimelige, og der kan teltes ved klubhuset.
Her er virkeligheden Vi besøgte Örekilsälven sidst i juni først i juli 2001, hvor vejret slog om til hedebølge dagen efter vi ankom, så det blev desværre ikke til mange laks. Dan fik sin laks på flue den 1. juli midt på formiddagen, og jeg selv fik et uhyre på 4 Kg. Jeg fiskede med UL-grej, en 6 fod spinnestang og Mepps 2 spinner, så det var noget der rykkede, en gedde på 4 Kg. Billedet nedenunder blev taget en meget varm aften ved otte tiden, hvor vi var på ålefiskeri med orm. Det var tilladt det år. Vi fik så mange, at vi kunne spise stegte ål dagen efter. Laksefiskeriet må vi gøre om til næste år, så kommer der nok et virkelig godt billede af en laks eller to. Her er virkeligheden Nu er det blevet juni 2002, og vi er taget af sted med store forhåbninger til fiskeriet. Vejrguderne skal gerne være med os, for elven er meget følsom for nedbør. Ak og ve! endnu engang for varmt og for lidt vand. Vi tager videre til Ljusne elven efter et par dage. Det skal lige bemærkes, at vi fangede mange ål igen og store lake midt på natten. Det er stadigvæk tilladt at fiske med orm. Lidt svær at se men her står jeg med en pæn ål Sidste nyt for 2003 er, at "ormebadning" i hele elven er blevet forbudt. Det er også forbudt at fange ål, de skal genudsættes. Priserne er også røget i vejret. Nu matcher de med Mörrums priser. Men laksen er der, det er blot om at komme på det rigtige tidspunkt. Vil du besøge stedet, så følg med i vejret og se efter temperaturen og vandstanden i elven på dette websted: Örekilsälvens Laxfiske Selv i ferien må der arbejdes |
Byskeälven
Næste ned
Næste op
|
Byskeälven langt mod nord er utrolig stor, så det er ikke nemt at finde de rigtige fiskepladser, hvis man ikke er kendt. Vi var der i to uger og prøvede at fiske mange steder, før vi fandt laksen og en mindre ørred.
Flot Steelhead på 3 Kg Der findes 3 km nedstrøms Fällfors et stort vandfald, hvor laksen står i strømlæ. Det er der, hvor vandet løber ud over klippen. Her kastede jeg mit blink og BANG, så sad der en 10 Kg laks på krogen, dog kun i et micro sekundet. Derefter sprang den en meter ud af vandet og ud over vandfaldet. Her kunne intet holde, selv ikke fireline til 30 Kg. Og så skal maden laves En dag i høj solskin tog vi ud til havet og fandt i en lagune temmelig mange mennesker, der stod og fiskede. Det måtte vi også prøve, for de fangede den ene ørred efter den anden. Vi begyndte også at fange fisk ( Steelhead ), så nu blev vi klar over, at vi var kommet til et "Put & Take Hav". Det var gratis at fiske, men man betalte fisken bagefter med 70 SEK/Kg. Her ser i en Steelhead til 210 SEK. Dagens spørgsmål: Hvad vejer fisken? Den gamle bro i Fällfors. Her er også laksetrapperne Vi fangede forøvrigt stallinger og aborre i Byskeälven, så noget fik vi at spise. Vil du selv prøve at fiske i Vesterbottom, så gå ind på dette websted og find de gode laksesteder i de nordsvenske elve. En lokal fisker lander laksen |
Ljusneälven
Næste ned
Næste op
|
Jeg har besøgt Ljusneälven flere gange med gode fiskekammerater, men fiskestykket med laks er ikke ret langt, da det første kraftværk ligger 1500 m fra mundingen. Det er også her at campingpladsen ligger. Nedenfor campingpladsen er der en lille havn til de små erhvervsfisker, som fisker laks i mundingen. Dan besøgte en fisker en tidlig morgen og fik taget dette billede af en laks på ca. 15 kg.
Dan fremviser en laks på 15 kg lånt af en erhvervsfisker Kraftværket forædler laks og sætter yngel ud i elven. Det er et fantastisk syn at se disse store laks på op til 30 Kg komme op i elven ved aftenstid. De kommer som soldater på række og geled, derfor er der stor mulighed for fejlkrogning, men pas på de fejlkrogede laks SKAL genudsættes. Vi er ved at røge små sild - strömming En dag var vi i den nærmeste "storby" for at fiske strömming fra havnen. Disse små sild kommer ind til kysten på denne årstid og i løbet af få timer havde vi fanget over 100 strömming. Det var nok til en herremiddag for tre, efter de var blevet røget. Indvolde og hoved tages bort, resten saltes og røges og spises så hel i en mundfuld med brød, øl og snaps. Jeg har selv mistet flere store laks inden de kom godt i land, men en flot havørred på 4,6 Kg og 73 cm fik jeg da på spin/flue, samt flere mindre ørreder mellem 1,5 Kg og 2,5 Kg lige til røgeovnen. Havørreden på 4,6 Kg fik jeg nedstrøms kraftværket, hvor laksen normalt fanges. Her skal bruges kraftig grej til fiskeriet, for ellers mister man endegrej meget ofte. Typisk fiskeri er spin/flue med blyfri synke på 60 - 150 g og en kraftig rørflue. Eller ordinær flue fiskeri med en kraftig og hurtig synkende forfang. Min 4,6 Kg havørred fra Ljusnefors. Beklager at billedet er uskarpt, men det er scannet fra et papirbillede. Jeg fik først et digital kamera i 1999. Opstrøms det første kraftværk og lige nedstrøms det andet kraftværk fanges de mindre ørreder til røgeovnen. Bemærk de nye regler for fiskeriet på Udden i år 2002. Se kort over Nedre Ljusnan. Campingpladsen, hvor vi altid lå i telt nedenfor receptionen Telt pladsen ved elven |
Mörrumsåen
Næste ned
Næste op
|
Jeg behøver måske ikke at skrive meget om Mörrumsåen, da den er kendt af mange danske fisker, men vi har i vores forening været der flere gange uden at få fisk med hjem. Det hævdes, at man skal fiske fem gange i åen, før man fanger fisk. Det tror jeg på, for fjerde gang vi var der, fik jeg hug af en laks på en Gladsakse wobler. Der udspandt sig en hård kamp både i vandet og i luften. Efter en flot saltomortale gik fisken fri, og nu skal jeg til den igen for femte gang. Jeg anslog fisken til omkring 6 kg. Mere information om Mörrumsåen se under Links.
Ankomst til Mörumsåen Ib prøver lykken Kjeld prøver lykken Torben prøver lykken Her sidder vi så den sidste aften i Mörum og lægger plander for næste dag. |
Harasjömåla
Næste ned
Næste op
|
Det var det, vi planlagde den sidste nat i Mörum at køre til Harasjömåla Fiskecamp næste dag, det er i princippet et Put & Tage fiskemiljø, som før var under SVEASKOG. Det var samme ejerskab til Mörrumsåen, men som jeg forstår det, er det nu blevet selvstændig og har taget navneforandring til: Harasjømåla Fiske Camp. Fiskeri opleves ikke, som om det var et Put & Tage vand. Der er 17 søer med ørred af forskellige arter såvel som gedde og aborre, for ikke at glemme den storslåede fluestrækning med kraftig regnbueørreder, der giver kamp til stregen.
Der kan lejes hytter, camperes i telt og proviant kan købes i lejeren. Ønsker man en rolig fiskeferie med familien i skønne omgivelser, kan det anbefales at besøge stedet, da man føler, at man er langt væk fra alfarvej. Ankomst til Harasjömåla Et af mange små vandfald Et godt strømfluevand Vandindtag fra søen til fluestrækningen |
Dalälven
Næste ned
Næste op
|
Isfiskeri på Jällunsjöen
Næste ned
Næste op
|
FLS Sportsfiskeforening var på isfisketur i Sverige i vinteren 1996, hvor isen var 60 cm tyk på denne vidunderlige sø. Vi havde hørt, at der var udsat "Röding" i Jällunsjöen, og det skulle naturligvis prøves. Efter mange anstrengelser fik vi huld på isen, og dyppede alle tænkelige former for agn. Men ak! ingen fisk. De lokale fisker kørte rundt i bil på søen, og borede mange huller i isen, og satte nogle specielle fiske stænger op med flag på. De kunne så se fra land, når der var fisk på krogen. Så gik flaget nemlig op. Vi fik nogle gode tips til Röding fiskeri, som vi skal bruge næste gang. Rödingen går tæt ind til land på sandbund, for at påbegynde deres "leg". Det var også der, de lokale fisker borede deres huller. Der er flere underarter af Röding: Fjällröding - Kanadaröding - Søørreder Smagen er mellem ørred og laks.
FLS Sportsfiskerforening på isfiskeri Advarsel til alle, vær sikker på at isen kan bære, se efter en Volvo på isen. FLS Sportsfiskerforening Landsted i Sverige ved Juletid Vi boede i Ulvstugan, som ligger ca. 25 km fra Jällunsjöen. |
Svågan Älv
Næste ned
Næste op
|
Vi har besøgt en ny elv i Sverige under vores ophold i midt Sverige. Elven slynger sig gennem Svågadalen fra sit udspring i Skånsjön langt mod nordvest til sit indløb i Norrdellen ved Friggesund. Det er ikke en elv, som man lige finder. Vi var i Ljusne og blev "træt" af at fange laks, så derfor forhørte vi os om et godt stallingvand.
110 km nordvest fra Ljusne ligger Friggesund, hvor elven udmunder i søen Norrdellen. Herfra går der to landeveje op langs elven. Den ene på syd siden og den anden på nord siden. Vi tog nord siden og kørte mod Ängebo. 6 km før Ängebo kom vi til en lille, skøn camping plads ved navn Sördala Natur Camping, der ligger omkranset af elven. Vi skulle dog ikke campere men købe fiskekort. Desværre! lejrchefen var der ikke, så vi fortsatte til Ängebo, hvor fiskekortet blev købt hos den lokale købmand. Klik her for et større kort Vi fik vores fiskekort, samt et kort over området med nogle gode fiske tips af kasse damen. Vi fortsatte mod Brännås. Her hvor vejen føre over elven, er der en rasteplads til højre med bord og bænk, samt nogle interessante fiskepladser. Først lunch, og så skulle der fiskes. Vi fik kun nogle små stallinger, der blev genudsat. Elven set fra broen. Slide Show klik her. Vi fordelte os ved broen, jeg gik opstrøms og Dan nedstrøms. Der gik ikke mange minutter før Dan fik bid af en "stor" fisk. Hvis det var en stalling, så måtte den være stor. Tro det eller ej, det var en bækørred (brunørred på Svensk) på 1,2 Kg. Frem med det moderne digitale kamera, for nu skulle der tages et billede. Ak og ve, batteriet var afladt. Typisk Dan, så ørreden blev genudsat, det var jo stallinger, vi var kommet efter. Himlen var skyfri, da vi ankom, men efter tre timer trak et kæmpe tordenvejr (åska) op over hovederne på os, så vi måtte gå i bilen. Dan frygter åska, når lynene slår ned 50 meter fra en. Det prøvede vi i Ljusne engang. Selv for mig blev det for meget. Længer opstrøms så vi blå himmel, så vi fortsatte NV på, til vi igen kom over en bro med en frilufts camp og et lokum. Det første vilde hug jeg fik, var i et bagvand, måtte være en stor ørred. Men nej! en flot aborre på 1 Kg. Vi var kommet ovenfor Tvärforsen, hvor det er aborre og gedder, der huserer. |
Geddefiskeri fra båd på Hjärtaredssjön
Næste ned
Næste op
|
Forestil dig, at du inviteres til fødselsdag i Sverige i november måned, hvor alt ørred og laksefiskeri er fredet, og skal bo ved Högvadsåen, som er en bielv til Ätran. Hvad gør du så? Leder efter et godt geddevand naturligvis. Der ligger et gedde vand kun 5 km fra Ullared, der hvor vi skulle bo. Se hvor smukt søen ligger den 2. november 2004. Fiskene "ringede" i overfladen. Der findes gedder, aborre, skaller, suder, helt (sik), siklöja og ål i denne sø.
Geddefiskeri fra båd på Hjärtaredssjön Min 7 fod fiskestang ligger naturligvis altid i bilen, så det var bare om at få købt nogle geddeblink, der passede til stangen max 20 g. Det var ikke svært i Ullared, for her findes Skandinaviens største varehus, der får selv Bilka i Danmark til at blegne og Henrik Dahls rabat priser til at ligne "ågerkarlspriser". Få selv syn for sagen og klik ind på Gekås Ullared. Geddefiskeri fra båd på Hjärtaredssjön Fangsten, i de 4 timer jeg var på søen, blev til en lille gedde på under 1 Kg og en stor på ca. 4 Kg. Begge blev genudsat. Der hvor søen går over i åen - ved vejbroen hvor båden ligger - er der strømvand, og her fik jeg en stor fisk (ca. 1 Kg) på min spinner, men den smuttede lige inden den skulle nettes. Fisken var blank, og efter min mening var det en sik, på dansk er det en helt. En laksefisk med lille mund, der er svær at fange. Er ofte bifangst for fluefisker, der fisker efter stalling. |
Västersjön
Næste ned
Næste op
|
Västersjön er 460 hektar stor. Søen ligger 66 m over havet og har en normal dybde på 4 til 5 m, men største dybde er dog 13 m i en fordybning ved den nordlige side af søen. Denne fordybning kaldes også for "bananen" på grund af sin form. Västersjön får sit vand fra alle de små vandløb som afvander Hallandsåsen. Västersjön løber så ud i Rössjön, som ligger lige op til Västersjön. Fra Rössjön løber Rössjöholmsån ud i Rönneås mundings område beliggende i Skälderviken. Fangst mulighederne i Västersjön er aborre, brasen, sandart, gedde, skalle, suder og ål. Sandarten er implanteret i sin tid, og der tages en del fine eksemplarer af denne art. Den største på 8 Kg blev taget i 2004. Selv gedder tages der nogle eksemplarer på rundt 10 Kg. Om vinteren er søen et populært pimpelvand, forudsat den er frossen til, men det sker ikke alt for ofte.
Gedde- og aborrefiskeri på Västersjön med TV2 Lorry Mandag den 18. juli 2005 drog vi af sted med filmholdet fra TV2 Lorry for at prøve fiskelykken i den pragtfulde Västersjön. Vejret var for godt til fiskeri men pragtfuld til en naturoplevelse. Jeg fangede en mindre gedde på wobler i rød/hvid og John en lille aborre på blink også i rød/hvid farve. Vi prøvede også efter ål med regnorm under land på 3 meter, hvor bunden var blød og bevokset med "græs". Havde det været om natten, var jeg sikker på, at vi havde fået ål til røgeovnen. Fisketuren blev sendt den 21. juli 2005 på TV2 Lorry Jeg retter en stor tak til Jonas Högfeldt og Leif Oldén fra den lokale fiskeklub, der velvilligt stillede både til rådighed. Uden disse to pragtfulde både med benzin og el. motor var det ikke muligt at lave denne flotte TV optagelse. Samtidig rettes en stor tak til Rune Pålsson, der formidlede den første kontakt til Västersjöns Fiskevårdsförening. |
Bolmån
Næste ned
Næste op
|
Smedjeån og Oxhultasjön
Næste ned
Næste op
|
one.com |